Dokumentets metadata

Ejendomsavancebeskatning - salg af stuehus - beboelse i ejerperiode

Sagsøgeren havde igennem en lang årrække drevet landbrugsvirksomhed fra to landbrugsejendomme, hvoraf den ene af ejendommene havde tjent til sagsøgerens bolig, hvorimod den anden ejendom havde været udlejet til sagsøgerens søn. Sagsøgeren erhvervede en tredje ejendom (almindeligt parcelhus) beliggende i ...3, og umiddelbart herefter påbegyndte sagsøgeren en afvikling af sin landbrugsvirksomhed. I forbindelse med afviklingen blev først den ejendom, der havde tjent til bolig for sagsøgeren i en lang årrække, solgt. Herefter flyttede sagsøgeren i et par måneder bopæl til landsbrugsejendom nr. 2 for herefter at flytte videre til parcelhuset i ...3. Retten fandt ikke, at sagsøgerens ophold på landbrugsejendom nr. 2 kunne anses for andet end midlertidig, hvorfor betingelserne for at opnå skattefrihed ved salg af denne ejendom ikke var opfyldt.Skatteministeriet blev herefter frifundet.

Parter

A
(Advokat Morten Hyldgaard Jensen)

mod

Skatteministeriet
(kammeradvokaten v/Advokat Lisbeth Jørgensen)

Afsagt af byretsdommer

Bjørn Graae

Denne sag drejer sig om, hvorvidt der i forbindelse med sagsøger As salg af landbrugsejendom, beliggende ...2, skal betales ejendomsavanceskat f.s.v. angår stuehuset, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9.

Sagens omstændigheder

Sagsøgeren har i en årrække drevet virksomhed i form af landbrug fra 2 gårde på ..., beliggende henholdsvis ...1 og ...2. Det er oplyst, at afstanden mellem de 2 gårde er ca. 2,9 km.

Det er uomtvistet, at der har været tale om landbrugsejendomme.

Der har ifølge det oplyste været tale om mælkeproduktion, fedesvins- og kødkvægsproduktion samt jordbrug. I 2001 solgte sagsøgeren mælkekvoten og staldene på de 2 ejendomme ændredes til svineproduktion med en staldkapacitet på ca. 200 slagtesvin på ...2. På ...1 var der ifølge det oplyste en staldkapacitet på ca. 80 årssøer og ca. 300 slagtesvin. En del af engarealet og en del af stalden på ...2 blev ligeledes anvendt til kødkvægsproduktion.

Det fremgår af sagens bilag 1, der er en købsaftale, at sagsøger erhvervede ejendommen ...3 pr. 1. juli 2005.

Med overtagelse pr. 1. april 2005 solgte sagsøger hele ejendommen beliggende ...1 samt et jordtilliggende på ca. 39 ha fra ejendommen ...2. Bygningerne på ...2 har været udlejet til sagsøgers søn, men sønnen flyttede fra ejendommen den 21. marts 2005.

1. april 2005 flyttede sagsøgeren fysisk ind på ejendommen ...2.

Af billederne fremlagt som bilag 4 i sagen fremgår, at der er sket møblering af ejendommen på normal måde.
Det fremgår endvidere af bilag 5 i sagen, at sagsøgers telefon blev flyttet til ejendommen fra 1. april 2005.

Herudover fremgår, at der er fremsendt elregninger til denne adresse på sagsøgers navn, ligesom der er faktureret for maling af stuehuset.

Sagsøger har ligeledes til støtte for den faktuelle indflytning fremlagt reparationsregning vedrørende opvaskemaskine på adressen og levering af køle/fryseskab. Ligeledes er der dokumentation for reparation af låse på denne ejendom for sagsøger. Også TV-licens er betalt af sagsøger med adressen ...2.

Som anført ovenfor, havde sagsøger igennem en periode drevet svineproduktion og en mindre kødkvægsproduktion fra ejendommen. Ved indflytning 1. april 2005 var denne produktion stadigvæk igangværende, hvilket fremgår af sagens bilag 12 og 13.

De sidste kreaturer blev solgt fra ejendommen den 29. juni 2005.

Ejendommen ...2 blev ved formidlingsaftale 11. august 2005 sat til salg igennem G1. Der er under sagen fremlagt en landbrugspræsentation udarbejdet af dette mæglerfirma.

Ejendommen blev solgt med overtagelse den 1. februar 2006 for en pris på 3.725.000 kr.

Den 23. marts 2010 er der afsagt kendelse af Landsskatteretten, hvorved den skattepligtige fortjeneste ved salget blev fastsat til 1.508.697 kr.

Sagsøger har under sagen fremlagt forskelligt udlejningsmateriale vedrørende sommerhusferie/sommerhusudlejning på ...3 til dokumentation for, at det har været muligt at udleje helårsbeboelser som ferieejendomme på øen.

Der har endelig under sagen været fremlagt afgørelse af 13. august 2008 fra SKAT samt afgørelse af 18. februar 2009 fra Skatteankenævnet. Begge afgørelser drejer sig om det i sagen omhandlede spørgsmål.

Parternes påstande

Sagsøger har påstået sagsøgte tilpligtet at anerkende at salget af sagsøgers ejendom ...2 den 30. november 2005 er fritaget for ejendomsavancebeskatning f.s.v. angår stuehuset med tilhørende grund og have, og at sagen hjemvises til skattemyndighederne med henblik på opgørelse af avancen.

Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens oplysninger

Sagsøgeren har bl.a. forklaret, at han kom i kontakt med KV fra Landboforeningen G2 i 2004. Han og ægtefællen havde i december 2004 talt meget om at trappe ned erhvervsmæssigt. Ejendommene var beliggende på .... Spørgsmålet var, om den kunne sælges. KV mente, at der var friværdi i ejendommen. Han havde først kontaktet en nabo, en ung landmand. Denne havde ikke selv villet overtage ejendommen, men henviste til MD. Denne var interesseret, og de fik vilkårene på plads i februar 2005. G2 blev ikke i denne forbindelse brugt. Han havde en aften i januar 2005 surfet på nettet på fritidshuse og boliger på ...3. Han faldt herunder for huset på ...3. Han fandt huset attraktivt, idet han selv kom fra ...3. Det blev købt, inden han selv havde solgt. Ejendomsmarkedet var i højt gear på ..., så banken havde godkendt denne fremgangsmåde. ...1 blev solgt pr. 1. april 2005. Det passede køber, der havde en special produktion. Restejendommen var ikke aktuel for MD. Sagsøger ville heller ikke af med den, idet han ville flytte ind i beboelsen på ...2. Når de så var kommet herind, kunne de tage hele situationen derfra. Sønnen flyttede fra huset i marts 2005. Huset var faktisk fuldstændig renoveret. Huset havde først været beboet af ægtefællernes datter, og senere af sønnen. Flytningerne var en naturlig udvikling som følge af familieforøgelser. 1. april 2005 var han noget lettet over salget af ...1 og jorden fra ...2. Der var på den måde blevet ryddet op i deres tilværelse. Beboelsen på ...2 var basen i deres liv. Ejendommen havde de flere muligheder med. De kunne selv vælge at bruge den, eller de kunne udleje den. De som bilag 4 i sagen fremlagte billeder viser deres ejendom på ...2. Driftsbygningen var fuld af søer, grise og 200 - 250 slagtesvin plus kreaturer. Der var dyr med fra ejendommen på ...1. De boede på ejendommen ...2 frem til 1. juli 2005. De leverede gennemsnitlig 10 grise pr. uge til slagteri, og de sidste dyr blev leveret til en kreaturhandler ultimo juni 2005. 1. juli var staldene ryddet. Han ville nu prøve, hvordan det var at bo på ejendommen på ...3. ...2 var blevet renoveret men ikke indvendig. Banken havde tilrådet strakssalg. Han var også selv blevet hofteskadet. De prøvede at rejse til ...3 pr. 1. juli, men dog med nogen betænkelighed, da det nu var blevet til, hvad man kaldte udkants Danmark. Indenfor den første uge tilmeldte de sig folkeregisteret, idet de jo altid kunne tage tilbage til ...2, hvis ikke det gik. Den 11. august 2005 satte de så ...2 til salg via G1. Mellem juni og september var der ingen direkte salgsbestræbeiser. Der blev indhentet en vurdering fra banken. Han kan ikke forklare, hvordan oplysningen om ejendomsoplysninger pr. 9. juni 2005 på sidste side i bilag 15 er fremkommet, men det er formentlig i forbindelse med en vurdering fra banken. Han og ægtefællen var meget i tvivl om, om de skulle flytte fra ...3, idet børn og børnebørn boede i området på ...4. Også ...5 havde været i deres søgelys. Hvis de skulle komme i den situation, at de ikke kunne sælge ...2, kunne de jo altid flytte tilbage og så udleje eller sælge på ...3. På et tidspunkt havde de mentalt sluppet tanken om at vende tilbage til ...2. KV havde været sparringspartner på deres overvejelser vedrørende ...2, og han havde foreslået, at de brugte en normal mægler til at udbyde ejendommen. De havde kun råd til at besidde 1 bolig selv. De kunne leve med en ordning med udleje af huset på ...3 som feriebolig. Hans ægtefælle gik på førtidspension. Han havde ikke selv nogen pensionsordning. Avancen ved salget var hans alderdomsgaranti. Der var fuld gang i produktionen på ejendommen ...2 helt frem til juni måned 2005. De valgte at flytte til ...3 for at prøve, hvordan det var at bo på ejendommen. Salget af bygningerne på ...2 var baseret på en henvendelse fra dag til dag. De blev den 4. juli rådgivet af KV om, at det kunne ske skattefrit, da 2-års reglen var afskaffet. Han støttede sig meget til rådgivningen fra KV. De havde ryddet op i længer og udenfor bygningerne for det tilfælde, at der skulle blive tale om salg. Den nye bolig blev midlertidig finansieret via bankgaranti, men efterfølgende belånt af Totalkredit. Da de flyttede til ...3, var han klar over, at salgsmulighederne på ejendommen ...2 afgjorde, hvad der i det lange løb blev hans endelige bolig.

BA har bl.a. forklaret, at de i december 2004 var gået til KV. De skulle afvikle på en eller anden måde. De skulle stoppe. Hun var selv gået på efterløn. De ville sælge deres bopæl og flytte ned til ...2. De var i tvivl om, hvor de skulle lande. Det endte med at blive huset på ...3, der lå ved vandet, som de valgte. Forinden var de dog flyttet ind i ...2, hvortil de flyttede alt deres bohave pr. 1. april 2005. Det var hende, der indrettede hele beboelsesejendommen. Hun regnede med, at de skulle blive boende i ...2, så hun tilrettelagde det fuldstændigt som et varigt hjem. Den 1. juli samme år tog de en del af bohavet med til ...3, for at bo der et stykke tid. De var stadig i tvivl om, om de skulle vende tilbage til deres gamle hjemegn på ...3. Det var absolut en prøveflytning de lavede pr. 1. juli. Det viste sig at være, som at komme hjem. Det var en stor beslutning, da børn og børnebørn blev boende på ...4. Selv om det var et stort hus, de købte på ...3, så var prisen som et sommerhus på ...4, og det lå godt. Efter et stykke tid på ...3 havde de taget den endelige beslutning. Hun mener det var i august 2005.

KV har bl.a. forklaret, at han er ejendomskonsulent hos Landboforeningen G2. Ultimo 2004 mødtes han med sagsøger, som da udtrykte ønske om at stoppe som landmand. Han lavede nogle beregninger over skat og provenu ved salg, som kunne være til brug for sagsøgers overvejelser. Det endte med, at jorden fra ...2 og hele ejendomme ...1 blev solgt i februar 2005. Salget skete til en ung mand, som enten var sagsøgers egen eller centrets idé. Vidnet var med i forhandlingerne. Der var ikke meget jord til ejendommen ...1, og derfor var et jordtilliggende til ejendommen fra ...2 taget med i handelen. Stuehuset på ...2 var køber ikke interesseret i. 1. april 2005 var aftalt som deadline. Det var driftsmæssigt det optimale. Restejendommen fra ...2 havde han ikke til salg. Han var ikke med i salget af stuehus m.v. Det var ikke i spil, da han rådgav. Det var et stort stuehus. Han så stuehuset efter at sagsøgerne var flyttet ind, og det var tydeligvis deres bopæl. Der var også dyr i staldene. ...2 var svær at sælge, da det var et tungt byggeri med store omkostninger. Længerne var ikke særlig væsentlige. De skulle formentlig i vidt omfang rives ned. Han var ikke involveret i beslutningen om køb af ejendommen på ...3. Han havde vurderet provenu ved handlerne af landbrugsejendommene. Med ...2 var det blevet beregnet som en bruttoværdi. Han vejledte sagsøger om, at boliger, som blev anvendt af ejeren, kunne sælges avancefrit. På et senere tidspunkt, da det blev aktuelt at flytte, havde han ligeledes rådgivet om, at muligheden for avancefrihed var betinget af beboelse forinden. På et senere tidspunkt var han rundt på ejendommen i april 2005 i forbindelse med, at han blev rådspurgt om, hvad det kunne sælges til, hvis man besluttede sig for at sælge. Han var på et tidspunkt klar over, at én af ejendommene, enten ...3-ejendommen eller ...2 skulle sælges. Valget mellem de 2 ejendomme var han ikke involveret i. Han havde selvfølgelig fortalt, hvordan det skulle skrives op. Han var meget overrasket over deres flytning til ...3. Han vidste egentlig ikke, at de kom derfra. Han ville formentlig selv have valgt at sælge først og derefter købe ny ejendom, men han var ikke inde over den del af overvejelserne. Bygningen på ...2 var ikke til salg, da jorden blev solgt fra i forbindelse med salget af ...1.

Parternes synspunkter

Sagsøgeren har til støtte for den nedlagte påstand i påstandsdokumentet gjort følgende anbringender gældende:

Til støtte herfor anføres følgende

Sagsøger har i perioden fra 1. april 2005 til 1. juli 2005 beboet ejendommen ...2, og i samme periode havde sagsøger ikke andre bopælsmuligheder.

Sagsøger havde ikke mulighed for at flytte ind i ejendommen ...3 før 1. juli 2005, idet der fra sælgers side blev stillet krav om, at overtagelsesdatoen skulle være 1. juli 2005 af hensyn til, at sælger og dennes familie skulle have et sted at bo, indtil de havde bygget nyt hus.

Der henvises til byretsdom af 9. oktober 2009 (SKM2009.632.BR ), hvor Retten lægger afgørende vægt på, at sagsøger ikke havde alternative bopælsmuligheder.

Endvidere henvises til Landsskatterettens kendelse af 15. april 2003 (SKM2003.285.LSR ), hvor Landsskatteretten kommer frem til, at bopælskravet var opfyldt, selv om klager alene havde beboet lejligheden i 1 måned. Også i denne sag lægges der afgørende vægt på, at klager ikke havde andre boliger til rådighed.

Det bemærkes, at de to ovennævnte afgørelse begge vedrører ejendomsavancebeskatningslovens § 8, men bopælskravet er tilsvarende formuleret i ejendomsavancebeskatningslovens § 9.

Ved købet af ejendommen ...3 havde sagsøger ikke endeligt besluttet sig for, om denne ejendom skulle være sagsøgers fremtidige bolig, da dette bl.a. afhang af, om ejendommen ...2 kunne sælges til en acceptabel pris. Dette understøttedes også af, at sagsøger havde medbragt alt bohave til ejendommen ...2 i forbindelse med indflytningen den 1. april 2005. Først i forbindelse med salget af ...2 i november 2005 blev sagsøger endelig afklaret med, at ejendommen ...3 skulle være sagsøgers fremtidige bolig.

Sagsøgeren har under hovedforhandlingen supplerende anført, at der faktuelt er sket en indflytning på ejendommen ...2 den 1. april 2005. Flere bilag i sagen viser, at der er tale om reel beboelsessituation og ikke blot en proforma indflytning. ...1 blev solgt af driftsmæssige årsager. På dette tidspunkt lå det fast, at han skulle overtage ...3 den 1. juli 2005. Indtil da var der ikke alternative bopælsmuligheder. Bopælskravene, som omtalt i ejendomsavancelovens § 8 og § 9 er identiske. Efter praksis er det i realiteten nok, at man kun flytter ind i en måned, når man ikke har nogen valgmulighed. I dette tilfælde havde sagsøger intet alternativ til ejendommen ...2. Som følge heraf kan det ikke tillægges selvstændig betydning, at boperioden ikke var langvarig. Kun i tilfælde, hvor en beboelse må anses for proforma, kan der ske en tilsidesættelse. Skatteyder har bevisbyrden, men denne må anses for løftet med de fremlagte oplysninger om boligmulighederne. Det var også naturligt for sagsøger at bo på ejendommen, da der var dyr i længerne. Driftsmæssigt betingede den animalske produktion, at han boede i nærheden, og dette må også influere på bevisbyrdekravet. Da der, som anført, ikke var noget altemativt valg af bopæl, foreligger der faktisk en dobbeltbegrundelse for at acceptere fritagelse for beskatning. Afklaring hos sagsøger om den endelige bopæl indtrådte først i august 2005. Indtil da var det kun en eventuel mulighed, at dette kunne blive ...3. Oprydningen på ejendommen var under alle omstændigheder nødvendig, uanset om den skulle sælges. Det kan ikke forudsættes, at der foreligger en tidsmæssig mere varig bopælssituation for at fritagelse indtræder. Der må anlægges en samlet vurdering af bopælens realitet. Det strider mod sund fornuft, såfremt man på forhånd har bestemt sig for at flytte pr. 1. juli, at man pakker alt ud og indretter stuehuset på ...2. At man gør det, hænger naturligt sammen med, at man ikke ved, om man vil videre eller blive på ejendommen. Sagsøger har været i reel tvivl om, hvor han ville hen. Derfor ønskede han ikke at opgive ejendommen ...2 som sin bopæl. Af samme grund vælger man også at udskyde salget indtil prøveflytningen til ...3 var overstået.

Sagsøgte har til støtte for den nedlagte påstand gjort følgende anbringender gældende i sit påstandsdokument:

"...

Til støtte for frifindelsespåstanden gøres det overordnet gældende, at ejendommen beliggende ...2 ikke har tjent til bolig for sagsøgeren, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1, hvorfor sagsøgernes avance ved salget af ejendommen er skattepligtig, jf. samme lovs § 1, stk. 1.

Ifølge § 9, stk. 1, er det en betingelse for skattefritagelse, at ejendommen "...har tjent til bolig for ejeren eller dennes husstand i en del af eller hele den periode, hvori denne har ejet ejendommen ..."

En ejendom anses ikke at have "tjent til bolig" i lovens forstand, hvis der - som i nærværende sag - blot har været tale om et midlertidigt ophold på ejendommen. Loven fortolkes således, at en ejendom alene kan anses at have "tjent til bolig" i lovens forstand, når ejeren har taget den i anvendelse med henblik på reel beboelse og ikke blot midlertidigt ophold, jf. herved f.eks. SKM2007.74.HR , SKM2005.404.HR og SKM2009.762.ØLR .

Det er skatteyderen, og dermed sagsøgeren i nærværende sag, der skal bevise, at ejendommen reelt har tjent til bolig i lovens forstand, jf. bl.a. SKM2005.404.HR . Denne bevisbyrde har sagsøgerne ikke løftet.

Sagsøgeren har således ikke godtgjort, at han og hans husstands eventuelle ophold på ejendommen ...2 i perioden april til juli 2005 har haft karakter af reel permanent beboelse og ikke blot midlertidigt ophold. Ejendommen kan derfor ikke anses for at have tjent til bolig for sagsøgeren i ejendomsavancebeskatningslovens forstand.

Den blotte omstændighed, at sagsøgeren har flyttet folkeregisteradresse til ...2 og derefter har opholdt sig på ejendommen i en kortere periode er ikke tilstrækkelig til at tage bolig, således som begrebet anvendes i ejendomsavancebeskatningslovens § 9, stk. 1. Efter bestemmelsen kræves det, at opholdet har haft karakter af reel beboelse med henblik på varigt og dermed ikke blot midlertidigt ophold.

Sagsøgeren har ikke godtgjort at have haft en sådan varig beboelseshensigt med hensyn til ejendommen ...2. Sagsøgeren erhvervede sin nuværende bopæl på ...3, allerede i januar 2005, og det bestrides, at dette ikke var udtryk for, at han ønskede at tage varigt ophold der. Efterfølgende var dette også netop, hvad der skete straks efter overtagelsesdagen den 1. juli 2005.

Sagsøgeren har således kun opholdt sig på ...2 i et ganske begrænset tidsrum indtil den fastsatte overtagelsesdag vedrørende hans nye bopæl, og der har derfor ikke været tale om reel beboelse på ...2, men derimod i alle tilfælde kun om et midlertidigt ophold, jf. eksempelvis SKM2009.762.ØLR .

Det bestrides, at det først i november 2005 besluttedes, at ...3 skulle være sagsøgerens fremtidige bopæl (stævningen side 5, 6. afsnit). Dette har også formodningen i mod sig, da sagsøgeren flyttede til ...3 allerede den 1. juli 2005 (stævningen side 3, 3. afsnit), altså 4 måneder før han angiveligt besluttede sig for, at ...3 skulle være den permanente bopæl.

Det er endvidere uden betydning, at helårshuse på ...3 kunne finde anvendelse til udlejning som sommerhus, og sagsøgeren har da heller ikke dokumenteret, at en sådan udlejning skulle have fundet sted.

Salgsbestræbelserne vedrørende ...2 blev endvidere igangsat senest i juni 2005, jf. bilag 15, side 17, hvor det fremgår, at forespørgsel om ejendomsoplysninger er dateret den 9. juni 2005, hvilket i sig selv skaber en formodning om, at opholdet på ejendommen ikke kan anses som reel beboelse.

Det midlertidige ophold uden for sagsøgerens hidtidige bopæl på ...1, mens han ventede på at overtage sin nye bopæl på ...3, medfører ikke, at sagsøgeren har haft bolig i lovens forstand på ...2, lige så lidt som han ville have haft bolig på et hotelværelse, et vandrehjem, i en campingvogn eller et kolonihavehus, eller hvor han måtte have valgt at opholde sig i den korte periode, inden han kunne overtage ...3. Uanset om man kortvarigt er afskåret fra at anvende sin hidtidige bopæl som bolig på grund af forskudte overtagelsesdatoer, betyder det ikke, at det midlertidige opholdssted får karakter af bolig i lovens forstand. Det afgørende er, om man har taget ophold på det nye sted med henblik på permanent bolig der.

I det foreliggende tilfælde hvor sagsøgeren allerede har erhvervet sin nye bopæl, hvor han senere tog permanent ophold, påhviler det sagsøgeren at godtgøre, at han tillige havde til hensigt at tage permanent ophold i den midlertidige bolig i det korte tidsrum, og dette har han ikke gjort. I forhold hertil kan det ikke tillægges vægt, at sagsøgeren meldte adresseændring til Folkeregisteret, jf. også SKM2007.226.HR . Herudover er det uden betydning, om sagsøgeren ikke havde anden bolig til rådighed.

Af disse grunde er den opnåede avance ved salg af ejendommen ...2 skattepligtig for sagsøgeren i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1.

..."

Sagsøgte har under hovedforhandlingen supplerende anført, at det er hovedreglen, at en avance ved salg af ejendom er skattepligtig, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1. Reglerne i § 8 og § 9 er undtagelser. Der har tidligere været anvendt en 2-års regel, således at beboelse i 2 år som minimum måtte kræves, for at skattefrihed opnåedes. Grundlaget for fritagelse efter de to nævnte undtagelseshestemmelser er i vidt omfang fastlagt gennem domspraksis. For at opnå denne frihed er det ikke nok, at der foreligger en mulighed for at blive boende på ejendommen, man flytter ind på, der skal være tale om en klar hensigt. Undtagelsesbestemmelsernes teoretiske grundlag er netop, at fritagelsesbeskatning af avance helt og aldeles må afhænge af, om der har været tale om en almindelig daglig bolig for skatteyderen. Der blev i kraft af denne regel da heller ikke opkrævet ejendomsavanceskat ved sagsøgers salg af den tidligere bopæl på ...1. Sagsøgers hensigter må tillægges afgørende betydning. Sagsøger køber i januar 2005 en ejendom på ...3. Hensigterne hermed er ikke entydigt forklaret. Bopælen i perioden 1. april til 1. juli 2005 må i denne sammenhæng anses for et midlertidigt ophold. Allerede i december 2004 besluttede sagsøger at stoppe i erhvervet. Erhvervet omfattede imidlertid 2 landbrugsejendomme. Kort efter leder man efter bolig på ...3, hvorfra man stammer, og køber de facto i januar 2005 en bolig på ...3. Det er tydeligt, at der forberedes en tilbagevenden til sagsøgers rødder. Dette styrkes yderligere af, at man de facto flyttede til ...3 den 1. juli og ikke flyttede derfra igen. Der er allerede indhentet ejendomsoplysninger vedrørende ejendommen ...2 i juni 2005. Reelt er denne ejendom kun et sikkerhedsnet for sagsøgers opholdsmuligheder. Man er faktisk allerede på farten igen inden 1. juli 2005. Hvis sagsøgers intention om at afprøve muligheden for at bo på ...3 var den rigtige, ville det have været noget enklere at leje et hus på ...3, i stedet for at investere i et hus. Et af husene skulle sælges, og man valgte straks side, efter at være flyttet den 1. juli 2005. Hvis man var flyttet tilbage til ...2, kunne man bedre have forstået sammenhængen i sagsøgerens handlinger. Det at sagsøger i perioden ikke havde rådighed over anden bolig, er i sig selv ikke afgørende. Det er en nødvendig men ikke tilstrækkelig betingelse, for at opnå skattefrihed. Der er således i praksis ikke eksempler på domme, der har konstateret skattefrihed allerede fordi der ikke var anden bolig. Denne sag bør ikke løses anderledes end normale situationer, hvor der flyttes frem og tilbage. At sagsøger vælger at flytte videre til en 3. bolig, der de facto allerede er erhvervet inden han flytter ind på ...2, må afgørende tale for, at opholdet på ...2 er et midlertidigt ophold. At realiteten i boligen på ...2 yderligere skulle styrkes af, at det var arbejdsmæssigt velbegrundet, er et nyt anbringende, der ikke har været påberåbt under forberedelsen af sagen. Det er ikke et forhold, der bestyrker sagsøgers intentioner om, at benytte ejendommen som varig bopæl, da der forelå en afviklingsperiode i staldene.

Rettens begrundelse og afgørelse

Sagsøgeren har i løbet af en relativ kort periode fra slutningen af 2004 til medio 2005 i forbindelse med successive afståelser af fast ejendom på ... foretaget 2 flytninger, dels fra ...1 til ...2 og dels fra ...2 til ...3.

Retten finder, at hele forløbet må ses i en sammenhæng, hvor det anføres, at sagsøger overordnet har valgt at standse sit aktive virke som landmand. Relativt hurtigt har sagsøger i denne forbindelse interesseret sig for en tilbagevenden til ...3. Sagsøger har i januar 2005 valgt at realisere muligheden for en sådan tilbagevenden ved erhvervelse af en ejendom, om hvilken det er forklaret, at denne havde en beliggenhed, der var attraktiv og med udsigt til vand. Det kan ikke afvises, at der har været mulighed for at foretage udleje af denne ejendom, men retten finder, at sagsøger og dennes ægtefælle har vist en sådan interesse for ejendommen, at det ikke udelukkende kan anses for at have været et investeringsobjekt.

Det må på denne baggrund anses for en sandsynlig udvikling, at sagsøger ville afvikle begge ejendomme på ... og tage ophold på ...3.

Muligheden herfor har i hvert fald haft en sådan styrke, at den omstændighed, at sagsøger de facto flyttede ind på ejendommen ...2 efterfølgende og alene for en kortere periode på 3 måneder ikke i sig selv kan anses for et sådant bevis for bopælsforhold, at dette udløser skattefrihed i medfør af ejendomsavanceskattelovens § 8.

Det er påberåbt, at der også forelå driftsmæssige årsager til, at sagsøger valgte at flytte ind på ejendommen i perioden 1. april til 1. juli 2005. Da der reelt i denne periode forelå en afviklingsperiode af bedriften, har argumentet ikke i sig selv en sådan vægt, at bevisbyrden herved kan anses for løftet.

Ud fra en samlet vurdering finder retten derfor, at der har været tale om en sådan midlertidig bopæl at denne efter den praksis, der er fastlagt omkring kravet til bopælskriteriets opfyldelse, ikke er tilstrækkeligt til at sagsøgers påstand om ophævelse af den trufne afgørelse om skattepligt tages til følge.

Sagsøgte frifindes derfor.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet Departementet, frifindes.

Inden 14 dage bør sagsøger til sagsøgte betale sagsomkostninger til dækning af advokatbistand med 36.000 kr.