Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af udbytter, der er udloddet mellem vedtagelsen af omstruktureringen og det skattemæssige virkningstidspunkt.
Afsnittet indeholder:
Se også C.B.3 om udbytte
Der er forskel på, hvordan udbyttet behandles, hvis
Ændringen sker her på selskabsniveau. Aktionæren derimod forbliver den samme i både det indskydende og det modtagende selskab. I en sådan situation vil udbytte udloddet i mellemperioden som udgangspunkt anses for modtaget af de hidtidige aktionærer.
SKM2006.335.SR. I sagen gennemførtes der en fusion, hvorved det udloddende selskab blev bortfusioneret. Udlodninger i perioden fra fusionsdatoen til vedtagelsen af fusionen (mellemperioden) fra det bortfusionerede selskab ansås at tilkomme de aktionærer, der var aktionærer på retserhvervelsestidspunktet, dvs. på det tidspunkt, hvor udbyttet blev vedtaget.
SKM2010.22.SR. Forældrene A og B ejede selskabet X A/S, der var 100 pct. moderselskab til datterselskabet Y A/S. Den 12.3.09 blev der i X A/S besluttet at udlodde 22,1 mio.kr. til forældrene A og B. Samme dag, men efter vedtagelsen af denne beslutning, overdrog forældrene A og B en større aktiepost i X A/S til hvert af børnene C og D. Ejerne A, B, C og D ønskede nu at ophørsspalte X A/S med tilbagevirkende kraft til den 1.1.09, således at aktiver og passiver i X A/S udspaltedes til 3 selskaber, og således at forældrene samt hvert af børnene blev eneejer af hver sit holdingselskab.
Det ønskedes oplyst, om en spaltning af X A/S vedtaget efter udlodningen af de 22,1 mio. kr., men med virkning før udlodningen, ville medføre, at udbyttet ville blive omkvalificeret til kontantvederlag, henholdsvis om andre end forældrene skulle anses for at være berettiget til udbyttet.
Skatterådet fandt ikke grundlag for at omkvalificere udlodningen. Skatterådet fandt endvidere, at kun forældrene A og B var berettiget til at modtage udbyttet, idet kun de var aktionærer på retserhvervelsestidspunktet for udbyttet (vedtagelsestidspunktet den 12.3.09.). Dette uanset X A/S efterfølgende blev spaltet med tilbagevirkende kraft. Se modsat SKM2007.919.SR.
Skatterådet fandt endvidere, at der ved fastsættelsen af ombytningsforholdet pr. den 1.1.09, nærmere "svarer til handelsværdien af de overførte aktiver og passiver" jf. FUL § 15 a, stk. 2, 2. pkt., skulle tages hensyn til udbytte der var faktisk var udloddet i mellemperioden. Fordelingen mellem aktionærerne skulle altså ske på baggrund af værdierne pr. 1.1.09 reduceret med den pr. 12.3.09 foretagne udlodning. Se Skatterådets svar på spørgsmål 2.
Ændringen sker her på aktionærniveau. Det udloddende selskab består uforandret, mens udbyttemodtageren bliver en anden grundet en omstrukturering, eksempelvis en spaltning med tilbagevirkende kraft. Den aktionær, der faktisk modtog udbyttet, eksisterer altså ikke længere.
Aktionæren var eksempelvis før ophørsspaltningen det indskydende selskab, mens aktionæren efter ophørsspaltningen er de modtagende selskaber. I en sådan situation vil udbytte udloddet i mellemperioden ikke anses for modtaget af den hidtidige aktionær.
SKM2004.520.LR. I sagen gennemførtes der en spaltning med tilbagevirkende kraft, hvorved aktionæren på vedtagelsestidspunktet, nemlig det spaltede selskab, så at sige blev udskiftet af nogle nye aktionærer med tilbagevirkende kraft. I spaltningsbalancen var medtaget aktivposten "tilgodehavende udbytte". Dette uanset at det "tilgodehavende udbytte" først var vedtaget i det spaltede selskabs datterselskab i perioden mellem spaltningsdagen og vedtagelsesdagen.
Ligningsrådet fandt, at "tilgodehavende udbytte" kunne indgå i spaltningsbalancen og dermed også i åbningsbalancerne for de modtagende selskaber. Udbyttet skulle ikke anses for at tilfalde det spaltede selskab, men derimod de ved spaltningen modtagende selskaber.
Ligningsrådsafgørelsen blev påklaget til Landsskatteretten. Se SKM2006.179.LSR.
Landsskatteretten kom modsat Ligningsrådet frem til, at aktivposten "tilgodehavende udbytte" ikke kunne indgå i spaltningsbalancen, da der først var erhvervet ret til udbyttet på datoen for vedtagelsen af udbyttet, og denne dato lå efter spaltningsdatoen. "Tilgodehavende udbytte" kunne derfor ikke indgå i åbningsbalancen for de modtagende selskaber. Spaltningen skulle derfor ske på baggrund af værdien af aktierne i det spaltede selskabs datterselskab pr. spaltningsdagen, altså uden aktivet "tilgodehavende udbytte", idet dette beløb skulle indgå i aktiernes værdi. Udbytte skal altså være vedtaget forud for spaltningsdatoen for at det kan indgå i spaltningsbalancen. (Konsekvensen heraf må være, at eventuelt skyldigt udbytte der ikke er vedtaget på spaltningsdatoen, heller ikke kan indgå i spaltningsbalancen. Men se ovenfor under SKM2010.22.SR om udbytte der faktisk er udloddet i mellemperioden, i relation til ombytningsforholdet.)
Hvis udbyttet er videreudloddet af den hidtidige aktionær, anses de overliggende aktionærer for at være modtagere af udbyttet.
SKM2009.645.SR. I sagen var de hidtidige aktionærer ophørt med at eksistere via en omvendt lodret fusion. Skatterådet fandt, at da de hidtidige aktionærer ikke eksisterede regnskabsmæssigt på tidspunktet for udbytteudlodningens vedtagelse, kunne der ikke ske udbytteudlodning til disse i mellemperioden. De i mellemperioden udloddede beløb måtte derfor i skattemæssig henseende anses for tilgået de overliggende aktionærer. Se samme problemstilling og samme konklusion i SKM2007.919.SR.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
Et moderselskab ønskedes spaltet med tilbagevirkende kraft. Mellem spaltningsdatoen og vedtagelsesdatoen var der udloddet udbytte fra datterselskabet. "Tilgodehavende udbytte" kunne ikke indgå i spaltningsbalancen. | Afgørelsen ændrer Ligningsrådets svar i SKM2004.520.LR. | |
SKAT | ||
Et selskab havde udloddet et beløb til ejerne. Efter udlodningen blev en del af selskabet overdraget til nye aktionærer. Selskabet ønskedes spaltet med tilbagevirkende kraft. Udlodningen skulle ikke omkvalificeres, idet modtagerne af udbyttet var aktionærer på retserhvervelsestidspunktet. | ||
I sagen var de hidtidige aktionærer ophørt med at eksistere via en omvendt lodret fusion. Skatterådet fandt, at da de hidtidige aktionærer ikke eksisterede regnskabsmæssigt på tidspunktet for udbytteudlodningens vedtagelse, kunne der ikke ske udbytteudlodning til disse i mellemperioden. De i mellemperioden udloddede beløb måtte derfor i skattemæssig henseende anses for tilgået de overliggende aktionærer. | ||
SKM2007.919.SR | Sagen vedrører en omstrukturering der både på selskabs- og aktionærniveau sker med tilbagevirkende kraft. | Afgørelsen må anses for delvist forældet. Se nu SKM2010.22.SR. |
I sagen gennemførtes der en fusion, hvorved det udloddende selskab blev bortfusioneret. Udlodninger i perioden fra fusionsdatoen til vedtagelsen af fusionen (mellemperioden) fra det bortfusionerede selskab ansås at tilkomme de aktionærer, der var aktionærer på retserhvervelsestidspunktet, dvs. på det tidspunkt, hvor udbyttet blev vedtaget. | ||
Et moderselskab ønskedes spaltet med tilbagevirkende kraft. Mellem spaltningsdatoen og vedtagelsesdatoen var der udloddet udbytte fra datterselskabet. "Tilgodehavende udbytte" kunne indgå i spaltningsbalancen. | Afgørelsen ændres af LSR i SKM2006.179.LSR. |