Skatteforlaget |
|
C.D.7.2.2 Undtagelser vedrørende spaltning
Dette afsnit handler om de fire tilfælde, hvor der ikke er adgang til at spalte skattefrit uden tilladelse.
Afsnittet indeholder:
- Undtagelse 1: Aktionærer er deltagere i både det indskydende og det modtagende selskab
- Undtagelse 2: Aktieavance konverteres til udbytte
- Undtagelse 3: Udenlandsk selskabsdeltager med bestemmende indflydelse
- Undtagelse 4: Kontantvederlag til selskabsaktionærer
- Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Undtagelse 1: Aktionærer er deltagere i både det indskydende og det modtagende selskab
Reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse kan ikke benyttes, hvis følgende 3 betingelser alle er opfyldt:
- Det indskydende selskab har mere end én selskabsdeltager, og
- En eller flere af disse har været selskabsdeltagere i mindre end tre år uden at have rådet over flertallet af stemmerne, og
- De pågældende selskabsdeltagere samtidig er selskabsdeltagere i det modtagende selskab, hvor de tilsammen råder over flertallet af stemmerne.
Se FUL § 15 a, stk. 1, 8. pkt.
Det gælder, både hvor det modtagende selskab er et eksisterende selskab, og hvor det modtagende selskab er et nystiftet selskab.Se lov nr. 343 af 18. april 2007 om ændring af selskabsskatteloven, aktieavancebeskatningsloven, fusionsskatteloven og andre skattelove.
Formål
Formålet med bestemmelsen er at undgå, at det indskydende selskab via reglerne om skattefri spaltning uden tilladelse reelt afstår aktiver til en tredjepart, uden at der sker beskatning. Uden denne regel vil en skattefri spaltning uden tilladelse kunne tilrettelægges på den måde, at en tredjepart (køberen af aktiverne) før spaltningen indskyder købesummen ved en kapitalforhøjelse og derved bliver aktionær i det indskydende selskab. Ved spaltningen modtager køberen aktier i det selskab, der får overdraget de pågældende aktiver, mens de oprindelige aktionærer vederlægges med aktier i det eller de andre modtagende selskaber.
Da det maskerede salg af aktiverne sker i forbindelse med selve spaltningen - og ikke efterfølgende ved afhændelse af vederlagsaktierne i det selskab, der får overdraget de pågældende aktiver - er det ikke muligt at forhindre den beskrevne udnyttelse af adgangen til skattefri spaltning uden tilladelse gennem kravet om, at vederlagsaktierne ikke må afstås i en vis periode efter spaltningen (holdingkravet).
Reglen betyder, at der for eksempel ikke kan foretages en skattefri spaltning uden tilladelse i en situation, som den der fx forelå i SKM2005.357.TSS.
Tidspunkt for vurdering af ejertiden
Ved vurderingen af ejertiden er det afgørende, om deltagerne i spaltningen på tidspunktet, hvor spaltningen vedtages, har været selskabsdeltagere i mere end tre år. Se kommentaren i SKM2008.728.DEP.
Hvilke typer situationer er eksempelvis omfattet
Bestemmelsen omfatter den situation, hvor selskabsdeltagerne i det modtagende selskab har bestemmende indflydelse, således som dette begreb er defineret i LL § 2, stk. 2. Omfattet er også den situation, hvor selskabsdeltagerne tilsammen har flertallet af stemmerne i det modtagende selskab, uden at de er koncernforbundne eller nærtstående. Hvis en sådan kreds af selskabsdeltagere samtidig er selskabsdeltagere i det indskydende selskab og har været det i mindre end tre år uden at have rådet over flertallet af stemmerne i dette selskab, vil det indskydende selskab ikke kunne spaltes skattefrit uden en tilladelse.
Hvis en selskabsdeltager eller samme kreds af selskabsdeltagere råder over flertallet af stemmerne i både det indskydende selskab og det modtagende selskab, gælder undtagelsen ikke, og en skattefri spaltning vil derfor kunne gennemføres uden tilladelse.
I SKM2012.685.SR tillod Skatterådet en skattefri spaltning uden tilladelse. Ejerkredsen bestod af en far og hans tre børn. Sagen drejede sig om bestemmelsen i FUL § 15a, stk. 1, 8 pkt. Skatterådet bekræfter, at fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, 8. pkt. ikke er til hinder for, at spaltningen af det fælles holdingselskab er skattefri efter fusionsskattelovens regler. Skatteministeriet har - for at skabe større klarhed om fortolkningen af FUL § 15 a, stk. 1, 8. pkt. - valgt i selve afgørelsen kort at kommentere fortolkningen af andet led af den anden betingelse "rådet over flertallet af stemmerne". Det er Skatteministeriets opfattelse, at der ikke er grundlag for at fortolke rådigheden over flertallet af stemmerne anderledes for det indskydende selskab, end for det modtagende selskab. Dermed er der tale om en praksisændring i forhold til SKM2010.862.SR.
Undtagelse 2: Aktieavance konverteres til udbytte
Bestemmelsen i FUL § 15 a, stk. 1, 9. pkt. forhindrer, at grenspaltninger, hvor den nominelle aktiekapital i det indskydende selskab ikke ændres, anvendes til at konvertere en ellers skattepligtig fortjeneste på aktier til skattefrit udbytte.
Hvis eksempelvis (selskabs)aktionæren ved grenspaltningen vederlægges kontant - og ikke med aktier i det modtagende selskab - vil aktionæren reelt helt eller delvis have modtaget fortjenesten skattefrit, selv om kapitalandelen i det indskydende selskab er uændret. Det skyldes, at værdien af det indskydende selskab - og derved fortjenesten ved afståelse af aktierne i det indskydende selskab - er nedsat med værdien af den udspaltede gren.
Bemærk
Med harmoniseringen af beskatningen af udbytter og avancer har reglen kun betydning, hvor der er tale om næringsaktier for selskabet. jf. ABL § 17.
Undtagelse 3: Udenlandsk selskabsdeltager med bestemmende indflydelse
En skattefri spaltning kræver altid tilladelse fra SKAT, hvis en person eller et selskab, der har bestemmende indflydelse xi det indskydende selskabx efter LL § 2, hverken er hjemmehørende i EU eller i en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Se FUL § 15 a, stk. 1, 10. pkt.
Undtagelse 4: Kontantvederlag til selskabsaktionærer
Modtager en selskabsaktionær i det indskydende selskab et kontantvederlag i forbindelse med den skattefri spaltning, kræver dette tilladelse fra SKAT. Se FUL § 15 a, stk. 2, 4. pkt.
Undtagelsen gælder kun, hvis selskabsaktionæren ejer mindst 10 pct. af kapitalen i det indskydende selskab, eller hvis selskabsaktionærens aktier i det indskydende selskab er omfattet af ABL § 4B (koncernselskabsaktier), eller hvis aktierne er skattefri porteføljeaktier efter ABL § 4C.
Bestemmelsen er indsat ved lov nr. 254 af 30. marts 2011 og er gældende fra 1. april 2011. Udvidet vedrørende skattefri porteføljeaktier ved lov nr. 1255 af 18. december 2012.
Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser mv.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
SKAT | ||
| Skatterådet bekræftede, at ejertid optjent ved succession medregnes ved opgørelsen af, om aktionæren har været selskabsdeltager i mere end 3 år. Den ene aktionær havde modtaget sine aktier i forbindelse med en bodeling, og succederede i ejertiden. | ||
Skattefri spaltning tilladt. Selskabsdeltageren A havde bestemmende indflydelse i selskabet. A var fraflyttet til Storbritannien. Spaltningen blev vedtaget i indkomståret 2010. Da FUL § 15 a, stk. 1, sidste pkt., var blevet ændret fra og med indkomståret 2010, blev spaltningen anset for at opfylde betingelsen, da der ikke var en selskabsdeltager med bestemmende indflydelse i det indskydende selskab hjemmehørende i en stat, der ikke er medlem af EU/EØS, eller en stat, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. | ||
Skattefri spaltning tilladt. Som følge af succession efter ABL § 34 og 36 ansås ansås alle anparter for ejet over 3 år. Skatteministeriet præciserer i afgørelsen, at kravet om bestemmende indflydelse skal fortolkes ens for både det indskydende og det modtagende selskab. Der er tale om en praksisændring i forhold til SKM2010.682.SR | ||
Skattefri spaltning nægtet. Selskabsdeltagerne havde samlet set ikke bestemmende indflydelse i det indskydende selskab. | Praksis vedrørende "bestemmende indflydelse" er ændret ved SKM2012.685.SR | |
Skatterådet bekræfter, at praksis vedrørende succession i ejertidskravet stadig er gældende. | ||
Aktionærerne har været aktionærer i selskabet i mere end tre år. Tiltrådt. | Se også SKM2009.21.SR, | |
Skatterådet bekræfter, at der kan gennemføres en skattefri ophørsspaltning uden tilladelse af A Holding ApS til to nystiftede selskaber. Skatterådet bekræfter, at FUL § 15 a, stk. 1, 7. pkt. (daværende - nu 9. pkt.) ikke anvendes, da anpartshaverne er fysiske personer, som kun bliver vederlagt med anparter i de modtagende selskaber. Tiltrådt. | ||
Der er hverken efter bestemmelsens ordlyd eller forarbejderne hjemmel til at indfortolke et krav om, at den pågældende anpartshaver skal have ejet samtlige sine anparter i selskabet i mindst tre år. Det kan kun kræves, at den pågældende anpartshaver har været selskabsdeltager i mindst tre år. Tiltrådt. | Se også SKM2008.188.SR - svar på spørgsmål 1 | |
Af svaret på spørgsmål 2 fremgår det, at ejertid optjent ved succession medregnes ved opgørelsen af, om aktionærerne i selskabet har været selskabsdeltagere i mere end tre år. Tiltrådt. | Se også SKM2008.288.SR og SKM2008.290.SR | |
Anmodning om skattefri ophørsspaltning blev afslået, da formålet blev anset for at være et maskeret salg af to skibe. |