Dette afsnit beskriver el-, vand- og spildevandsforsyningsselskabers mulighed for at foretage en skattefri spaltning.
Afsnittet indeholder:
Elselskaber, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e, kan også spaltes efter reglerne FUL kap. 4.
Det er en betingelse, at det eller de modtagende elselskaber beskattes i henhold til SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller nr. 2 e. Se FUL § 15 a, stk. 5.
De modtagende elselskaber kan i forbindelse med spaltningen bevare deres status som skattepligtige efter SEL § 1, stk. 1, nr. 2 e, eller ændre status til aktieselskaber, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 1. Da selskaber, der er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattes efter de samme hovedprincipper (selskabsbeskatning) udløser statusskiftet ikke ophørsbeskatning efter selskabsskatteloven. Se SEL § 5 C.
Vand- og spildevandsforsyningsselskaber, der er omfattet af SEL § 1, stk. 1, nr. 2 h, kan også spaltes efter reglerne i FUL kap. 4. Det er en betingelse, at det eller de modtagende selskaber beskattes efter SEL § 1, stk. 1, nr. 1 eller SEL § 1, stk. nr. 2 h. Se FUL § 15 a, stk. 6.