Skatteforlaget

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2011.90.SR

Grenkrav. Aktiepost. E A/S, som var ønsket spaltet, var ejet ligeligt af fire investorer. Ved spaltningen var det ønsket at overføre 25 pct. af aktiverne og passiverne til et selskab, der var ejet udelukkende af én af de fire investorer. Den primære aktivpost i E A/S bestod i aktier i et andet selskab. 25 pct. kapitalandele kunne ikke anses for en gren. Grenspaltningen kunne derfor ikke gennemføres skattefrit efter FUL § 15 a, stk. 3.

SKM2006.97.SKAT

Grenspaltning af datterselskab (D). Ved den skattefri spaltning skulle aktiver og passiver i samtlige ejendomme i D udskilles til et selvstændigt ejendomsselskab. Derved blev ejendommene adskilt fra den øvrige aktivitet i D. M havde finansieret D's erhvervelse af ejendommene, ligesom M også havde finansieret andre investeringer, der var foretaget i D. På denne vis var der opstået en mellemregningskonto mellem selskaberne. Ved grenspaltningen blev mellemregningskontoen opdelt, således at den gæld, der relaterede sig til erhvervelse af ejendommene, blev indskudt i det nystiftede ejendomsselskab sammen med ejendommene, mens den øvrige gæld forblev i det indskydende selskab. Tilladelse uden vilkår.

SKM2001.80.LR

Grenkrav i relation til fælleseje om fast ejendom og varemærker. Det indskydende selskab ejede nogle faste ejendomme, som hidtil havde været benyttet af begge grene i virksomheden. Ejendommene skulle også fremover benyttes af begge grene - dvs. af både det indskydende selskab og af det modtagende selskab. Det samme gjorde sig gældende for varemærker. De pågældende ejendomme og varemærker kunne ikke entydigt placeres i en af grenene. Det indskydende selskab ønskede derfor, at der ved spaltningen skulle opstå fælleseje mellem det indskydende selskab og det modtagende selskab om de pågældende aktiver. Ligningsrådet gav tilladelse hertil, idet Ligningsrådet ikke fandt, at etableringen af fællesejet var i strid med grenkravet. Tilladelse uden vilkår.

SKM2001.79.LR

Behandling af krav opstået efter spaltningen. Fordelingsaftale. Et selskab ønskede før en skattefri spaltning afklaret, om det indskydende selskab og det modtagende selskab kunne indgå en aftale om, hvordan det skulle forholde sig med hensyn til krav, der vedrørte tiden inden spaltningen, men som først opstod efter spaltningen. Hovedprincippet, som selskabet ønskede, gik ud på, at den gren, der havde givet anledning til kravet i sidste ende skulle afholde udgifterne hertil. Visse krav ville ikke kunne henføres til nogen af grenene; der var tale om sager, der kunne benævnes fælles sager. Ved sådanne krav ville selskaberne anvende en fordelingsnøgle på x pct. til det indskydende selskab og y pct. til det modtagende selskab. Fordelingsnøglen x pct./ y pct. var baseret på omsætningen i de to grene, og fordelingsnøglen svarede også til antallet af medarbejdere i de to grene. Ligningsrådet tiltrådte, at den omtalte aftale om fordeling af skattekrav og andre krav samt af tilbagebetalinger, som selskaberne agtede at indgå med hinanden, lå indenfor rammerne af den meddelte tilladelse til spaltning. Accepten af fordelingsaftalen blev givet på vilkår, at selskaberne hvert år med indgivelse af selvangivelsen i særskilt bilag til selvangivelsen skulle angive, 1) om der er i det forløbne indkomstår blev honoreret krav eller modtaget tilbagebetalinger, som henhørte under den beskrevne aftale, og 2) præcisere og forklare, hvordan sådanne krav/ tilbagebetalinger blev placeret i de to selskaber. Ligningsrådet lagde vægt på, at det indskydende selskab og det modtagende selskab begge var/ skulle være børsnoterede selskaber. Selvom ejerkredsen ved spaltningens vedtagelse var identisk, ville aktionærkredsen i de to selskaber qua børsnoteringen hurtigt blive ændret i forhold til hinanden. De to aktionærkredse ville efterfølgende have modsatrettede interesser. Tilladelse med vilkår.

SKM2001.78.LR

Vilkår. Grenkravet. Egne aktier. Spaltning uden ophør af det indskydende selskab. Selskabet ønskede at udspalte en mindre del af en post egne aktier til det modtagende selskab. Baggrunden herfor var, at det modtagende selskab skulle anvende aktierne til afdækning af udstedte aktieoptioner til medarbejdere. Ligningsrådet fandt, at posten egne aktier ikke var en del af den gren af virksomheden, som skulle udspaltes til det modtagende selskab. Der blev derfor stillet vilkår om, at hele selskab A's beholdning af egne aktier forblev i det indskydende selskab. Tilladelse med vilkår.

TfS 2000, 329 LR

Grenspaltning. Et låneprovenu med tilhørende tilbagebetalingsforpligtelse skulle adskilles ved spaltningen. Ifølge sædvanlig praksis tillades en sådan adskillelse ikke, idet det er i strid med grenkravet i FUL § 15 a, stk. 3. I denne sag var der imidlertid helt ekstraordinære omstændigheder, som helt konkret medførte, at Ligningsrådet gav tilladelse til adskillelse. Der var ikke tale om en vilkårlig opdeling uden forretningsmæssig begrundelse, men tale om en opdeling, der var baseret på regnskabsdata for de sidste 10 år forud for spaltningen. Afgørelsen er således ikke udtryk for ændring af den bestående praksis, men derimod for en nuancering. Tilladelse uden vilkår.

TfS 1998, 13 LR

Gren af en virksomhed. Et aktieselskab A A/S var ønsket spaltet uden ophør af det indskydende selskab. I det indskydende selskab var der to biler, hvoraf den ene blev anvendt erhvervsmæssigt i den virksomhed, der var ønsket udspaltet. Ligningsrådet gav tilladelse til spaltningen, men fastsatte vilkår om, at den bil, der blev anvendt erhvervsmæssigt ligeledes skulle udspaltes til det modtagende selskab. Tilladelse med vilkår.

TfS 1996, 899 SKM

Gren af en virksomhed. Skatteministeriets Departement har udtalt sig om, hvad der skal forstås ved en gren af en virksomhed, jf. FUL §§ 15 a, stk. 3, og 15 c, stk. 2