Dokumentets metadata

Omkostningsgodtgørelse - registreringsafgiftssag afgjort af motorankenævnet

Klagesag ved Landsskatteretten vedrørende registreringsafgift, der var afgjort af motorankenævnet som 1. klageinstans, omfattet af hovedreglen om omkostningsgodtgørelse i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1

Klagen skyldes, at SKAT ikke har imødekommet klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en klage til Landsskatteretten.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten ændrer SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren anmeldte den 3. maj 2007 en Ferrari til afgiftsberigtigelse. Køretøjet blev indregistreret første gang den 8. juli 1986. Ved anmeldelsen betalte klageren 286.515 kr. til sikkerhedsstillelse.

Det fremgår af en rapport udarbejdet af toldsynet den 27. april 2007, at bilens stand var under middel, at bilen var synligt repareret efter en større trafikskade, og at der var forevist dokumentation for kilometerstanden.

Ved afgørelse af 6. oktober 2008 fastsatte SKAT den afgiftspligtige værdi af køretøjet til 254.950 kr. svarende til en handelspris på 700.000 kr.

Klageren påklagede SKATs afgørelse til motorankenævnet.

Motorankenævnet nedsatte ved afgørelse af 20. maj 2010 den afgiftspligtige værdi til 218.374 kr. svarende til en handelspris på 600.000 kr. Det fremgik af afgørelsen, at klageren kunne påklage afgørelsen til Landsskatteretten, og at klageren kunne søge om omkostningsgodtgørelse for eventuelle udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Klagerens repræsentant påklagede motorankenævnets afgørelse til Landsskatteretten med påstand om, at den afgiftspligtige værdi var væsentligt lavere end 218.374 kr.

Ved brev af 13. september 2010 ansøgte klagerens repræsentant på vegne af klageren om acontogodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten med 17.500 kr.

Ved kendelse af 4. november 2010 stadfæstede Landsskatteretten med henvisning til registreringsafgiftslovens § 10 og værdiansættelsesbekendtgørelsens § 1, § 8 og § 9 motorankenævnets afgørelse. Til brug for myndighedernes vurdering af, om der kan gives fuld omkostningsgodtgørelse til sagkyndig bistand, udtalte Landsskatteretten, at der ikke var givet medhold i det påklagede forhold. Ved kendelsen deltog Landsskatterettens sagsbehandler samt to retsmedlemmer, hvoraf en var indstillet af Trafikstyrelsen, og en var indstillet af Danmarks Automobilforhandler Forening.

SKATs afgørelse

SKAT har afslået klagerens ansøgning om acontogodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1, ydes der omkostningsgodtgørelse ved klage til skatteankenævnet og Landsskatteretten. Bestemmelsen gælder dog i medfør af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, ikke sager, der påklages til Landsskatteretten vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, og sager om registrering af køretøjer, når sagen efter retspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1. punktum, skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

Det fremgår af § 1, stk. 1, nr. 106, i bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007 (herefter benævnt bekendtgørelsen), at klage over afgørelser med hjemmel i registreringsafgiftsloven behandles uden medvirken af ordinære retsmedlemmer bortset fra afgørelser om, hvorvidt et motorkøretøj er afgiftspligtigt efter denne lovs § 1, stk. 2 og 3, og §§ 7 og 7a, omfanget af en afgiftsfritagelse efter denne lovs § 2 og § 3, stk. 1-3, afgiftens beregning efter denne lovs §§ 4-6, samt den afgiftspligtige værdi efter denne lovs § 8.

Klagerens klage til Landsskatteretten vedrører en værdifastsættelse efter registreringsafgiftslovens § 10. Sådanne klagesager skal i medfør af bekendtgørelsens § 1, stk. 1, nr. 106, behandles uden deltagelse af læge retsmedlemmer. De ansøgte udgifter er derfor ikke godtgørelsesberettigede, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2.

Såfremt afgørelsen i Landsskatteretten alligevel træffes ved medvirken af læge retsmedlemmer, vil de ansøgte udgifter anses som godtgørelsesberettigede. Ansøgning om omkostningsgodtgørelse kan således indsendes på ny.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Af afsnit 3.2 i de almindelige bemærkninger til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og skatteforvaltningsloven m.v. (folketingsåret 2005, lovforslag 54) (herefter benævnt lovforslaget) fremgår, at Landsskatterettens afgørelser af klager over motorankenævnets afgørelser skal ske med medvirken af særligt motorsagkyndige retsmedlemmer, og at der ydes omkostningsgodtgørelse til udgifter ved klage over et motorankenævns afgørelse til Landsskatteretten.

I forbindelse med lovforslagets behandling udtalte Landsskatteretten følgende:

"Landsskatteretten efterlyser en omtale af, om retten skal afgøre klager over motorankenævns afgørelser med medvirken af ordinære retsmedlemmer eller med medvirken af særligt motorsagkyndig retsmedlemmer."

Med hjemmel i lovforslaget er udgangspunktet og forudsætningen for lovforslagets gennemførelse således, at Landsskatteretten skal afgøre klager over motorankenævnets afgørelser med medvirken af de særligt motorsagkyndige medlemmer (læge retsmedlemmer).

Ovenstående hjemmel understøttes tillige af Landsskatterettens nuværende praksis, da klager vedrørende fastsættelse af registreringsafgift, jf. registreringsafgiftslovens § 10, afgøres af Landsskatterettens sagsbehandler samt af motorsagkyndige medlemmer.

Klagerens klage til Landsskatteretten over motorankenævnets afgørelse vil således blive afgjort med medvirken af særligt motorsagkyndige retsmedlemmer, hvilket berettiger klageren til omkostningsgodtgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1.

SKATs udtalelse til Landsskatteretten

I forbindelse med klagen til Landsskatteretten har SKAT fastholdt, at klagerens udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten ikke er godtgørelsesberettigede.

Sætningen "og sager om registrering af køretøjer" er indsat i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, ved lov nr. 545 af 26. maj 2010 med virkning fra den 1. juli 2010.

Af bemærkningerne til lovforslaget (folketingsår 2009/2010, lovforslag 149) fremgår blandt andet følgende:

"På følgende punkter indebærer forslaget en videreførelse af gældende ret:

• Landsskatteretten er fortsat klageinstans for SKATs og politiets afgørelser. Landsskatteretten behandler sagerne uden medvirken af retsmedlemmer, og der er ikke adgang til omkostningsgodtgørelse.
• Landsskatterettens afgørelser kan indbringes for domstolene.
• Der er ikke adgang til syn og skøn.
• Skatteministeren kan ikke selv træffe afgørelse i sager om registrering af motorkøretøjer."

"Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens kapitel 19 giver som udgangspunkt adgang til godtgørelse for udgifter til førelse af sager ved Landsskatteretten. Dog kan der efter § 55, stk. 3, ikke opnås omkostningsgodtgørelse i sager, som Landsskatterettens præsident har udvalgt til behandling uden medvirken af læge retsmedlemmer efter hjemlen hertil i § 13, stk. 3.

Efter den gældende retstilstand, hvor køretøjsregistreringssagerne ikke omfattes af skatteforvaltningsloven, er der ikke adgang til omkostningsgodtgørelse i sådanne klagesager ved Landsskatteretten, men den ændring i § 1, der er foreslået ved nr. 1 ovenfor, vil som udgangspunkt medføre, at der bliver adgang til omkostningsgodtgørelse.

Landsskatterettens præsident har besluttet, at disse klagesager ikke skal behandles under medvirken af læge retsmedlemmer, jf. bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007 om afgørelse af visse klager i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 799 af 20. august 2009. I forlængelse heraf foreslås det, at der indsættes en reference i § 55, stk. 3, til køretøjsregistreringssagerne. Hermed vil disse sager både aktuelt og efter en senere ikrafttræden af registreringsloven være undtaget fra omkostningsgodtgørelse. Forslaget indebærer dermed en videreførelse af den gældende retstilstand."

Klagerens bemærkninger til SKATs udtalelse

Klagerens repræsentant har fastholdt, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Efter skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, er udgangspunktet i skatteforvaltningsloven, at der ydes omkostningsgodtgørelse til registreringsafgiftssager, medmindre retspræsidenten har bestemt, at en given sag skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

Såfremt en sag de facto er afgjort ved deltagelse af læge retsmedlemmer, skal der således ydes omkostningsgodtgørelse.

Det må lægges til grund, at begrebet læge retsmedlemmer er lig ordinære retsmedlemmer, da det er med henvisning til bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007, at SKAT gør gældende, at registreringsafgiftssager ikke er omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse, idet denne bekendtgørelse har følgende ordlyd:

"I medfør af § 13, stk. 3, 1. pkt., i skatteforvaltningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 97 af 28. august 2006, som senest ændret ved § 37 i lov nr. 523 af 6. juni 2007, fastsættes:

§ 1. Klage over følgende afgørelser behandles uden medvirken af ordinære retsmedlemmer.

(...)"

Det er således ved manglende deltagelse af ordinære (læge) retsmedlemmer, at en registreringsafgiftssag ikke berettiger til omkostningsgodtgørelse.

Ved Landsskatterettens kendelse deltog Landsskatterettens sagsbehandler samt to retsmedlemmer indstillet af henholdsvis Danmarks Automobilforhandler Forening og Trafikstyrelsen.

Det fremgår endvidere af § 10, stk. 3, i Landsskatterettens forretningsorden, at i afgørelsen af sager som nævnt i lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v. skal deltage de to ordinære retsmedlemmer, der er særligt beskikkede hertil, jf. § 1, stk. 1, 2. punktum.

Klagerens registreringsafgiftsklage er således blevet afgjort ved deltagelse af ordinære (læge) retsmedlemmer, og klageren er derfor berettiget til omkostningsgodtgørelse i medfør af skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1.

SKATs yderligere bemærkninger til sagen

Ved brev af 11. marts 2011 har SKAT fastholdt, at klagerens udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten ikke er godtgørelsesberettigede.

Vedrørende spørgsmålet om, hvilke retsmedlemmer, der skal deltage, før en registreringsafgiftssag kan anses som godtgørelsesberettiget, tager SKAT udgangspunkt i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, der henviser til samme lovs § 13, stk. 1, 1. pkt. Herfra henvises til § 12, stk. 3.

Af skatteforvaltningslovens § 12, stk. 1, fremgår, at Landsskatteretten består af en retspræsident, et antal retsformænd, 30 andre medlemmer og 4 særligt motorsagkyndige medlemmer. Skatteforvaltningslovens § 12, stk. 3, omhandler alene de 30 medlemmer, som ikke er særligt motorsagkyndige. Disse nævnes først i skatteforvaltningslovens § 12, stk. 4.

Der føres et stort antal sager vedrørende registreringsafgiftslovens § 10. Disse sager har aldrig været berettigede til omkostningsgodtgørelse. Det har ikke med indførelsen af motorankenævn (lov om ændring af registreringsafgiftsloven og skatteforvaltningsloven m.v., folketingsåret 2005, lovforslag 54) været hensigten at udvide ordningen for omkostningsgodtgørelse.

Fordi klagerens sag vedrørende registreringsafgift er afgjort ved medvirken af de særligt motorsagkyndige retsmedlemmer, som ikke indgår i skatteforvaltningslovens § 12, stk. 3, som der er henvist til i § 13, stk. 3, 1. pkt., og dermed også i § 55, stk. 2, betragter vi ikke sagen som godtgørelsesberettiget jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2.

Klagerens bemærkninger på mødet med Landsskatterettens sagsbehandler

Klagerens repræsentant har fastholdt, at klageren er berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

Repræsentanten har på vegne af flere klagere påklaget motorankenævnenes afgørelser vedrørende den afgiftspligtige værdi efter registreringsafgiftslovens § 10 til Landsskatteretten. Ved alle afgørelser i Landsskatteretten har der deltaget læge retsmedlemmer, og der er efterfølgende efter ansøgning herom udbetalt omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten.

Repræsentanten er derfor uforstående overfor, at klageren ikke er berettiget til omkostningsgodtgørelse.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, og § 55, stk. 1 og 2, (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011) fremgår følgende:

"§ 52. Der ydes en godtgørelse på 50 % af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 %, hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

§ 55. Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

1) Ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten.

(...)

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder dog ikke sager, der påklages til Landsskatteretten vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, og sager om registrering af køretøjer, når sagen efter retspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer."

Der ydes således ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag, der påklages til Landsskatteretten, hvis sagen vedrører registrering af køretøj, og sagen efter skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, 1. punktum, afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

Det fremgår af skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, 1. punktum, at retspræsidenten kan fastsætte regler om, at klager over visse nærmere angivne typer af afgørelser truffet af told- og skatteforvaltningen skal afgøres uden medvirken af retsmedlemmer som nævnt i skatteforvaltningslovens § 12, stk. 3.

I denne sag har klagerens repræsentant påklaget motorankenævnets afgørelse af 20. maj 2010 vedrørende den afgiftspligtige værdi af den Ferrari, som klageren har anmeldt til afgiftsberigtigelse, til Landsskatteretten.

Motorankenævnets afgørelse er ikke en afgørelse truffet af told- og skatteforvaltningen. Allerede af den grund skal sagen afgøres i Landsskatteretten under medvirken af læge retsmedlemmer, således som dette også er sket.

Klageren er derfor berettiget til omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 1, nr. 1.

Da Landsskatteretten stadfæstede motorankenævnets afgørelse, har klageren ikke opnået medhold i overvejende grad ved klagen til Landsskatteretten. Klageren er derfor berettiget til omkostningsgodtgørelse med 50 % af udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

SKATs afgørelse ændres i overensstemmelse hermed.