Dokumentets metadata

Transferrettigheder - fradrag - maskeret udlodning

Et selskab havde foretaget indbetalinger til en fodboldklub mod andel i et eventuelt provenu, hvis to navngivne spillere blev solgt inden for kontraktperioden. Selskabet drev virksomhed med køb og salg af aktier og obligationer, og selskabets eneanpartshaver var formand for bestyrelsen i fodboldklubben.Skatteministeriet fik medhold i, at udgifterne til fodboldklubben ikke var foretaget som led i selskabets erhvervsmæssige virksomhed, men derimod var afholdt i hovedanpartshaverens interesse.Udgiften kunne derfor hverken fratrækkes eller afskrives i selskabet, og hovedanpartshaveren blev beskattet af beløbet som maskeret udlodning.

Parter

H1 ApS
(Advokat Poul Bostrup)

og

A
(Advokat Poul Bostrup)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Mette Sheraz Rovsing)

Afsagt af byretsdommer

Chr. Pedersen

Påstande

Under disse sager, der er behandlet under ét, og som er anlagt af sagsøgeren H1 ApS den 9. oktober 2009 og af sagsøgeren A den 4. november 2009, har sagsøgerne over for sagsøgte, Skatteministeriet, nedlagt følgende påstande:

"...

Principal påstand

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger, H1 ApS, betaling i indkomståret 2003 af kr. 125.000 til fodboldklubben G1 ikke anses for maskeret udlodning for hovedanpartshaveren A, og at sagsøger kan foretage skattemæssigt fradrag for betalingen, jf. statsskattelovens § 6.

Subsidiær påstand

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger, H1 ApS, betaling i indkomståret 2003 af kr. 125.000 til fodboldklubben G1 ikke anses for maskeret udlodning for hovedanpartshaveren A, og at sagsøger kan foretage skattemæssige afskrivninger på anskaffelsessummen, jf. afskrivningslovens § 40.

Mere subsidiære påstand

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at sagsøger, H1 ApS, kan foretage et fradrag som driftsomkostninger eller foretage afskrivninger på anskaffelsessummen, og at den beløbsmæssige opgørelse henskydes til ligningsmyndighederne.

Mest subsidiære påstand

Sagsøgte Skatteministeriet tilpligtes at anerkende, at sagsøger, H1 ApS, betaling i indkomståret 2003 af kr. 125.000 til fodboldklubben G1 ikke anses for maskeret udlodning for hovedanpartshaveren A, og at dispositionen ikke har skattemæssige konsekvenser for sagsøger.

Påstande for så vidt angår A

Sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at H1 ApS betaling i indkomståret 2003 af kr. 125.000 til fodboldklubben G1 ikke anses for maskeret udlodning til sagsøger.

Subsidiær påstand:

Hjemvisning til ligningsmyndighederne.

..."

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens oplysninger

Den 10. juli 2009 afsagde Landsskatteretten kendelser vedrørende den skattepligtige indkomst for henholdsvis H1 ApS og selskabets direktør og eneanpartshaver, A.

I kendelsen vedrørende H1 ApS hedder det blandt andet:

"...

Klager:	H1 ApS
Indkomstår:	2003
Klage over:	SKATs afgørelse af 12. juli 2007

Klagen skyldes at køb af brugsrettigheder til spillerlicenser ikke er anerkendt som værende en forretningsmæssig disposition.

SKAT har ikke anset selskabets betaling af 125.000 kr. aktiveret i regnskabet som "køb af kontraktspiller G1" for en forretningsmæssig disposition for selskabet.

Beløbet er anset for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren.

Landsskatteretten stadfæster afgørelsen.

Møde mv.

Selskabets repræsentant har haft et møde med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom selskabets repræsentant og selskabets hovedanpartshaver har haft mulighed for at udtale sig over for rettens medlemmer på et retsmøde.

Generelle oplysninger

Selskabet, hvis aktivitet består i køb og salg af værdipapirer, er ejet af anpartshaveren A. Selskabet, der har kalenderåret som regnskabsår, havde pr. 31. december 2003 en værdipapirbeholdning på i alt 15.947.251 kr. bestående af aktier og obligationer. Herudover havde selskabet opført 125.000 kr. som kapitalandel "kontraktspiller G1".

Selskabets indtjening, der i 2003 udgjorde i alt 4.463.608 kr., er specificeret således:

Realiseret gevinst ved salg af værdipapirer	3.816.573 kr.
Kursregulering værdipapirer	114.259 kr.
Renteindtægter af obligationer	466.671 kr.
Aktieudbytter	66.105 kr.

Selskabets skattepligtige indkomst udgjorde 2.418.080 kr. selskabet udloddede udbytte for 2003 med 84.800 kr.

Køb af kontraktspillere

Sagens oplysninger

Selskabet har den 10. oktober 2003 indgået aftale med G2 ApS om at indbetale 2 x 25.000 kr. med tillæg af moms, i alt 62.500 kr., mod at erhverve ret til 2/18 af provenuet ved salg af spilleren PS i dennes kontraktperiode, som løber fra 1. juli 2003 til 30. juni 2005. Aftalen giver indskyderen ret til at blive optaget med firmanavn på reklameskilt, som placeres på ...1 Stadion og til at gøre brug af spilleren til promovering efter nærmere aftale med G2 ApS.

Selskabet har desuden den 29. december 2003 indgået aftale, kaldet sponsorkontrakt, med G2 ApS om at indbetale 5 x 10.000 kr. med tillæg af moms, i alt 62.500 kr., mod at erhverve ret til 5/25 af provenuet ved salg af spilleren TJ i dennes kontraktperiode, som løber fra 1. januar 2004 til 30. juni 2006. Aftalen giver indskyderen ret til at gøre brug af spilleren til promovering efter nærmere aftale med G2 ApS.

Aftalebeviserne er underskrevet af selskabets hovedanpartshaver, A på vegne af G2 ApS og af BA, As ægtefælle, på vegne af selskabet.

Selskabet har opført beløbet i selskabets årsrapport 2003 som et aktiv under værdipapirer og kapitalandele "Kontraktspiller G1 125.000 kr." Beløbet er uden indflydelse på selskabets skattemæssige resultat.

Det foreligger oplyst, at der ved salg af den ene spiller er sket betaling til H1 ApS i form af andelsbeviser i G2 ApS, ligesom eneanpartshaveren i indkomståret har været formand i fodboldklubben G1 og direktør i G2 ApS.

Ved udgangen af 2004 har selskabet foretaget regnskabsmæssig nedskrivning af værdien af aftalerne fra 125.000 kr. til 1 kr.. Begge spillere har været aktive i kontraktperioden. G2 ApS har forlænget kontrakten med PS, mens TJ er blevet solgt i kontraktperioden. Det er oplyst, at selskabet er afregnet med 5 stk. aktier i G2 ApS med en styk værdi ansat til 9.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT har ikke anset aftalen med G2 ApS for at være en forretningsmæssig disposition for selskabet. Aftalen er alene anset for at være et udslag af anpartshaverens personlige interesse og engagement i fodboldklubben, herunder også som formand for fodboldklubben G1. Et beløb svarende til selskabets betaling på 125.000 kr. er således anset for udlodning til anpartshaveren, jf. ligningslovens § 16 A.

Desuden har SKAT lagt vægt på, at

-	aftalerne er indgået i 2003 med G2 ApS, som indtil ultimo 2005 har været uden aktivitet. Den aftalte honorering er sket til fodboldforeningen G1
-	der er ikke i aftalen taget stilling til, hvad der skal ske i forbindelse med spillernes eventuelle kontraktforlængelse med G1. Dette anses ikke for at være normal forretningsmæssig disposition mellem uafhængige parter
-	Selskabet har for 2004 nedskrevet beløbet til 1 kr., selvom der er tale om spillere, der har indgået i spillertruppen, og hvor klubben forlænger kontraktperioden for den ene spiller og sælger den anden i kontraktperioden. Ved dette salg i 2005 til en anden klub er afregning sket med 5 anparter à 9.000 kr. i selskabet G2 ApS
-	der ikke ses at være noget forretningsmæssig begrundelse for promovering af H1 ApS, idet selskabets aktiviteter alene er formuedispositioner uden egentlig erhvervsmæssigt grundlag
-	aftalebeviserne er underskrevet af selskabets anpartshaver som sælger og anpartshaverens ægtefælle som indskyder.

Dispositionen anses alene for foretaget i hovedanpartshaverens personlige interesse i G1, herunder som formand for klubben og direktør for selskabet G2 ApS.

Selskabets påstand og argumenter

Selskabets repræsentant har fremsat påstand om, at det skal anerkendes, at selskabets erhvervelse af andele af brugerrettigheder til spillerlicenser er en forretningsmæssig disposition for selskabet og ikke en maskeret udlodning til selskabets hovedanpartshaver.

Til støtte for den fremsatte påstand har repræsentanten anført, at de civilretlige aftaler er styrende for beskatningen, og henvist til SKM2008.706.ØLR , hvor et selskab netop var rettighedshaver i henhold til helt tilsvarende kontrakter. I afgørelsen blev det fastslået, at transferindtægter, der knyttede sig til salg og køb af spillerrettigheder, var skattepligtige efter statsskattelovens § 4 som vederlag for overdragelse af rettigheder. Transferudgifter kunne afskrives efter statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Selskabet H1 ApS er rette forpligtede ved kontrakten med G2 ApS og rette erhverver af rettighederne. Selskabet er et investeringsselskab med spredte investeringer, herunder bl.a. aktier i en professionel sportsklub. Køb af rettigheder til spillere er dermed også en naturlig investering for selskabet og ligger inden for de forretnings- og investeringsområder, som selskabet beskæftiger sig med. Investeringen er sket med det formål at skabe profit i selskabet. Selskabet har købt et aktiv, en del af retten til en spillerlicens, og kan vælge enten at sælge dette aktiv igen eller beholde det i forventning om en profit.

Ligningslovens § 16 A hjemler alene en udbyttebeskatning af hovedanpartshaveren, hvis der foreligger en overførsel. Her foreligger ikke en situation, hvor økonomi fra selskabet "har passeret hovedaktionærens økonomi". Hovedanpartshaveren har ikke rådigheden over rettighederne, og enhver fordel heraf vil være selskabets indkomst.

Aftalerne er udarbejdet efter helt almindelige sportsretlige og kontraktretlige regler og der henvises til DBU standarder mv.

Selskabet har fuldt fradrag for udgifterne til rettighedserhvervelsen, jf. statsskattelovens § 6a, ligesom eventuelle transferindtægter er skattepligtige for selskabet.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer.

Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2.

Selskabet har indbetalt et beløb til G2 ApS med henblik på at få andel i et eventuelt fremtidigt provenu, hvis klubben sælger givne spillere i deres kontraktperiode med klubben. Desuden har selskabet erhvervet ret til reklameplads på stadion samt til at gøre brug af spillerne til promovering.

Selskabets udgifter til G2 ApS er ikke direkte knyttet til indkomsten og ligger ikke inde for virksomhedens naturlige rammer. Muligheden for en fremtidig indtægt som følge af aftalen er så ubestemt og usikker, at udgiften ikke kan anses for omfattet af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Der er herved henset til, at G2 ApS´s aftale med spillerne er uden for selskabets indflydelse, og desuden har selskabet nedskrevet aftalebeløbet til 1 kr. inden for aftaleperiodens første år. Endvidere ses der ikke at være nogen forretningsmæssig begrundelse for promovering af selskabet, idet selskabets aktivitet alene er formuedispositioner uden egentlig aktivt erhvervsmæssigt grundlag. På denne baggrund kan beløbet heller ikke anses for at være betaling for et immaterielt aktiv, jf. afskrivningslovens § 40, stk. 2.

Selskabets indbetaling til G2 ApS kan ikke sammenlignes med afgørelsen offentliggjort SKM2008.706.ØLR . Dommen vedrører aftaler mellem fodboldklubber, hvor der handles direkte med retten til kontrakten med fodboldspillere.

Det beløb, selskabet har betalt er ikke betaling for direkte investering i spillere, men alene opnåelse af ret til optagelse af selskabet på klubbens reklamesøjle samt ret til andel i et fremtidigt provenu ved eventuelt salg af spillerne inden for en given periode.

Mellem et selskab og dets aktionær indgås undertiden aftaler med et indhold, der afviger så meget fra almindelige forretningsmæssige dispositioner, at de kun kan anses for opnået i kraft af aktionærindflydelse. Sådanne aftaler kan ikke tillægges skattemæssig virkning efter deres indhold.

Maskeret udbytte og udlodning forekommer, hvis en hovedaktionær foranlediger, at selskabet foretager udbetalinger til formål, som udelukkende eller i det væsentlige tilgodeser hans personlige interesser. I disse tilfælde beskattes aktionæren af udbetalingerne. Selskabet har ikke fradrag for sådanne ydelser. Det fremgår af reglerne i statsskattelovens § 4 og § 5 sammenholdt med, hvad der ifølge statsskattelovens § 6 kan fradrages som driftsomkostninger.

Selskabets udbetalinger til G2 ApS anses for foretaget i hovedanpartshaverens interesse, og Landsskatteretten stadfæster på dette punkt den påklagede afgørelse.

I afgørelsen har deltaget 4 retsmedlemmer.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, voterer for stadfæstelse af den påklagede afgørelse i sin helhed. Investeringen i andel af kontraktspiller er en usikker investering á la investering i lotteriseddel, som har personlig interesse for hovedanpartshaveren, men er betalt af investeringsselskabet.

To retsmedlemmer voterer for at betragte investeringen for foretaget i erhvervsmæssigt øjemed og med henblik på afkast. Det vurderes ikke, at personsammenfaldet mellem bestyrelsesformanden i G2 ApS og hovedanpartshaveren i H1 ApS har medført, at der er taget usaglige hensyn, og selskabets investering skal således ikke betragtes som udlodning.

Ved stemmelighed er retsformandens stemme afgørende jf. skatteforvaltningslovens § 13, stk. 1, og den påklagede ansættelse stadfæstes derfor i overensstemmelse hermed.

..."

I kendelsen vedrørende A hedder det blandt andet:

"...

Klager:	A
Indkomstår:	2003
Klage over:	Skatteankenævnets afgørelse af 3. april 2008

Klagen vedrører maskeret udbytte

Landsskatterettens afgørelse

Aktieindkomst

Skatteankenævnet har anset H1 ApS' betaling af 125.000 kr. til Fodboldklubben G2 ApS for maskeret udlodning.

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft et møde med Landsskatterettens sagsbehandler, ligesom klageren og klagerens repræsentant har haft mulighed for at udtale sig over for rettens medlemmer på et møde.

Sagens oplysninger

Klageren er eneanpartshaver i H1 ApS, der driver investeringsvirksomhed med beholdninger af aktier og obligationer på i alt 15.947.251 kr. pr. 31. december 2003.

H1 ApS har den 10. oktober 2003 indgået aftale med G2 ApS om at indbetale 2 x 25.000 kr.. med tillæg af moms, i alt 62.500 kr., mod at erhverve ret til 2/18 af provenuet ved salg af spilleren PS i dennes kontraktperiode, som løber fra 1. juli 2003 til 30. juni 2005. Aftalen giver indskyderen ret til at blive optaget med firmanavn og reklameskilt, som placeres på ...1 Stadion og til at gøre brug af spilleren til promovering efter nærmere aftale med G2 ApS.

Selskabet har desuden den 29. december 2003 indgået aftale, kaldet sponsorkontrakt, med G2 ApS om at indbetale 5 x 10.000 kr. med tillæg af moms, i alt 62.500 kr.., mod at erhverve ret til 5/25 af provenuet ved salg af spilleren TJ i dennes kontraktperiode, som løber fra 1. januar 2004 til 30. juni 2006. Aftalen giver indskyderen ret til at gøre brug af spilleren til promovering efter nærmere aftale med G2 ApS.

Aftalebeviserne er underskrevet af selskabets hovedanpartshaver, A på vegne af G2 ApS og af BA, As ægtefælle, på vegne af selskabet.

Det foreligger oplyst, at der ved salg af den ene spiller, er sket betaling til H1 ApS i form af andelsbeviser i G2 ApS, ligesom klageren i indkomståret har været formand i fodboldklubben G1 og direktør i G2 ApS.

Ved udgangen af 2004 har H1 ApS foretaget regnskabsmæssig nedskrivning af værdien af aftalerne fra 125.000 kr. til 1 kr. Begge spillere har været aktive i kontraktperioden. G2 ApS har forlænget kontrakten med PS, mens TJ er blevet solgt i kontraktperioden. Det er oplyst, at selskabet er afregnet med 5 stk. aktier i G2 ApS med en styk værdi ansat til 9.000 kr..

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har stadfæstet SKATs ansættelse, der har beskattet klageren af 125.000 kr. som maskeret udlodning.

Selskabets betaling og indgåelse af aftale med G2 ApS er alene indgået i kraft af klagerens bestemmende indflydelse i H1 ApS og som følge af klagerens personlige interesse og engagement i G1. Det fremgår ikke af aftalegrundlaget eller på anden måde, at der er tale om en forretningsmæssig disposition for H1 ApS.

Der er i denne forbindelse henvist til ligningslovens § 16 A, stk. 1 samt personskattelovens § 4a, stk. 1.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har fremsat påstand, om at den foretagne forhøjelse skal tilbageføres.

Til støtte for den fremsatte påstand har repræsentanten anført, at der ikke er sket nogen udlodning til anpartshaveren på bekostning af selskabet. Der er ikke tale om udgift på selskabets bekostning. Der er tale om kontrakt med tredjemand om investering i spillerrettigheder. Dette har investeringsmæssig og ejermæssig betydning for selskabet som rettighedshaver. Der er tale om et aktiv, som selskabet har investeret i, og dette er som aktiv ikke videreoverført eller udloddet til klageren. Der er de civilretlige regler, der er styrende for beskatningen og dette er også klart forudsat i afgørelsen SKM2006.466.LSR , hvor et selskab netop var rettighedshaver i henhold til helt tilsvarende kontrakter.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Al indkomst er som udgangspunkt skattepligtig. Det fremgår af statsskattelovens § 4.

Aktionærer/anpartshavere beskattes af maskeret udbytte/udlodning efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 1. Til udbytte henregnes alt, hvad der af selskabet udloddes til aktionærerne, bortset fra friaktier(fondsaktier) samt likvidationsprovenu i opløsningsåret. Dette gælder, hvad enten udbyttet formelt er deklareret eller ikke.

Klageren anses for at have modtaget maskeret udlodning i overensstemmelse med afgørelse truffet af Landsskatteretten dags dato vedrørende klagerens 100 % ejede selskab.

Landsskatteretten stadfæster herefter den påklagede afgørelse i sin helhed.

..."

Under sagen har Foreningen G3 besvaret et spørgetema af 16. december 2009 fra sagsøgernes advokat således:

"...

1) Er det i Danmark sædvanligt, at eksterne investorer køber transferrettigheder til professionelle fodboldspillere?

- Ja, det er almindelig praksis i danske fodbold at eksterne investorer køber transferrettigheder til professionelle fodboldspillere.

2) Kan G3 angive et anslået omfang af sådanne investeringer?

- Vi kan desværre ikke anslå omfanget af sådanne investeringer, men det er formentlig praksis i de fleste klubber med licens til at drive kontraktfodbold.

3) Er det i udlandet sædvanligt, at eksterne investorer køber transferrettigheder til professionelle fodboldspillere?

- I nogle lande er det praksis, i andre lande er det ikke. Men der findes ikke internationale eller nationale lister der omhandler dette.

4) Kan G3 angive et anslået omfang af sådanne investeringer?

- Nej, vi kan desværre ikke anslå omfanget af disse investeringer, da der ikke foreligger materiale herom.

5) Hvad er formålet set fra klubbernes side med at lade investorer købe transferrettigheder?

- Klubbernes formål med salg af transferrettigheder er at rejse den nødvendige kapital til at erhverve spillere, som man muligvis ikke ville have adgang til at erhverve. På den måde kan det sidestilles med en type sponsorat.

6) Hvor gode er mulighederne for investorerne for at opnå en gevinst på sådanne investeringer?

7) Hvad er gevinstmuligheden afhængig af?

8) Kan G3 nævne konkrete spillerhandler - nationalt eller internationalt - hvor det har været oplyst, at transferrettigheder tilhørte eksterne investorer?

- Muligheden for at opnå gevinst afhænger af spillerpræstation og dennes udvikling, men også af den finansielle tilstand på transfermarkedet.

Det er ikke ukendt, at der kan tjenes penge på sådanne investeringer. To eksempler fra dansk fodbold er tidligere G4 og G5 spiller IM, der blev solgt til tysk fodbold. Et nyere eksempel er LM fra G6, der i vinterens transfervindue blev solgt til G7.

..."

I en erklæring af 18. august 2010 fra virksomheden G8, hedder det:

"...

skal herved bekræfte, at vi d. 19.08.2009 har investeret i transferrettigheder til følgende spiller i G1:

KL

Investeringen skete med henblik på at opnå fortjeneste ved den pågældende spillers indgåelse af kontrakt med en anden klub i ind eller udland. I dette tilfælde indgik spillerne kontrakt med G9, hvorved der fremkom et overskud til os på kr. 25.000.

Vi skal samtidigt bekræfte, at der ikke er personer i ledelsen af G8 A/S, der er i bestyrelsen eller ledelsen for G1.

SN		JJ
Direktør		Direktør

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af A og vidneforklaring af direktør PS.

A har forklaret, at han har en uddannelse som cand. merc., og at han er administrerende direktør for H2 A/S. Selskabet var tidligere ejet af hans forældre. Senere kom han og hans søskende med i ejerkredsen, men i slutningen af 1980´erne blev familiens aktier solgt til anden side. Omkring 1999/2000 erhvervede H1 ApS 5-10 % af aktierne i H2 A/S, men samtlige aktier er solgt omkring år 2009. A ejer samtlige anparter i H1 ApS. Selskabets formue er fremkommet ved handler med værdipapirer, herunder aktier, optioner, futures mv. Han har siden 1993 været formand for G1. I 2003 stiftedes selskabet G2 ApS. Han er formand for selskabets bestyrelse og har tidligere været direktør for selskabet. Han mener, selskabet har 25 - 30 anpartshavere, heriblandt H1 ApS og H2 A/S. Disse 2 selskaber er - både hver for sig og til sammen - mindretalsanpartshavere. Når H1 ApS investerede i transferrettigheder, var det blandt andet, fordi han mente sig i stand til at bedømme de enkelte spilleres potentiale. Det er rigtigt, at H1 ApS med sit virkefelt ikke reelt kunne gøre brug af fodboldklubbens reklamefaciliteter. Han vurderede spillerne TJ og PS til at have et stort potentiale, og TJ er senere kommet på landsholdet. Priserne, som H1 ApS betalte for sine dele af transferrettighederne, var ikke høje. TJ ville således give overskud ved en transfersum på 250.000 kr. og PS ved en transfersum på 450.000 kr. G8 købte andele i transferrettighederne til 2 andre spillere og tjente på handelen. Han har kendskab til salg af transferrettigheder for 6 spillere. Der var hver gang 12 - 16 investorer. TJ blev "solgt" inden kontraktsperiodens udløb, og H1 ApS modtog 45.000 kr., der dog blev konverteret til anparter i fodboldklubben. Der var fra H1 ApS´ side klart tale om en investering med gevinst for øje. Når H1 ApS allerede i 2004 nedskrev værdien af andelene af transferrettighederne til 1 kr., var det alene ud fra et "regnskabsmæssigt forsigtighedsprincip".

PS har forklaret, at han er læreruddannet, og at han tidligere har spillet i G1. Han blev sportschef i 1996 og har været direktør i G2 ApS siden 2005.Transferrettighederne vedrørende 6 spillere - heri inkluderet TJ og PS - er blevet solgt til eksterne investorer. Der har været 15 - 20 investorer pr. spiller. Salgene fandt sted for at rejse kapital til fodboldklubben. TJ og PS var begge meget gode spillere, og transfersummer på henholdsvis 250.000 kr. og 450.000 kr. var relativt små. Tre af de 6 spillere blev "solgt" i kontraktsperioden. Det er rigtigt, at G8 har haft fortjeneste, men ellers er det vidnets indtryk, at investorerne stort set hverken havde gevinst eller tab.

Parternes anbringender

Sagsøgernes advokat har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for sin påstand:

"...

det er almindelig praksis i dansk fodbold, at eksterne investorer køber transferrettigheder til professionelle fodboldspillere,

at	det formentlig er praksis i de fleste danske klubber med licens til at drive kontraktfodbold,
at	det i visse andre lande også er praksis, at klubbernes formål med salg af transferrettigheder er at rejse den nødvendige kapital til at erhverve spillere, som man muligvis ikke ellers ville have adgang til at erhverve, og
at	muligheden for at opnå gevinst ikke alene afhænger af spillerpræstation og dennes udvikling, men også af den finansielle tilstand på transfermarkedet.

Det fremgår videre af besvarelsen, at det ikke er ukendt, at der kan tjenes penge på sådanne investeringer. Et eksempel fra dansk fodbold er tidligere G4 og G5-spiller IM, der blev solgt til tysk fodbold. Et andet, nyere eksempel er LM fra G6, der i vinterens transfervindue blev solgt til G7.

Det gøres gældende, at det således må kunne lægges til grund, at sådanne investeringer er almindeligt forekommende i dansk professionel fodbold, og at det er velkendt, at der er mulighed for at tjene penge på disse investeringer.

Muligheden for at tjene penge beror på, at man investerer i en spiller med et stort udviklingspotentiale og med muligheder for at blive solgt til en anden klub, eventuelt i udlandet. En sådan investering kræver således betydeligt kendskab til fodbold og fodboldbranchen og kan ikke på nogen måde sidestilles med en "lotteriseddel", som sagsøgte påstår, hvor muligheden for gevinst alene beror på tilfældet.

Det gøres gældende, at det ikke kan tillægges betydning for spørgsmålet, om der er tale om en erhvervsmæssig aktivitet, at værdien i regnskaberne på grund af det regnskabsmæssige forsigtighedsprincip blev nedskrevet til kr. 1.

Nedskrivningen kan ikke tages som udtryk for, at investor allerede da havde konstateret, at der ikke ville kunne realiseres en indtægt på spillerne. Noget sådant naturligvis fortsat muligt.

Det forhold, at selskabet ikke var sikker på en gevinst, adskiller sig ikke fra andre erhvervsmæssige aktiviteter. Det må netop anses for at være kendetegnende for erhvervsmæssig virksomhed, at det er usikkert, om der opnås en gevinst.

Forholdet i nærværende sag har ingen lighedspunkter med forholdene i sagen TfS 1999.728 H. Der er ingen formodning for, at der foreligger maskeret udlodning, og det er sagsøgtes bevisbyrde, at der er sket udlodning til aktionæren jf. ligningslovens § 16 A. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Hvis bevisbyrden anses for at påhvile sagsøgerne, er bevisbyrden løftet ved besvarelsen fra G3 og sagens øvrige bilag.

Anbringender

Det gøres gældende til støtte for de nedlagte påstande,

at	det - både nationalt og internationalt - er sædvanligt, at eksterne investorer køber transferrettigheder til professionelle fodboldspillere,
at	det for mange klubber er nødvendigt, at der sker finansiering af køb af spillere og klubbens drift på denne måde,
at	der for investorerne kan opnås betydelige fortjenester herved,
at	dette således må anses for at være forretningsmæssige dispositioner,
at	investering i andel af kontraktspiller på ingen måde kan sidestilles med en usikker investering a la investering i lotteriseddel som anført i afgørelsen vedrørende selskabet, og
at	det forhold, at hovedanpartshaver interesserer sig for den pågældende fodboldklub, ikke ændrer herved.

Hvis de indbragte kendelser får lov at stå ved magt, vil det få uheldige konsekvenser for dansk fodbold, idet det medfører, at selskaber vil være tilbageholdende med at investere i transferrettigheder, da de i så fald påfører sig selv en risiko for, at deres bagved liggende hovedaktionærer bliver mødt med krav om beskatning af maskeret udlodning, uanset at en sådan investering må anses for at være forretningsmæssigt særdeles velbegrundet.

Højesteret har i afgørelsen SKM2010.553.HR udtalt, at det efter det oplyste er almindeligt for en professionel fodboldklub, at der sker tilgang til spillertruppen både med og uden betaling af en transfersum. Det er ligeledes almindeligt, at der sker afgang fra truppen ved, at klubben giver afkald på en spiller mod betaling af en transfersum eller lader kontrakten løbe ud uden forlængelse. Højesteret har fundet, at transferindtægterne således er ikke skattefrie efter statsskattelovens § 5, stk. 1, litra a, men er skattepligtige efter § 4 som sædvanligt forekommende løbende indtægter.

Højesteret udtaler i dommen, at til- og afgang af spillere - og de hermed i nogle tilfælde forbundne transferindtægter og -udgifter - må anses for at indgå som en sædvanlig del af en professionel fodboldklubs driftsaktiviteter med henblik på at optimere de sportslige og økonomiske resultater. Det er således fastslået, at køb og salg af transferrettigheder er almindelige og sædvanlige forretningsmæssige dispositioner indenfor professionel fodbold. Det gøres gældende, at når dette er tilfældet for den enkelte klub, må det også være det for de eksterne investorer. Dette gælder specielt, når det kan lægges til grund, at sådanne eksterne investeringer er almindelig praksis nationalt og internationalt.

..."

Kammeradvokaten har i sit påstandsdokument anført følgende til støtte for Skatteministeriets påstand:

"...

1. Spilleraftalerne i forhold til H1 ApS

Det gøres overordnet gældende, at H1 ApS ikke kan foretage fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a/afskrivninger efter afskrivningslovens § 40 i forbindelse med indbetalingen af de 125.000 kr. i henhold til aftalerne med G2 ApS. Om spørgsmålet om, hvorvidt indbetalingen af de 125.000 kr. skal anses for maskeret udlodning til hovedanpartshaveren, henvises der i det hele til det nedenfor anførte vedrørende beskatningen af hovedanpartshaveren.

Fradrag efter statsskattelovens § 6, litra a.

Efter statsskattelovens § 6, litra a, kan der foretages fradrag for driftsomkostninger, dvs. de udgifter, som i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten.

Sagsøgeren bærer bevisbyrden for, at betingelserne for at kunne foretage fradrag er opfyldt, og bevisbyrden skærpes, når der som her foreligger personsammenfald mellem ledelsen hos henholdsvis selskabet, der afholder udgiften, og selskabet, der tilgodeses ved udgiftens afholdelse. Denne skærpede bevisbyrde har sagsøgeren ikke løftet.

Aktiviteten i H1 ApS består i køb og salg af aktier og obligationer for egen regning.

Denne mulighed for indtjening, som H1 ApS opnåede ved indgåelsen af aftalen med G2 ApS, har ingen sammenhæng med virksomhedens aktiviteter med køb og salg af aktier og obligationer, og der er derfor ingen tvivl om, at udgiften ikke er afholdt med henblik på erhvervelse af indtægterne ved salg af værdipapirer.

Aftalerne mellem H1 ApS og G2 ApS gav H1 ApS ret til en del af G2 ApS´s provenu, såfremt de navngivne spillere blev "solgt" inden kontraktsophør. Muligheden for overhovedet at opnå en indtægt afhang derfor af, om der i kontraktsperioden måtte opstå en situation, hvor G2 ApS og den enkelte spiller måtte blive enige om at ophæve kontrakten, og en anden klub måtte være villig til at betale G2 ApS et beløb for at kunne indgå kontrakt med spilleren, inden kontrakten mellem spilleren og G2 ApS var udløbet.

H1 ApS havde imidlertid ingen indflydelse på, om spillerne blev solgt. Et eventuelt salg afhang af spillerne selv, G2 ApS og en købende klub. Selv hvis der principielt måtte være mulighed for, at G2 ApS kunne opnå en fortjeneste ved "salg" af en af de to spillere, kunne H1 ApS derfor ikke være sikker på at kunne realisere nogen indtægt. Og ved spillerkontrakternes ophør var investeringen endeligt tabt.

Det gøres gældende, at indgåelse af aftaler af denne karakter nærmest må sidestilles med køb af en "lotteriseddel", idet der højst er en potentiel, usikker og uvis indtægtsmulighed forbundet med kontrakten. Det bestrides derfor også, at der overhovedet kan drives erhvervsmæssig virksomhed med indgåelse af aftaler svarende til aftalerne med G2 ApS.

Under alle omstændigheder er det oplagt, at selskabet ikke har drevet en sådan erhvervsmæssig virksomhed. Det bemærkes i den forbindelse, at H1 ApS nedskrev værdien af aftalerne med G2 ApS til 1 kr. allerede ved udgangen af 2004, hvor ingen af spillernes kontrakter med G2 ApS var udløbet, og hvor begge spillerne var aktive i G2 ApS. Nedskrivningen på dette tidspunkt viser, at H1 ApS allerede da havde konstateret, at der ikke ville kunne realiseres en indtægt på baggrund af aftalerne.

Det gøres gældende, at betalingen af de 125.000 kr. i henhold til aftalerne med G2 ApS derfor ikke var en udgift "anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten", jf. statsskattelovens § 6, litra a.

Afskrivningslovens § 1 og § 40

Det følger af afskrivningslovens § 1, at der kan foretages skattemæssig afskrivning efter lovens regler på udgifter til anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt af den skattepligtige, og der kan ifølge afskrivningslovens § 40, stk. 1 og 2, afskrives på udgifter til henholdsvis goodwill og andre immaterielle aktiver.

Det bestrides, at indbetalingerne i henhold til kontrakterne med G2 ApS kan anses for udgifter til anskaffelse af aktiver, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens § 40. Hertil kommer, at der under alle omstændigheder ikke er tale om kontrakter, der er "anvendt erhvervsmæssigt", jf. ovenfor, hvilket er en forudsætning for foretagelse af afskrivninger efter afskrivningslovens regler.

Det gøres på den baggrund gældende, at betalingen af de 125.000 kr. i henhold til aftalerne med G2 ApS heller ikke var en udgift til "anskaffelse og forbedring af aktiver, der benyttes erhvervsmæssigt", jf. afskrivningslovens § 1 og § 40.

2. Spilleraftalerne i forhold til A

Det gøres gældende, at H1 ApS´ indbetaling af 125.000 kr. i henhold til aftalerne med G2 ApS var maskeret udlodning til A.

Det følger af ligningslovens § 16 A, stk. 1, at alt, hvad et selskab udlodder til sine ejere, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det er ikke en betingelse for beskatning, at det er hovedanpartshaveren selv, der opnår den økonomiske fordel, da det økonomiske gode anses for at have passeret hovedanpartshaverens økonomi i en situation som den foreliggende, hvor selskabet afholder udgifter i hovedanpartshaverens interesse.

Der var, jf. ovenfor, ingen forretningsmæssig begrundelse for H1 ApS´ indgåelse af aftalerne med G2 ApS.

Herefter består der ifølge retspraksis en formodning for, at aftalerne blev indgået for at tilgodese eneanpartshaveren As personlige interesse som direktør i G2 ApS og formand i fodboldklubben G1, jf. f.eks. TfS 1999, 728 H. Denne formodning er ikke blevet afkræftet af A

..."

Parternes advokater har i det væsentlige gentaget disse anbringender under deres procedure.

Rettens begrundelse og resultat

Det fremgår af årsrapporten for 2003 for H1 ApS, at selskabets hovedaktivitet bestod i køb og salg af værdipapirer. Herefter og efter de oplysninger, der ved direktør As forklaring i øvrigt er fremkommet om selskabets virksomhed, er der ikke grundlag for at antage, at selskabet har haft nogen fordel af den ret, som selskabet ved de 2 aftaler med G2 ApS fik til at blive optaget med firmanavn på et reklameskilt på ...1 Stadion eller til at gøre brug af de 2 spillere til promovering efter nærmere aftale med fodboldklubben. Selv om det ifølge Foreningen G3s besvarelse af sagsøgernes advokats spørgetema af 16. december 2009 blandt andet fremgår, at det er almindelig praksis i dansk fodbold, at eksterne investorer køber transferrettigheder til professionelle fodboldspillere, finder retten, at dispositionerne efter deres omfang og karakter ikke kan anses som et naturligt forretningsmæssigt led i selskabets virksomhed i øvrigt. Da H1 ApS´ udgifter til køb af de i aftalerne omhandlede rettigheder herefter ikke kan anses for afholdt med henblik på at erhverve, sikre eller vedligeholde selskabets indkomst, og da rettighederne heller ikke kan anses for anskaffet med erhvervsmæssigt formål, er der hverken fradragsret efter statsskattelovens § 6 eller afskrivningsret efter afskrivningslovens § 40, jf. § 1. Retten finder, at den reelle begrundelse for dispositionerne har været As personlige interesse i, at der blev tilført penge til G2 ApS, for hvilken han tidligere har været direktør, og i hvilken han nu er formand for bestyrelsen. De beløb, der er anvendt til erhvervelse af de pågældende rettigheder må herefter anses for skattepligtige for A som en udlodning fra H1 ApS til ham, jf. ligningslovens § 16A, stk. 2, nr. 1. Efter de således anførte tages Skatteministeriets påstand om frifindelse i forhold til både H1 ApS og A personlig til følge.

Efter sagens udfald og økonomiske værdi skal H1 ApS og A hver især betale 12.500 kr. til Skatteministeriet til dækning af dettes udgifter til advokatbistand.

T h i k e n d e s f o r r e t

Skatteministeriet frifindes.

H1 ApS og direktør A skal hver betale 12.500 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet.

Omkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8a.