Dette afsnit beskriver reglerne for aktieavancebeskatning af forældre, der overdrager aktier til deres børn samt beskatningen af børns aktieudbytter.
Afsnittet indeholder:
Overdragelse af aktier fra forældre til børn behandles som en almindelig afståelse efter aktieavancebeskatningsloven, hvis forældrene har fraskrevet sig rådigheden over aktierne og ikke har forbeholdt sig fx udbytte- eller stemmeret.
Har ugifte børn under 18 år modtaget aktier fra deres forældrene som gave eller arveforskud, beskattes børnenes udbytter af disse aktier hos forældrene.
Overdragelse af aktier fra forældre til børn behandles som en almindelig afståelse efter aktieavancebeskatningsloven.
Der er følgende betingelser for at reglen gælder:
Ad. 1.
Bortgivelse af aktier til mindreårige børn har kun virkning for forældrenes opgørelse af tab eller avance ved aktieafhændelsen, hvis forældrene definitivt har fraskrevet sig rådigheden over aktierne. Ved bedømmelsen af om dette er tilfældet, kommer de almindelige civilretlige regler til anvendelse, herunder eventuel inddragelse af aktierne under et godkendt forvaltningsinstituts bestyrelse. Båndlæggelse er dog ikke nødvendig for at anse gaven for definitiv, hvis barnet har opnået en sådan alder, at det må antages at have forståelse af gavens indhold (gavehabilitet).
Ad. 2.
Har overdrageren fx forbeholdt sig udbytteretten, herunder ret til fremtidige fondsaktier, anses en afhændelse i forhold til aktieavancebeskatningsloven ikke for at have fundet sted.
Har overdrageren fx forbeholdt sig stemmeretten samtidig med, at der er pålagt modtageren indskrænkninger i dennes ret til at disponere over aktierne, anses en afhændelse i forhold til aktieavancebeskatningsloven heller ikke for at have fundet sted. Se TfS 1989, 110 ØL.
SKAT anser overdragelsen for at være bindende, selv om det i gaveoverdragelsesdokumentet fastslås, at aktierne skal tilhøre den umyndige som dennes særeje, samt at den umyndige overlader stemmeretten til overdrageren - eventuelt indtil gavemodtageren fylder fx 30 år eller bliver myndig. Derimod vil SKAT ikke godkende, at ejendomsretten er overgået til børnene, hvis det i overdragelsesdokumentet fastslås, at børnene hverken retligt eller faktisk kan råde over de pågældende aktier.
Udbytte af aktier, som ugifte børn under 18 år har modtaget som gave eller arveforskud fra sine forældre, stedforældre, adoptivforældre eller plejeforældre, beskattes hos forældrene. Se KSL § 5, stk. 2. Se C.A.9.3 Gaver fra forældrene om KSL § 5.
Sælger børnene aktierne, beskattes gevinst og tab derimod hos børnene selv. Se LSRM 1975, 107 og TfS 1988, 568 LSR.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
TfS 1989, 110 ØL | Salg af aktier til børn. Forbeholdt stemmeret. Ikke ABL-afståelse. | |
Landsskatteretskendelser | ||
TfS 1988, 568 LSR | Salg af aktier til børn. Børnenes videresalg af aktierne var skattepligtigt hos børnene. | |
LSRM 1975, 107 | Salg af aktier til børn. Børnenes videresalg af aktierne var skattepligtigt hos børnene. |