C.B.2.5.5 Tegningsretter - Beregning af værdi

Dette afsnit beskriver, hvordan den teoretiske værdi af en tegningsret beregnes.

Afsnittet indeholder:

Regel

Tegningsrettens kurs er den kurs, til hvilken den tegningsret, der knytter sig til nominelt 100 kr. gamle aktier, handles.

Eksempel på beregning af den teoretiske værdi af en tegningsret

Tegningsforholdet angiver, hvor mange nye aktier, der kan tegnes. Hvis tegningsforholdet er 4:1, skal man bruge 4 tegningsretter for at kunne tegne 1 ny aktie.

Tegningskursen er den kurs, som de nye aktier kan tegnes til.

Tegningsrettens kurs er den kurs, som den tegningsret, der knytter sig til 100 kr. gamle aktier, handles til.

Værdien af en tegningsret beregnes som anført nedenfor, hvis kursen på de gamle aktier før udvidelsen er 250, og tegningsforholdet er 4:1

Værdi af nominelt 400 kr. gamle aktier til kurs 250 (400 x 2,5)

1.000 kr.

Tegning af nominelt 100 kr. nye aktier til kurs 105 (100 x 1,05)

105 kr.

Anskaffelsessum for nominelt 500 kr. aktier (1.000 + 105)

1.105 kr.

Gennemsnitsanskaffelseskurs (1.105 kr. / 500 aktier)

221 kr.

Forskellen mellem den gamle kurs 250 og den nye gennemsnitlige anskaffelseskurs 221 udgør tegningsrettens teoretiske kurs (250 - 221). Den faktiske kurs kan imidlertid afvige herfra.

29 kr.

Værdien af den tegningsret, der er knyttet til nominelt 100 kr. gamle aktier, er således (.29 x 100)

29 kr.

Værdien af den tegningsret, der knytter sig til nominelt 400 kr. gamle aktier og som giver adgang til tegning af nominelt 100 kr. nye aktier, er derfor (.29 x 400)

116 kr.

Udbytte

Udbyttet af en aktie er altid inkluderet i prisen. Finder udvidelsen sted i et selskab - der normalt giver 10 pct. i udbytte - kort før generalforsamlingen, og bærer de nye aktier intet udbytte, trækker man 10 point fra i kursen, inden tegningsrettens værdi beregnes.

Fra tegningsdagen noteres de gamle aktier eksklusive tegningsretten, og kursen vil derfor falde under hensyn til tegningsrettens værdi. De nye aktier optages kun til særskilt notering, hvis de ikke bærer fuldt udbytte for det regnskabsår, der endnu ikke er udbetalt udbytte for.