En person kan på ethvert tidspunkt vælge at betale enten hele eller en del af den resterende henstandssaldo.
Selv om personen foretager en delvis frivillig indbetaling, skal beholdningsoversigten ikke ændres. Det er kun hvis personen betaler hele henstandssaldoen, at beholdningsoversigten bortfalder.
Hvis en person har valgt at betale fraflytterskatten, kan han ikke ændre valg, og få udbetalt beløbet igen. For de personer, som var fraflyttet inden den 30. maj 2008, og som havde betalt fraflytterskatten gjaldt der nogle særlige regler. Se LV 2011-1, afsnit S.G.19.8, om henstand med skattebetaling.
Ved frivillige indbetalinger skal der også tages hensyn til den danske udbytteskat, der er indeholdt og ikke tilbagesøgt i årets løb. Det vil sige, at hvis der fx. i det år, hvor personen vælger at betale restsaldoen, er indeholdt udbytteskat i danske aktier, skal henstandssaldoen reduceres med den indeholdte udbytteskat.
Der er ikke nogen forfaldsdato for frivillige indbetalinger.
Nedskrivning af henstandssaldoen skal ske efter følgende prioritering:
Er der tale om afståelse/afståelser, fremgår det af C.B.2.14.2.8.4.2, hvordan der skal betales af på henstandssaldoen, under "Ad a".