Dette afsnit beskriver hvornår udbytte skal beskattes.
Afsnittet indeholder:
Beskatning af udbytte sker efter retserhvervelsesprincippet. Det betyder at aktionæren skal medtage udbyttet i indkomstopgørelsen, når der er erhvervet endelig ret til udbyttet.
Det nærmere beskatningstidspunkt afhænger af hvilket udbytte der er tale om:
Ordinært udbytte skal medtages i indkomsten i det år hvor udbyttet er deklareret på generalforsamlingen. Selve udbetalingstidspunktet er uden betydning for beskatningstidspunktet.
Dette betyder, at selv om udbytte først kan kræves udbetalt året efter at det er deklareret, skal det beskattes i det år det deklareres.
Hvis udbyttet ikke er deklareret på generalforsamlingen, har aktionæren først erhvervet endelig ret til udbyttet på udbetalingstidspunktet. Udbyttet skal derfor medtages i indkomsten i udbetalingsåret.
Maskeret udbytte i form af en aktionærs helt eller delvise vederlagsfrie rådighed over selskabets aktiver og ydelser beskattes i det indkomstår, hvor det er anset for at være til rådighed for hovedaktionæren, eller hovedaktionæren har erhvervet ret hertil. Se SL § 4 og LL § 16 A stk. 5.
Maskeret udlodning i form af en hovedaktionærs køb af en ejendom fra selskabet til en pris, der ligger under handelsværdien beskattes på realisationstidspunktet, dvs. på det tidspunkt hvor salget er foretaget. Se ABL § 23, stk. 1.
Se også afsnit
Der er mulighed for at opnå dispensation, så udbytte i en række tilfælde behandles efter reglerne om gevinst og tab ved salg af aktier. Se LL § 16 A, stk. 3. nr. 2.
Muligheden for dispensation omfatter:
Se også afsnit