Dette afsnit beskriver hvordan afgiften opgøres og afregnes.
Afsnittet indeholder:
Afgiftsperioden er kalendermåneden.
Efter udløbet af hver afgiftsperiode og senest den 15. i den efterfølgende måned skal virksomheden angive den afgiftspligtige mængde og betale afgiften heraf.
Se OPKL § 2, stk. 2.
Registrerede virksomheder skal opgøre den afgiftspligtige mængde for hver afgiftsperiode.
Virksomheder, der enten har pligt til at foretage måling af udledningen eller frivilligt måler udledningen, skal opgøre den afgiftspligtige mængde efter virksomhedens målere.
Den afgiftspligtige mængde opgøres som mængden af varer omfattet af NOXAL, bilag 1, nr. 1 - 16, der er udleveret fra virksomheden. I opgørelsen skal virksomhedens eget forbrug af varer tages med.
Virksomheder, der er registrerede som oplagshavere, er berettigede til at modtage afgiftspligtige varer fra udlandet, uden at afgiften er betalt.
Den afgiftspligtige mængde for virksomheder, der forbrænder varer omfatter af NOXAL, bilag 1, nr. 17 - 20 er energiindholdet i brændslerne i perioden.
For virksomheder, der forbrænder varer omfattet af NOXAL, bilag 1, nr. 19 kan den afgiftspligtige mængde også opgøres som den forbrugte mængde halm og fast biomasse, undtagen træflis.
Oplagshaver har mulighed for at foretage fradrag i den afgiftspligtige mængde for varer der:
xI den afgiftspligtige mængde opgjort efter § 6 fradrages endvidere 0,14 pct. af den mængde afgiftspligtig benzin, der udleveres fra den autoriserede oplagshaver, hvis den afgiftspligtige benzin ved udleveringen gennemløber et dampretursystem, som opfylder kravene i bekendtgørelse nr. 1454 af 7. december 2015 om begrænsning af udslip af dampe ved oplagring og distribution af benzin.x
Se NOXAL § 7.
Se også efterfølgende afsnit om dokumentation for energiindholdet i gas, som er fremstillet på basis af biomasse, dvs. gas omfattet af nr. bilag 1, nr. 17 og 18.
Mineralolieafgiftslovens bestemmelser om fradrag i den afgiftspligtige mængde i MINAL § 8, stk. 1 finder ikke anvendelse ved opgørelsen af den afgiftspligtige mængde efter NOXAL.
Afgiften forfalder ved indførsel/modtagelse af varer omfattet af NOXALs bilag 1 her til landet. Registrerede varemodtagere skal dog kun opgøre og betale afgiften af den afgiftspligtige mængde en gang om måneden.
Den afgiftspligtige mængde opgøres som den mængde afgiftspligtige varer til videresalg og til eget forbrug, virksomheden har modtaget i afgiftsperioden.
Registrerede virksomheder skal føre et regnskab, der kan danne grundlag for opgørelse af den afgiftspligtige mængde og for SKATs kontrol. Se NOXAL § 11. Der skal føres regnskab over:
Hver enkelte af de afgiftspligtige varer skal være specificeret. Se bilag 1 til NOXAL.
Fremstillingsvirksomheder skal føre regnskab over fremstillingen af afgiftspligtige varer.
Regnskabet over eget forbrug af afgiftspligtige varer skal føres på grundlag af dagligt udarbejdede arbejdssedler eller lignende.
Afsnit A.B.3.5 om de generelle regler for regnskab.