Dette afsnit beskriver den historiske baggrund for lovgivningen på svovlafgiftsområdet. Endvidere er omtalt en række væsentlige ændringer af svovlafgiftsloven.
Afsnittet indeholder:
Svovlafgiften blev indført ved lov nr. 421 af 14. juni 1995 (L 213), der trådte i kraft den 1. januar 1996.
I en overgangsperiode fra 1. januar 1996 til og med 31. december 1999 kunne der efter SVOVLAL § 32 tages et fradrag (almindeligt bundfradrag) i den mængde, hvoraf der skulle betales afgift. Fradraget blev aftrappet hvert år i nævnte periode.
Bundfradraget blev beregnet af varens vægt eksklusive vand. Fx var bundfradraget for stenkul i 1996 0,28 vægtprocent af kullenes vægt eksklusive vand (tørstof).
Virksomheder omfattet af § 32 kunne på visse betingelser efter ansøgning til SKAT få tilladelse til at anvende stikprøvemålinger og ikke-stationært måleudstyr ved afgiftsberegningen.
I perioden 1. januar 1996 til og med 31. december 1999 betalte kraftværker og kraftvarmeværker ikke svovlafgift af varer, der blev brugt til at fremstille elektricitet.
I perioden blev der i stedet betalt en særlig svovlafgift pr. kWh elektricitet. Denne afgift blev opkrævet af el-selskaberne på samme måde som de øvrige afgifter på elektricitet, der leveres til forbrug.
Fra 1. januar 2000 har kraftværker og kraftvarmeværker betalt svovlafgift af de anvendte brændsler.
Ved lov nr. 1220 af 27. december 1996 (L 89) blev der indført et særligt bundfradrag for fuelolie på 0,55 pct. Dette bundfradrag ophørte ved udgangen af 2005.
Det særlige bundfradrag var blandt andet betinget af,
Det særlige bundfradrag for fuelolie var en kompensation for, at virksomheder med tung proces ikke længere kunne modregne svovlafgiften i virksomhedernes betaling af CO2-afgift af fuelolie, der blev brugt til tung proces.
Virksomheder, der er registreret efter svovlafgiftsloven, og som brugte kulprodukter nævnt i SVOVLAL § 1, nr. 5-7 til energitunge processer omfattet af bilag 1 til CO2AL (tung proces), kunne få et særligt bundfradrag efter SVOVLAL § 33, stk. 1-5.
Det var en betingelse, at virksomhedens ovn- eller kedelanlæg var bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr. i perioden fra 1. januar 1976 til 1. april 1995.
For ovn- eller kedelanlæg, der er bygget eller renoveret før den 1. januar 1986, bortfaldt bundfradraget ved udgangen af 2005.
For ovn- eller kedelanlæg, der var bygget eller renoveret for mindst 10 mio. kr., mellem 1. januar 1986 og 1. april 1995, bortfaldt bundfradraget i det 20. år efter bygningen eller renoveringen. Det vil sige senest den 31. marts 2015.
Ordningen om særligt bundfradrag for kul blev omlagt ved lov nr. 1256 af 18. december 2012. Bundfradraget blev omlagt til SVOVLAL § 33, stk. 7.
Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 (L 190) blev der indført et særligt bundfradrag (afgiftsgodtgørelse) for kulbaseret og fueloliebaseret fjernvarme, der bliver brugt til procesformål (tung proces) omfattet af bilag 1 (proceslisten) til CO2-afgiftsloven.
Svovlafgiften af den mængde brændsel, der bruges til at fremstille den leverede fjernvarme, skulle overstige 250.000 kr. årligt.
Desuden skulle virksomheder, der brugte fjernvarmen til tung proces, have indgået en aftale om energieffektivisering med Energistyrelsen.
Bestemmelsen xblev senerex ændret ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 (L 63). xOrdningen om særligt bundfradrag for fjernvarme til tung proces er efterfølgende blevet omlagt ved lov nr. 1256 af 18. december 2012. Bundfradraget blev omlagt til SVOVLAL § 33, stk. 8.x
Indtil 1. juli 2002 var træ, træflis og skovflis samt træpiller uden svovlholdigt bindemiddel omfattet af SVOVLAL § 1, nr. 14. Ved lov nr. 393 af 6. juni 2002 (L 190) udgik disse varer af lovens afgiftspligtige vareområde, da de bliver anset for at være rent træ med et indhold af svovl under 0,05 pct.
Andet træ, fx spånpladeaffald, der udover træ også indeholder limrester med videre, er fortsat omfattet af afgiftspligten efter SVOVLAL § 1, nr. 14. Se afsnit E.A.7.11.4 om varer omfattet af reglerne.
Ved lov nr. 464 af 9. juni 2004 (L 229) blev bestemmelserne om særligt bundfradrag forsynet med en særskilt bestemmelse vedrørende CO2-kvoteomfattede virksomheder.
Den pågældende bestemmelse blev ændret ved lov nr. 1384 af 21. december 2009 og trådte aldrig i kraft.
Ved lov nr. 1417 af 21. december 2005 (L 81) blev svovlafgiftsloven forsynet med en bestemmelse om, at energiprodukter, der bruges til at fremstille et tilsvarende energiprodukt, er fritaget for afgift. Fritagelsen omfatter ikke energiprodukter, der bliver brugt som motorbrændstof.
Afgiftssatserne var i hovedtræk uændrede i perioden 1. januar 1996 til og med 31. december 2007.
Der blev indført en indeksering af afgiftssatserne ved lov nr. 1536 af 19. december 2007 (L 8). Dette betød, at afgiftssatserne i mineralolie-, el-, gas- kul-, CO2- og svovlafgiftslovene blev forhøjet med 1,8 pct. pr. år i perioden 2008 til og med 2015.
Der blev indført en indeksering af afgiftssatserne på grundlag af udviklingen i nettoprisindekset ved lov nr. 527 af 12. juni 2009 (L 207). Denne indeksering gælder fra 2016.
Lov nr. 1384 af 21. december 2009 (L 63) indeholdt blandt andet overgangsbestemmelser for tilbagebetaling af svovlafgift af kulprodukter og fuelolie, som er medgået ved mineralogiske processer mv. i perioden 2005 til og med 2009.
Ved mineralogiske processer mv. forstås følgende processer:
Adgangen til tilbagebetaling omfattede både svovlafgiftsregistrerede og ikke-svovlafgiftsregistrerede virksomheder med mineralogiske processer mv.
Det er en betingelse for tilbagebetaling, at varmen og varerne blev anvendt direkte til procesformål (tung proces), som er nævnt i bilag 1 (proceslisten) til CO2-afgiftsloven.
Med ordningen blev virksomhederne beløbsmæssigt stillet som om, at de havde fået et særligt bundfradrag efter svovlafgiftsloven for fuelolie eller kul til mineralogiske processer mv. for perioden 2005 til og med 2009.
Opgørelsen af tilbagebetalingen skulle så vidt, som det var muligt, være baseret på energimålinger. Hvis virksomheden ikke havde de fornødne målerregistreringer, skulle virksomheden kunne fremlægge anden dokumentation for opgørelsen, herunder den dokumentation som findes i virksomheden, og som SKAT ønsker fremlagt. Det skulle sandsynliggøres, at virksomheden ikke opnåede en større tilbagebetaling af afgift, end hvis der var foretaget måling.
Fristen for anmodning om tilbagebetaling af svovlafgift for perioden 2005 til og med 2009 var 1. september 2010.
Lov nr. 1384 af 21. december 2009 (L 63) indeholdt blandt andet en supplementsbestemmelse for tilbagebetaling af svovlafgift af kulbaseret og fueloliebaseret fjernvarme, der blev brugt til procesformål (tung proces) omfattet af bilag 1 (proceslisten) i CO2AL.
Supplementsbestemmelsen var gældende for perioden 2005 til og med 2009.
Fristen for anmodning om tilbagebetaling af svovlafgift efter supplementsbestemmelsen for perioden 2005 til og med 2009 var 1. september 2010.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelser samt | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
Selskab ansås ikke berettiget til tilbagebetaling af svovlafgift i henhold til § 15, stk. 4, i lov nr. 1384 af 21. december 2009 om Ændring af lov om afgift af elektricitet mv., idet varmen fra kraftvarmeværket ikke var leveret til virksomheden, men produceret på virksomhedens eget anlæg. | ||
Selskab ansås ikke for berettiget til tilbagebetaling af svovlafgift i henhold til § 15, stk. 4, i lov nr. 1384 af 21. december 2009 om ændring af lov om afgift af elektricitet mv., idet selskabet ikke i den omhandlede periode havde tilladelse til udledning af kuldioxid efter CO2-kvotelovens § 9. |