Afgiftssuspensionsordningen er en fælles europæisk forsendelsesordning.
Suspensionsordningen medfører, at alle virksomheder inden for EU, der fremstiller, forarbejder, opbevarer eller indbyrdes handler med harmoniserede punktafgiftspligtige varer, kan gøre dette, uden at afgiften skal betales (afgiftssuspension), før varerne overgår til forbrug.
Fremstilling af og handel med varer under afgiftssuspension forudsætter, at virksomhederne er godkendt og autoriseret som oplagshavere. Registrerede varemodtagere kan kun modtage varer under suspension. Varemodtagere kan ikke oplægge eller afsende afgiftspligtige varer under suspension
For at sikre kontrol med forsendelser under suspensionsordningen sker forsendelser via EMCS.
SKAT har udarbejdet en vejledning om EMCS - elektronisk ledsagedokument. I vejledningen sondres der mellem den elektroniske procedure, som skal følges alt efter, om der er tale om
af harmoniserede punktafgiftspligtige varer.
Derudover indeholder vejledningen en beskrivelse af proceduren ved en ændring af destination, transport af energiprodukter ad vandveje samt af de nødprocedurer, som skal følges, hvis EMCS systemet ikke er tilgængeligt. I bilag til vejledningen findes feltbeskrivelser til at udfylde ledsagedokumenterne.
Se mere om EMCS-systemet på SKATs hjemmeside skat.dk/EMCS.