E.A.1.8.1.3 Kontrol af varemodtager

Dette afsnit handler om, at vareafsender skal sikre sig, at varemodtager er berettiget til at modtage varerne.

Afsnittet indeholder:

Vareafsender skal sikre sig, at varemodtageren er berettiget til at modtage varerne

Det er afsenderens ansvar at sikre sig, at modtageren har lov til at modtage de pågældende varer, dvs. er registreret hos skattemyndighederne i modtagerlandet. Vareafsenderen skal, inden varerne sendes, sikre sig, at varemodtageren

Hvis sælger sender varer til en virksomhed, der ikke er godkendt til at modtage varerne, og som ikke betaler afgiften, er det afsender, som må betale afgiften.

Det er vareafsenderens ansvar, at modtageren opfylder betingelserne om punktafgiftsregistrering/sikkerhedsstillelse.

Hvis vareafsenderen er usikker med hensyn til rigtigheden af varemodtagerens oplysning om punktafgiftsregistrering eller fortsatte registrering, bør afsenderen sikre sig skriftlig oplysning om registreringsforholdet fra varemodtageren og eventuelt kræve, at varemodtageren fremlægger en skriftlig bekræftelse om dette fra varemodtagerens afgiftsmyndighed.

Vareafsenderen bør specielt være opmærksom på rigtigheden af oplysninger, hvor der er tale om en ny kunde eller om en fast kunde, der pludselig foretager et usædvanligt indkøb (mængde/vareart).

Varemodtageren skal oplyse det tildelte punktafgiftsnummer bestående af 13 tegn, hvoraf de 2 første udgør landekoden. Resten af nummeret vil blive tildelt konkret til hver virksomhed afhængig af, om virksomheden er

En virksomhed vil derfor kunne have flere punktafgiftsnumre.

EU-punktafgiftsvirksomheder er registreret i en fælles database

Alle EU-punktafgiftsvirksomheder er registreret i en fælles database, som de respektive EU-landes myndigheder har adgang til. Databasen benævnes SEED (System for Exchange of Excise Data).

Databasens oplysninger opdateres dagligt, hvilket i få tilfælde kan resultere i, at en virksomhed, der står som registreret, kan være afmeldt fra registrering, og at en virksomhed, der ikke står som registreret, rent faktisk er registreret. Oplysningerne i databasen kan derfor kun betragtes som vejledende.

SKAT kan med forbehold for den tidsmæssige opdatering af databasen være behjælpelig med efter behov at be- eller afkræfte modtagerens oplysning om punktafgiftsregistrering, herunder om registreringen omfatter den aktuelle vareart, dvs. mineralolier, øl, vin, mellemprodukter (hedvin og lignende), spiritus eller tobaksvarer.

SEED-on-EUROPA kan vareafsenderen indtaste varemodtagerens punktafgiftsnummer for at få bekræftet oplysninger om punktafgiftsregistrering. Er nummeret gyldigt på tidspunktet for indtastningen, vil der blive vist en liste over de varekategorier, som varemodtageren er punktafgiftsregistreret for. Varemodtagerens navn og adresse vil ikke blive vist. ISO-landekoden skal indtastes med store bogstaver fx DK.

Er der problemer med indtastningen af et punktafgiftsnummer, kan vareafsenderen kontakte Kundecentret på tlf. 72 22 18 18.