E.A.7.13.5 Opgørelse af koncentrationen af afgiftspligtige stoffer

Dette afsnit handler om, hvordan koncentrationen af afgiftspligtige stoffer i den udledte mængde spildevand opgøres.

Afsnittet indeholder:

Metoder til opgørelse af koncentrationen af afgiftspligtige stoffer

Spildevandsudledere kan som hovedregel vælge at betale afgift efter:

Hvis spildevandsudlederen har valgt måling, men ikke overholder kravene til dette, bliver koncentrationen beregnet efter standardsatserne. Om der i tilfælde af force majeure vil kunne ske en skønsmæssig ansættelse, beror på en konkret vurdering, herunder hvor repræsentativ de udtagne prøver måtte være.

Miljøbeskyttelsesloven fastsætter de overordnede regler, som spildevandsudlederne skal overholde for at begrænse udledningen af kvælstof, fosfor og BI5. Tilladelse til udledning af spildevand til søer, vandløb eller havet bliver som hovedregel givet af den kommune, hvor ejendommen eller anlægget er hjemmehørende dog meddeler miljøcentrene tilladelser for visse større godkendelsespligtige virksomheder. Det fremgår af udledningstilladelsen, hvor meget spildevand og hvor store mængder stoffer, det enkelte anlæg må udlede til vandområdet. Kommunen fører også tilsyn med, at kravene i tilladelsen bliver overholdt.

Måling af koncentrationen af N, P og BI5

Reglerne om måling af spildevand og koncentrationen af afgiftspligtige stoffer i det udledte spildevand fremgår af bekendtgørelse nr. 529 af 29. maj 2016.

I dette afsnit bliver reglerne gennemgået i denne rækkefølge:

Krav til målinger

Målingen af koncentrationen af fosfor, kvælstof og organiske materialer kan ske enten kontinuerligt eller stikprøvevis.

Ved brug af stikprøver skal der anvendes blandprøver af mindst ét døgns udledninger. Det vil sige, at der tages stikprøver af det udledte vand på forskellige tidspunkter på den samme dag. Indholdet af prøverne bliver blandet, inden koncentrationen af afgiftspligtige stoffer måles. På den måde bliver det sikret, at stikprøverne er repræsentative for den samlede udledning den pågældende dag. Dette udgør samlet en måling af koncentrationen. Prøvedagene, der bliver vægtet med de udledte mængder på prøvedagen, skal vælges, så den gennemsnitlige udledning bliver repræsentativ for den samlede udledning.

Prøvetagningen og analysen af spildevandet skal i øvrigt overholde de krav, der er fastsat af tilladelsesmyndigheden. Se § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 529 af 29. maj 2016.

Antal målinger

Antallet af målinger (prøvedage) skal mindst udgøre det antal, som tilladelsesmyndigheden (kommunen) kræver. Det vil sige, at hvis kommunen kræver 6 prøver årligt ifølge udledningstilladelsen, så er SKATs minimumskrav også 6 prøver.

Hvis kommunen ifølge udledningstilladelsen ikke kræver nogen prøver, skal spildevandsanlægget til brug for afgiftsberegningen udtage mindst 4 prøvedage årligt. Se § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 529 af 29. maj 2016.

Når det pligtige antal prøver bliver gjort op, kan både prøver, som tilsynsmyndigheden selv har udtaget, og prøver efter udledningstilladelsen (egenkontrolmålinger) indgå. Hvis antallet af prøvedage overstiger det lovpligtige antal, skal samtlige prøver indgå i opgørelsen.

Tilsynsmyndighederne skal mindst én gang årligt udlevere de nødvendige oplysninger til virksomheden om de prøver, som tilsynsmyndigheden har udtaget. Se § 2, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 529 af 29. maj 2016.

Supplerende målinger

Spildevandsudlederen kan efter eget ønske udtage flere prøver end minimumskravet, som kan indgå ved beregning af afgiften, hvis

Det er herefter det samlede antal anmeldte prøver, der skal indgå i afgiftsberegningen.

Hvis spildevandsudlederen i løbet af en afgiftsperiode ønsker at lade et større antal prøver indgå i beregningen, eksempelvis som følge af unormale driftsforhold, kan SKAT efter ansøgning give tilladelse til dette. De ekstra prøver er i øvrigt betinget af

Se også

Se § 2, stk. 3-5 og § 6, i bekendtgørelse nr. 529 af 29. maj 2016.

Detektionsgrænse

En spildevandsanalyse fra et laboratorium skal indgå i afgiftsberegningen med detektionsgrænseværdien som minimum, når den afgiftspligtige mængde skal opgøres.

Eksempel. Detektionsgrænse

Et laboratorium har en detektionsgrænse på 3 mg, og analyseresultatet viser noget, der er mindre end 3 mg pr. liter. I opgørelsen af den afgiftspligtige mængde skal prøven indgå med værdien 3 mg pr. liter.

Målefejl mv.

Der bliver set bort fra fejlbehæftede målinger af koncentrationen. Derimod skal prøver udtaget under unormale driftsforhold indgå i bestemmelsen af den afgiftspligtige mængde på samme måde som andre prøver.

Hvis måleren er ude af drift i mere end 14 dage, eller der er mindre end 2 prøver for en afgiftsperiode, skal virksomheden underrette SKAT. Se § 5, i bekendtgørelse nr. 529 af 29. maj 2016.

Måleprogram

Inden afgiftsperiodens begyndelse skal der være et måleprogram, der nærmere redegør for principperne for prøveudtagning, herunder antallet af prøver og udvælgelsesmetode.

Måleprogrammet skal også indeholde angivelse af, om beregningerne af udledningen for hver afgiftsperiode er foreløbige (aconto-opgørelse) eller endelige. Der skal også være oplysninger om, i hvilket omfang beregningerne er baseret på egenkontrolmålinger og tilsynsmyndighedernes målinger. Se § 6, i bekendtgørelse nr. 529 af 29. maj 2016.

Maksimale koncentrationer

Spildevandsudledere kan vælge at opgøre koncentrationen af N, P og BI5 (modificeret) som den maksimale koncentration, der forekommer i udledningen. Se SPILDAL § 8, stk. 5.

Spildevandsudlederen skal anmelde og dokumentere den maksimale koncentration af de enkelte stoffer overfor SKAT. Til kontrol af den anmeldte koncentration skal spildevandsudlederen gennemføre det antal målinger, der fremgår af den pågældende udledningstilladelse. Der skal dog være mindst 4 målinger pr. år eller pr. periode for, at anmeldelsen er gyldig.

Prøverne skal udtages og analyseres efter de anvisninger, der er i udledningstilladelsen. Hvis der i udledningstilladelsen ikke er angivet nærmere retningslinjer, skal gennemsnits- eller vandføringsvægtede døgnprøver bruges. Prøvetagning og analyse skal også opfylde samme kvalitetskrav som anført i afsnittet om måling af koncentrationen af N, P og BI5.

Den anmeldte maksimale koncentration kan gælde for en bestemt periode og for et eller flere af stofferne.

Hvis de anmeldte koncentrationer afviger fra de faktisk konstaterede på en sådan måde, at afgiften bliver for lav, kan koncentrationen fastsættes til de konstaterede koncentrationer ved skønsmæssig ansættelse.

Standardsatser efter rensemetoder

Standardafgiftssatserne varierer efter den benyttede rensemetode. Se SPILDAL § 8, stk. 2 og stk. 3.

I det følgende er rensemetoderne nærmere beskrevet, men i effektivitetsrækkefølge, dvs. omvendt i forhold til satsoversigten. Endvidere er angivet, hvilken kodeværdi i BBR den enkelte rensemetode omfatter.

Der er i perioden december 2009 - juli 2010 indført et nyt BBR-system. Koderne fra "det gamle BBR-system" vil være gældende for ejendomme, der allerede var registreret i BBR før denne periode, og indtil det tidspunkt, hvor der sker en ny registrering på den pågældende ejendom. Hvor der, som følge af "det nye BBR-system", er ændringer i forhold til "det gamle BBR-system", vil det fremgå ved, at der både er en henvisning til koderne i "det nye BBR-system", og til koderne i "det gamle BBR-system".

Metode 12 - Andre rensemetoder (mekanisk rensning)

Andre rensemetoder er typisk mekanisk rensning med efterfølgende udledning. Udledningen kan være direkte til vandløb, sø eller hav, men kan også være til et markdræn, idet dræn efter vandløbsloven er regnet som vandløb.

En mekanisk rensning består af en bundfældningstank, der bl.a. bliver betegnet som septiktank, trixtank, hustank eller flerkammertank. Princippet i bundfældningstanken er, at der er en tank med et volumen, hvor spildevandet har en vis opholdstid, hvorunder der vil ske en bundfældning af større partikler som følge af vægtfyldeforskellen. Tanken bliver også indrettet med dykket ind- og udløb, så der sker en tilbageholdelse af lette partikler, som fedt og olie (på større renseanlæg vil sand- og fedtfang være i en anden tank end bundfældningen). Som nævnt kan tankene have mange forskellige udformninger, og grundlæggende er rensningen bedre, jo større tanken er i forhold til belastningen, og jo flere kamre den indeholder, men alle typer bliver henregnet til metode 12.

Der sker en vis biologisk omsætning af slammet i tanken, men det har intet med biologisk rensning at gøre. Omsætningen af organiske stoffer i slammet til uorganiske stoffer betyder, at der kan være mere slam i tanken, men den skal dog fortsat tømmes for at virke efter hensigten. Omsætningens betydning for spildevandsrensningen er dog snarere negativ end positiv, idet nedbrydningen af organiske stoffer kan give andre stoffer, der er opløselige i vand, og som derfor vil gå med spildevandet ud.

Til metoden er også udledninger uden bundfældningstank medregnet, hvilket er yderst sjældent, samt andre rensetyper, som ikke kan medregnes til de øvrige rensemetoder.

Rensemetoderne vil i "gammel BBR-sammenhæng" kunne høre til under en af koderne:

Rensemetoderne vil i "ny BBR-sammenhæng" kunne høre til under en af koderne:

Metode 11 - Mekanisk rensning og kemisk fældning

Mekanisk rensning foregår som beskrevet under metode 12. Derudover bliver der tilsat fældningskemikalier med henblik på at fælde fosfor. Kalk, jern eller aluminiumssalte bliver brugt som fældningskemikalie. Afhængig af hvor i processen fældningskemikalierne bliver tilsat, taler man om forfældning, simultanfældning eller efterfældning. Fosforen går i forbindelse med saltene, som kan bundfældes. Den kemiske fældning retter sig mod fosfor, men vil også give en forbedret rensning for øvrige parametre.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng kunne høre under koden:

Metode 10 - Mekanisk og biologisk rensning, herunder rodzoneanlæg og biologiske sandfiltre

Den mekaniske rensning foregår som beskrevet under metode 12. Den biologiske rensning foregår ved hjælp af mikroorganismer, der lever af det opløste stof i spildevandet. Mikroorganismerne (slam) kan efterfølgende bundfældes. Mikroorganismerne og de døde organismer forbruger ilt, og der skal derfor tilsættes ilt eller luft. Typisk vil rensningen foregå i en tank, hvor mikroorganismerne er frit svævende i spildevandet, som bliver tilsat ilt ved luftindblæsning (aktivt slamanlæg). Rensningen kan dog også foregå ved, at mikroorganismerne sidder på et materiale, som bliver overrislet af spildevand (en variant af overrisling er en såkaldt biorotor, hvor det materiale, som mikroorganismerne sidder på, ligger i en tromle, der roterer i vandoverfladen, så mikroorganismerne periodevis er henholdsvis i vandet og i luften).

Ved traditionelle overrislingsanlæg (benævnt filteranlæg eller et skærvefilter) bliver ilten hentet fra atmosfæren, idet anlægget er indrettet, så der hele tiden er en naturlig kraftig luftstrøm omkring spildevandet, som mikroorganismerne kan hente ilten fra. Med tiden vil laget af organismer blive tykt. Dette lag af organismer vil blive skyllet af (slam) og kan efterfølgende bundfældes. Visse biologiske anlæg (aktive slamanlæg) fungerer uden en forudgående bundfældning. Anlæggene bliver drevet i en periode (timer) som aktive slamanlæg, hvorefter der bliver slukket for luftindblæsningen, og anlægget i en periode (timer) bliver drevet som bundfældningstank. Der er altså tale om både mekanisk og biologisk rensning, selvom man umiddelbart kun kan se en tank.

Til metoden hører desuden biologiske sandfiltre (et filteranlæg med meget småt filtermateriale såsom sand, grus eller leca, hvor principperne med mikroorganismerne bliver kombineret med en reel filtrering) og rodzoneanlæg (også en kombination af filtrering og omsætning med mikroorganismer, hvor vandet strømmer vertikalt gennem det øverste jordlag, som i øvrigt er beplantet).

Rensemetoden vil i "gammel BBR-sammenhæng" kunne høre under kode:

Rensemetoden vil i "ny BBR-sammenhæng" kunne høre til under en af koderne:

Metode 9 - Mekanisk og biologisk rensning og nitrifikation

Rensningen foregår som beskrevet i metode 10, men suppleret med nitrifikation. Nitrifikation betyder, at kvælstofforbindelserne ammonium/ammoniak bliver omdannet til andre kvælstofforbindelser nitrit/nitrat. Der er således ikke tale om kvælstofrensning, men om en omdannelse af nogle kvælstofforbindelser, der er giftige for fisk, og som i øvrigt forårsager et iltforbrug i recipienten, til mindre skadelige kvælstofforbindelser.

Når afgiften er lavere her end for metode 10, er det fordi en nitrifikation kun vil blive opnået ved en god biologisk rensning, dvs., indholdet af organisk stof er reduceret i forhold til en dårlig biologisk rensning. Filteranlæg i metode 10 vil kun helt undtagelsesvist have nitrifikation, mens et aktivt slamanlæg i metode 10 vil have nitrifikation, hvis anlægget er normalt eller lavt belastet, mens der ikke vil være nitrifikation i et højt belastet anlæg. Om et anlæg nitrificeres eller ej, afgøres ved at se på indholdet af ammonium/ammoniak i afløbet. Der vil være mindre end 1-2 mg/l, hvis der er nitrifikation, og mere end 5-10 mg/l, hvis der ikke er nitrifikation. Tilsvarende kan et udlederkrav til ammonium/ammoniak på 2-4 mg/l vise, at der er forsat nitrifikation. På enkeltejendomsanlæg bør dette fremgå af leverandørgarantien (antallet af enkelte ejendomsanlæg er dog yderst begrænset).

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng kunne høre under en af koderne:

Rensemetoden vil i "ny BBR-sammenhæng" kunne høre til under en af koderne:

Metode 8 - Samletank for toiletvand

Toiletspildevandet bliver ledt til en samletank, som bliver tømt og kørt til renseanlæg. Afgiften for denne del bliver opkrævet i forbindelse med tømningen, og afgiftens størrelse afhænger af det pågældende renseanlægs rensemetode. Den øvrige del bliver udledt til en overfladerecipient, typisk efter en forudgående mekanisk rensning. 25 pct. af spildevandet (vandforbruget) bliver regnet for at gå i samletanken, og der skal derfor kun betales afgift af de resterende 75 pct., der bliver udledt. Da den mest forurenede del af spildevandet ikke bliver udledt, er taksten lavere end for metode 12. Hvis de 75 pct. bliver udledt ved nedsivning efter en kommunal nedsivningstilladelse, skal der betales efter metode 1 for de 75 pct.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng kunne høre under en af koderne:

Rensemetoden vil i "ny BBR-sammenhæng" kunne høre til under en af koderne:

Metode 7 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og kemisk fældning

Rensningen svarer til metode 9 suppleret med kemisk fældning som anført i metode 11.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng kunne høre under kode:

Rensemetoden vil i "nye BBR-sammenhæng" kunne høre til under en af koderne:

Metode 6 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og filtrering

Rensningen svarer til metode 9, men er suppleret med en filtrering, der er en efterbehandling i form af en regulær filtrering, der fjerner tilbageværende små partikler. Filtermaterialet vil typisk være sand, men kan også være et kunstigt materiale. Laguner er i denne sammenhæng sidestillet med en filtrering.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng kunne høre under kode:

Metode 5 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation og denitrifikation

Rensningen svarer til metode 9 suppleret med en denitrifikation, der er en omdannelse af nitrit/nitrat til frit kvælstof, der damper af, dvs. kvælstoffjernelse. Denitrifikationen vil kun komme på tale på større anlæg og formodentlig kun anlæg, der vælger at måle. Anlæg med kvælstoffjernelse vil have afløbsværdier for total-kvælstof på 3-8 mg/l og typisk, vil kravet være 6-8 mg/l.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng kunne høre under kode:

Metode 4 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation og kemisk fældning

Rensningen svarer til metode 5 suppleret med kemisk fældning som beskrevet i metode 11.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng kunne høre under kode:

Metode 3 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, kemisk fældning og filtrering

Rensningen kombinerer metode 5 og 6.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng kunne høre under kode:

Metode 2 - Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation, denitrifikation, kemisk fældning og filtrering

Rensningen svarer til metode 3 suppleret med denitrifikation som beskrevet i metode 5.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng kunne høre under kode:

Metode 1 - Nedsivning, herunder udsprøjtning, efter kommunal tilladelse

Der vil altid være en mekanisk rensning foran et nedsivningsanlæg, ellers vil det klokke til meget hurtigt.

Nedsivningsanlæg skal i dag som udgangspunkt udføres som sivedræn. Der kan være givet tidligere tilladelser til sivebrønde. Kompetencen til at give nedsivningstilladelser blev flyttet fra sundhedskommissionerne til kommunerne med miljøbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1974. Det er derfor som altovervejende udgangspunkt kun nedsivningstilladelser, der er givet efter 1. oktober 1974, der kan tages med under metode 1.

SKAT har dog i en sag truffet en afgørelse om, at et spildevandsanlæg fra før den nævnte dato, hvor der kun var givet en kommunal byggetilladelse og ikke en tilladelse fra sundhedskommissionen, måtte sidestilles med en kommunal tilladelse til nedsivning.

Landsretten har fastslået, at lovens § 8, stk. 2, nr. 1 (metode 1) forudsætter, at nedsivningen finder sted efter en "kommunal tilladelse". Se SKM2001.118.VLR.

Nedsivningsanlæg, hvor der ikke er en særskilt tilladelse til nedsivning, er som udgangspunkt fortsat lovlige i henhold til miljøbeskyttelsesloven, men hører ikke under rensemetoden nedsivning efter kommunal tilladelse.

Rensemetoden vil i BBR-sammenhæng kunne høre til under en af følgende koder:

Rensemetoden vil i "ny BBR-sammenhæng" kunne høre til under en af koderne:

Eksempel

Renseanlægget opfylder kravene til rensemetode nr. 2
Standardsats: 0,50 kr. pr. m3
Udledning af spildevand i april kvartal udgør 900.000 m3
Spildevandsafgift: 900.000 m3 x 0,50 kr./m3 = 450.000 kr.

Andre opgørelsesmetoder. Industrispildevand

Spildevandsudledere, hvor husspildevandet udgør under 15 pct. af tilledningen, og som udleder 50.000 m3 eller mere pr. år, kan ikke betale afgift efter standardsatser, men kan eventuelt få tilladelse til at opgøre afgiften på anden vis. Se § 4, i bekendtgørelse nr. 529 af 29. maj 2016.

Eksempel

Rensning kan også foregå ved tilsætningen af stoffer til kølevand. Dette forudsætter, at virksomheden kan fremlægge dokumentation for, at den samlede udledning af total-kvælstof, total-fosfor og BI5 (modificeret) er opgjort med samme nøjagtighed som ved opgørelse af koncentrationen efter måling.