D.A.4.3.4 Udtagning af ydelser til private formål og til for virksomheden uvedkommende formål mv. ML § 5, stk. 3

Dette afsnit handler om, hvornår der bliver beregnet moms ved udtagning af ydelser til private formål og til for virksomheden uvedkommende formål mv.

Afsnittet indeholder:

Resumé

Der skal beregnes moms ved udtagning af ydelser til privat brug for virksomhedens indehaver eller dennes personale eller i øvrigt til for virksomheden uvedkommende formål.

Formål som er fritaget for moms efter ML § 13 er ikke for virksomheden uvedkommende formål, og det har derfor ikke momsmæssige konsekvenser, at udtage ydelser til formål fritaget efter ML § 13.

Hvis det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbet skal anvendes blandet, dvs. både til momsbelagt salg og til formål fritaget efter ML § 13, skal indkøbet anses som en fællesomkostning. Virksomheden har derfor kun delvis fradragsret for moms af indkøbet. Se ML § 38, stk. 1.

Regel

Udtagning af ydelser til privat brug for virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt til for virksomheden uvedkommende formål, er sidestillet med levering mod vederlag. Se ML § 5, stk. 3.

Private formål mv.

Det er kun udtagning af ydelser til privat brug for virksomhedens indehaver eller til dennes personale eller i øvrigt til for virksomheden uvedkommende formål, der skal betales moms af.

Hvis en virksomhed fx driver momspligtig virksomhed med udlejning af driftsmidler, så har virksomheden fuld fradragsret for købsmomsen. Hvis driftsmidlet lejlighedsvis bliver brugt privat eller i øvrigt til for virksomheden uvedkommende formål, skal der beregnes udtagningsmoms af værdien af den aktuelle anvendelse.

Ydelser kan uden momsmæssige konsekvenser udtages til formål, som er fritaget for moms efter ML § 13.

En virksomhed, der fx sælger edb-ydelser eller administrationsydelser, kan derfor udtage disse ydelser til brug for ikke-momsregistreringspligtige aktiviteter som fx finansielle aktiviteter, uden at der skal betales udtagningsmoms.

Hvis det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at et indkøb er til blandet brug, dvs. både til momsbelagt salg og til formål fritaget efter ML § 13, er indkøbet en fællesomkostning. Virksomheden har derfor kun delvis fradragsret for moms af indkøbet. Se ML § 38, stk. 1.

Kantineydelser - andre formål end kost og repræsentation

Udgifter til momsfrie aktiviteter kan ikke sidestilles med afholdelse af udgifter til "for virksomheden uvedkommende formål". Dette medfører, at der ikke kan beregnes udtagningsmoms efter ML § 5, stk. 3, hvis kantineydelser bliver anvendt i forbindelse med en virksomheds momsfrie aktiviteter. Se SKM2002.322.TSS.

For virksomheder med virksomhedsdrevne kantiner har det den konsekvens, at hvis en vare bliver anvendt blandet, dvs. både til momsbelagt salg i kantinen og til momsfrie formål, kan virksomheden ikke vælge at tage fuldt fradrag ved indkøbet.

Virksomheden skal anvende momslovens almindelige regler om delvis fradragsret, når der bliver indkøbt varer m.m. til brug for kantinevirksomheden, da det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbene skal anvendes både til salg med tillæg af moms, og til virksomhedens momsfrie aktiviteter, dvs. at indkøbene er en fællesomkostning. Se ML § 38, stk. 1.

Det gør sig eksempelvis gældende i uddannelsesinstitutioner, der både sælger kantineydelser til dagskoleelever med tillæg af moms og momsfrit leverer kantineydelser til skolehjemselever som ydelser med nær tilknytning til den momsfrie undervisning.

Landsskatteretten har truffet afgørelse om, at en skole skal opgøre fradrag for indkøb mv. til brug for kantineaktiviteten efter ML § 38, stk. 1. Kantinen betjener såvel skolehjemselever som øvrige elever og ansatte m.fl. Se SKM2004.445.LSR.

Landsskatteretten bemærker, at der er tale om én samlet aktivitet i form af kantinedrift, men sådan at virksomheden både foretager momspligtige og § 13-momsfritagne leverancer. Indkøbene til kantinevirksomheden sker derfor med henblik på anvendelse til både fradragsberettigede formål og til andre formål i virksomheden.

Skolen har derfor kun delvis fradrag for indkøb til brug for kantineaktiviteten, idet indkøbene ikke udelukkende kan anses for anvendt til brug for virksomhedens momspligtige leverancer. Se ML § 38, stk. 1.

Landsskatteretten har samtidig fastslået, at skolens momsfritagne del af kantineaktiviteten består i levering af ydelser og ikke af varer. Selv om skolen foretager vederlagsfrie leveringer - fordi den får offentlige tilskud til skolehjemmet - finder Landsskatteretten ikke, at der skal betales udtagningsmoms i forbindelse med disse leveringer, jf. herved ML § 5, stk. 1 og stk. 3, modsætningsvis, selvom der er opnået delvis fradrag ved indkøb.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Landsskatteretskendelser

SKM2004.445.LSR

En skole, der både sælger kantineydelser til dagskoleelever og ansatte m.fl. med tillæg af moms og momsfrit leverer kantineydelser til skolehjemselever som ydelser med nær tilknytning til den momsfrie undervisning, skal opgøre fradraget for indkøb til brug for kantineaktiviteten efter ML § 38, stk. 1, da det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbene skal bruges til blandet anvendelse. Skolen kan ikke tage fuldt fradrag for indkøbene og betale udtagningsmoms for den del, der serveres for de momsfrie skolehjemselever. Ikke udtagning.

SKAT

SKM2003.322.TSS

Afholdelse af udgifter til momsfrie aktiviteter kan ikke sidestilles med afholdelse af udgifter til for virksomheden uvedkommende formål, hvilket medfører, at der ikke kan beregnes udtagningsmoms efter ML § 5, stk. 3, hvis kantineydelser anvendes i forbindelse med en virksomheds momsfrie aktiviteter. I disse tilfælde skal virksomheden anvende momslovens almindelige regler om delvis fradragsret, jf. ML § 38, stk. 1, da det allerede på indkøbstidspunktet ligger klart, at indkøbene skal anvendes blandet.