Dokumentets metadata

Ejendomsavance - parcelhusreglen - beboelse i ejerperiode - ophold 4 måneder - tilbageflytning tidligere bopæl - salgsbestræbelser

Spørgsmålet i sagen var, om avancen ved salget af en lejlighed var skattefri i medfør af parcelhusreglen i ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 1.Appellanten var i forbindelse med en samlivsophævelse i en periode på 4 måneder registreret med folkeregisteradresse i den omhandlede lejlighed på 32 m2, hvorefter han flyttede folkeregisteradresse tilbage til det hus han tidligere havde boet i sammen med sin daværende ægtefælle. Appellanten havde to måneder før flytningen af folkeregisteradresse til lejligheden fået udarbejdet et salgsbudget for denne, og han solgte lejligheden med overtagelse samme dag, som han flyttede folkeregisteradresse fra lejligheden tilbage til huset, som den tidligere ægtefælle var flyttet ud af.På denne baggrund samt under henvisning til det meget begrænsede elforbrug og oplysningerne om lejlighedens møblering i perioden fandt landsretten, at appellanten ikke havde godtgjort, at lejligheden reelt havde tjent til bolig for ham. Byrettens dom, hvorefter avancen ikke var skattefri, blev derfor stadfæstet.

Parter

A
(advokat Carsten Lang-Jensen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af landsdommerne

Kaspar Linkis, Olaf Tingleff og Birgitte Lundblad (kst.)

Byrettens dom af 15. februar 2010 (BS F-254/2009) er anket af A med påstand som for byretten om, at Skatteministeriet tilpligtes at ankerkende, at han ikke er forpligtet til at medregne fortjenesten ved salg af ejendommen ...1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Indstævnte, Skatteministeriet, har påstået stadfæstelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaringer af appellanten A og vidnet LS.

A har supplerende forklaret blandt andet, at han og BA fra årsskiftet 2003/04 boede i hver sin ende af deres rækkehus i ...2. Han havde på dette tidspunkt besluttet sig for, at han ville ud af ægteskabet, og deres arrangement kunne ikke være en permanent løsning. I april 2004 flyttede han til en lejlighed i ...5. Han sagde til BA, at han havde behov for en betænkningstid. I september 2004 var han endnu ikke klar til at sælge lejligheden i ...1. Han havde dog mange udgifter og ønskede derfor at få oplyst, hvad lejligheden kunne sælges for. Fra 15. november til 1. december 2004 opholdt han sig på ...3. Han overvejede aldrig at arbejde eller bo permanent på ...3. Da BA stadig boede i rækkehuset i ...2, kunne han ikke flytte tilbage til rækkehuset. BA og han var på det tidspunkt ikke på talefod. Der var blevet smadret en del porcelæn. Mens han boede i ...1 skulle BA overveje, hvor hun ville bo. Han tænkte, at han ville blive boende i ...1, indtil hun fandt ud af, hvad hun ville. Han havde ikke gjort sig nogen tanker om, hvor længe han skulle bo i ...1. Han ønskede ikke at tage møbler med fra rækkehuset. Han holdt sig i den periode helt væk fra ...2. Han havde, hvad han skulle bruge i ...1. Han kendte også dengang parcelhusreglen og vidste således, at han ikke ville blive beskattet af fortjenesten, hvis han havde boet i lejligheden. På længere sigt kunne BA ikke bo på i rækkehuset, da dette var for stort og dyrt for hende. Det var først sent i forløbet, at det blev klart, at drengene skulle bo hos ham. Han kunne godt lide at bo i ...1, selv om lejligheden var lille. Det var dog et problem, at lejligheden var for lille til, at drengene kunne være der. I løbet af foråret - vist i marts - sagde BA, at hun i april 2004 ville flytte permanent til ...3. Han sagde først derefter til mægleren, at lejligheden skulle sælges. Som han husker det, skulle der ikke udarbejdes et nyt salgsbudget i den anledning. Det lykkedes at sælge lejligheden i løbet af kun ca. 14 dage. Han besluttede at flytte tilbage til rækkehuset i ...2 når BA var flyttet. Dette skyldtes også, at hans to drenge havde en stærk tilknytning til ...2-området, hvor det meste af hans familie bor. Han solgte blandt andet lejligheden i ...1, fordi han havde behov for likvider i forbindelse med bodelingen. Han satte rækkehuset til salg omkring august 2005, og flyttede ca. ½ år senere til ...6 med LS og deres respektive børn.

LS har supplerende forklaret blandt andet, at hendes far, der er vognmand, kørte nogle af hendes overskydende møbler ud til lejligheden i ...1. Der var tale om et ½ flyttelæs. Hun kan bekræfte, at A boede i lejligheden i de 4 måneder. De spiste meget ude i den periode. De opholdt sig oftere på hendes bopæl på ...4 end i lejligheden på ...1, hvor hun ind i mellem overnattede. På ...4 boede hun med sin datter i en to-værelses lejlighed.

Procedure

Parterne har for landsretten i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed.

Landsrettens begrundelse og resultat

A anmeldte pr. 1. december 2004 efter ophævelse af samlivet med sin ægtefælle ændring af folkeregisteradresse fra et hus i ...2 til en af ham siden 1998 ejet et-værelses lejlighed på 32 m² i ...1, som han to måneder før folkeregisterflytningen havde fået udarbejdet et salgsbudget for, og som han solgte med overtagelse den 1. april 2005. Den 1. april 2005 ændrede han folkeregisteradresse tilbage til huset i ...2, efter at hans ægtefælle var flyttet ud af huset. På denne baggrund og under hensyn til oplysningerne om det meget begrænsede elforbrug i ejerlejligheden i perioden fra den 1. december2004 til den 1. april 2005 samt oplysningerne om lejlighedens møblering i den pågældende periode tiltræder landsretten, at A ikke har godtgjort, at lejligheden reelt har tjent som bolig for ham.

Efter sagens værdi, forløb og udfald skal A betale sagsomkostninger for landsretten med 20.000 kr. vedrørende udgifter til advokatbistand, herunder udgifter til udarbejdelse af materialesamling.

T h i k e n d e s f o r r e t

Byrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for landsretten skal appellanten A betale 20.000 kr. til indstævnte, Skatteministeriet.

Det idømte betales inden 14 dage efter denne doms afsigelse.

Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens § 8 a.