Dette afsnit beskriver omfanget af momsfritagelsen af sports- og idrætsarrangementer.
Afsnittet indeholder:
Entréindtægter fra sportsarrangementer fx fodboldkampe, håndboldkampe, bokse- og atletikstævner og lignende, er som udgangspunkt omfattet af momspligten. Momssystemdirektivet giver imidlertid Danmark mulighed for fortsat at opretholde momsfritagelse for entréindtægter fra visse sportsarrangementer.
Det er kun egentlige sports- og idrætsarrangementer, der er omfattet af momsfritagelsen i momsloven. Hvis arrangementet må anses som anden form for underholdning eller forlystelse, er arrangementet ikke omfattet af momsfritagelsen. Det beror på et konkret skøn, om aktiviteten kan regnes for sport/idræt eller underholdning/forlystelse.
Skatterådet har udtalt, at indtægter i forbindelse med afholdelse af DM i efterskolefodbold må regnes for et sportsarrangement, som opfylder betingelserne for momsfritagelse. Se SKM2009.658.SR.
Arrangementer, hvor der deltager professionelle sports- og idrætsudøvere, er ikke omfattet af momsfritagelsen. Det betyder, at der er momspligt for hele arrangementet, bare der deltager en enkelt professionel. Ved fodboldkampe indtræder momspligten dog kun, hvis der deltager professionelle spillere på begge hold.
Hvis der skal betales moms af entreindtægten, skal der også betales moms af start- og deltagergebyrer og lignende i forbindelse med arrangementet.
Det er ikke et krav, at den/de professionelle modtager særskilt betaling for at deltage i arrangementet. Det er derimod afgørende, om deltageren ud fra almindelige kriterier kan regnes for professionel i relation til sports- eller idrætsudøvelsen.
Momspligten gælder uanset, om der er knyttet spil på totalisator til arrangementerne. Se TfS1999, 634TSS.
En professionel sportsudøver er en person, der dyrker den pågældende sport som sit erhverv. En sportsudøver får ikke status som professionel, blot fordi den pågældende får stillet gratis tøj og sportsfaciliteter til rådighed, får udbetalt skattefri befordringsgodtgørelse eller modtager gaver.
En professionel sportsudøver må have en vis indtægt for at blive betragtet som professionel. En sportsudøver, der på fritidsbasis har mindre biindtægter fra sportsudøvelse, regnes derfor ikke for professionel.
Den omstændighed, at der udbetales tabt arbejdsfortjeneste, medfører ikke i sig selv, at sportsudøveren regnes for at være professionel, medmindre udbetalingen antager karakter af at udgøre en væsentlig del af en normal arbejdsindtægt. Dette vil vejledende være tilfældet, hvis indtægter fra sportsudøvelsen overstiger halvdelen af den gældende dagpengesats for fuldtidsforsikrede.
Når man vurderer, om en sportsudøver i momsmæssig forstand er professionel, skal udbetalinger både fra spillerens klub samt fra støtteforeninger, anpartsselskaber eller lignende, kontrolleret eller ejet af moderklubben, regnes med. Det forhold, at en sportsudøver modtager sponsorbidrag eller reklameindtægter i forbindelse med sin sport, indebærer ikke i sig selv, at den pågældende regnes for professionel. Reklameindtægterne kan sammen med andre indtægter fra sportsaktiviteten medføre, at sportsudøveren må regnes for professionel, hvis det samlede beløb overstiger ovennævnte beløb.
Det bemærkes i øvrigt, at ethvert salg af reklameydelser er momspligtigt. Sportsudøvere skal derfor også registreres og betale moms af de reklameindtægter, de selv modtager i forbindelse med sportsudøvelsen. Registreringen skal ske, når den årlige reklameomsætning overstiger kr. 50.000. Dette gælder, uanset om den pågældende er professionel sportsudøver eller ej.
Eksempel
En spillende træner regnes ikke for professionel sportsudøver, hvis den pågældende er ansat som træner. Dette gælder også, selvom træneren samtidig spiller med på holdet. Det vil altid være en forudsætning, at den pågældende rent faktisk står for træningen i klubben, og at trænerens aflønning står i forhold til det antal timer og den arbejdsindsats, som den pågældende udfører som træner.
Hvis man skal betale moms af entréindtægten, fordi arrangementet er momspligtigt, skal man også betale moms af start- eller deltagergebyr og lignende. Reglen om, at der kun skal betales moms, hvis der deltager professionelle på begge hold, gælder kun for fodboldkampe.
Det betyder, at en amatørklub i fx håndbold skal betale moms af entréindtægten, hvis der på modstanderholdet deltager professionelle. Det samme gælder for landskampe, som arrangeres af et specialforbund.
Deltager de professionelle sportsudøvere uden nogen form for betaling eller mulighed for at opnå betaling, vil entréindtægten ved arrangementet dog være momsfri. Dette skal forstås som enkeltstående tilfælde, fx når en håndboldspiller spiller en opvisningskamp i sin barndomsklub.
Selv om der betales moms af et sportsarrangement, betyder det ikke, at der automatisk skal betales moms af arrangørens andre sportsaktiviteter. Hvis disse aktiviteter er momsfrie, vil de fortsat være momsfrie, selv om der fx skal betales moms af entréen til klubbens førsteholdskampe.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
SKAT | ||
Et arrangement som DM i efterskolefodbold, der blev afholdt af en idrætsefterskole, blev af Skatterådet anset som værende fritaget for moms efter ML § 13, stk. 1, nr. 5. Skatterådet begrunder sin afgørelse med, at arrangementet var et ikke kommercielt sportsarrangement, at de deltagende efterskoler betalte deltagergebyr pr. elev, at efterskoler ikke regnes for at blive drevet med gevinst for øje, og at arrangementet ikke kunne regnes for at have karakter af underholdning eller forlystelse. | ||
TfS1999, 634TSS | Told- og Skattestyrelsen har truffet afgørelse om, at sportsarrangementer med professionel deltagelse ikke er omfattet af fritagelsesbestemmelsen efter ML § 13, stk. 1, nr. 5, uanset om der er knyttet spil på totalisator til arrangementerne. |