E.A.8.5.2 Definitioner og Køretøjsregisteret

Dette afsnit beskriver terminologi og administrationen af Køretøjsregisteret.

Afsnittet indeholder:

Definitioner

Nedenfor følger en liste over de mest benyttede termer og deres betydning.

Se registreringsbekendtgørelsen § 1.

Administration af Køretøjsregisteret

SKAT administrerer Køretøjsregisteret og kan fastsætte nærmere regler for forvaltningen af Køretøjsregisteret. SKAT udformer også blanketter i forbindelse med administrationen af registret.

Se registreringsbekendtgørelsen § 2.

SKAT kan slette registrerede oplysninger om et køretøj, hvis køretøjet er afmeldt fra registret, og det ikke bliver registreret igen inden for en periode af tolv år.

Hvis særlige grunde taler for det, kan SKAT dispensere fra

Adgang til registrerede oplysninger

Enhver har efter anmodning adgang til oplysninger, der er registreret i Køretøjsregisteret, om et køretøjs tekniske forhold, synsforhold og forsikringsforhold. Det er SKAT, der afgør, om en oplysning skal udleveres. SKAT kan kræve betaling for omkostninger ved at efterkomme en anmodning om udlevering af oplysninger.

Som udgangspunkt udleveres ikke oplysninger om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger, eller om skattemæssige forhold.

Skatteministeren kan dog fastsætte regler om terminaladgang til oplysninger i Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger. En sådan terminaladgang kan gives til offentlige myndigheder og til følgende virksomhedstyper:

SKAT kan endvidere efter anmodning fra en udenlandsk myndighed udlevere oplysninger fra Køretøjsregisteret om identiteten af et køretøjs ejer eller bruger til brug for behandlingen af en konkret sag.

Se registreringslovens § 17.