Skatteforlaget

    

E.A.8.1.2 Definitioner, afgiftspligt og udenlandske firmabiler

Dette afsnit beskriver definitioner og afgiftspligt af motorkøretøjer.

Afsnittet indeholder:

• Definition af motorkøretøjer
• Afgiftspligt
• Udenlandske firmabiler
• Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Definition af motorkøretøjer

De afgiftspligtige motorkøretøjer bliver afgrænset på grundlag af færdselslovens definitioner.

Færdselsloven indeholder bl.a. en definition på et motordrevet køretøj, nemlig ethvert køretøj, der er forsynet med motor som drivkraft.

Motordrevne køretøjer inddeles bl.a. i:

• Motorkøretøjer

Motordrevet køretøj, der hovedsagelig er indrettet til selvstændigt at benyttes til personbefordring eller godstransport

Motordrevet køretøj, som er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af over 40 km i timen

Motordrevet køretøj, som er indrettet til andet formål, og som er konstrueret til en hastighed af over 30 km i timen

Motorkøretøjer inddeles i bil og motorcykel.

• Traktor

Motordrevet køretøj, som hovedsagelig er indrettet til at trække andet køretøj eller arbejdsredskab, og som er konstrueret til en hastighed af højst 40 km i timen.

• Knallert

Knallerter inddeles i stor knallert med en konstruktivt bestemt maksimal hastighed på over 30 km i timen og lille knallert med en maksimal hastighed på højst 30 km itimen.
Knallerter defineres i færdselsloven som to- eller trehjulet køretøj med en forbrændingsmotor med et slagvolumen på ikke over 50 cm³ eller med elmotor og med en konstruktivt bestemtmaksimal hastighed på højst 45 km i timen.

Af de motordrevne køretøjer anført i færdselsloven er det kun motorkøretøjer, der er omfattet af REGAL.

En knallert anses ikke som et motorkøretøj. Det betyder, at knallerter ikke er omfattet af afgiftspligten efter REGAL, heller ikke selv om de er indregistreret efter færdselsloven.

Afgiftspligt

Der skal betales afgift af motorkøretøjer ved et køretøjs første registrering i Motorregisteret, samt af påhængs- og sættevogne til sådanne motorkøretøjer, medmindre andet følger af REGALsbestemmelser. Se REGAL § 1 om afgiftspligt.

Afgiftspligten indtræder:

• Ved et køretøjs første registrering her i landet. Køretøjer, der ikke skal registreres her i landet, er derfor heller ikke afgiftspligtige.
• Når betingelserne for afgiftsfritagelse eller afgiftsnedsættelse ikke længere er opfyldt. Hvis køretøjerne ikke afmeldes fra registrering, skal der betales afgift af køretøjerne.
• Når et køretøj efter reparation eller ombygning ikke kan betragtes som identisk med et tidligere afgiftsberigtiget køretøj. Se SKM2013.612.BR. Der gælder særlige regler om fritagelse for afgift af køretøjer, der genopbygges efter færdselsskade mv., samt for motorkøretøjer, der genopbygges efter tæringsskade, slitage m.m.
• Når et køretøj, som er registreret med udenlandske nummerplader, benyttes af en herboende (firmabilordningen mv.).

Nummerplader

Ethvert motorkøretøj, der skal registreres her i landet, skal være registreret og forsynet med nummerplader, inden køretøjet tages i brug. Se afsnit (E.A.8.1.7) om køretøjer, der kan køre med udenlandskenummerplader.

Spørgsmålet om, hvornår et indført køretøj skal forsynes med danske nummerplader, afgøres af SKAT. Personer, der flytter til Danmark med et udenlandsk registreret køretøj, skal lade detteregistrere eller aflevere dets nummerplader til SKAT inden 30 dage efter, at køretøjet er indført. Se i bekendtgørelsen nr. 1315 af 9. december 2014 om registrering af køretøjer (registreringbekendtgørelsen). Personer, der har bopælher i landet, må som hovedregel ikke føre køretøj med udenlandske nummerplader

Op- og nedvejning

Et køretøj skal afgiftsberigtiges på ny, hvis det er afgiftsberigtiget efter REGAL, og det efterfølgende op- eller nedvejes

• hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der er lagt til grund for afgiftsberigtigelsen, eller
• hen over en af de vægtgrænser for køretøjets tilladte totalvægt, der gælder på tidspunktet for registreringen af op- eller nedvejningen.

Se REGAL § 1a om betaling af ny afgift ved op- eller nedvejning.

Den del af bilens værdi, der udgør registreringsafgift fra den tidligere afgiftsberigtigelse, modregnes ved opgørelsen af den nye registreringsafgift. Overskydende registreringsafgifttilbagebetales ikke. Afgiftsindholdet i bilen før op- eller nedvejning opgøres efter reglerne for brugte køretøjer i REGAL § 4 og § 5 på grundlag af køretøjets afgiftspligtige værdi før nedvejningen.

Der skal efter den gældende lovgivning ikke betales ny registreringsafgift, hvis op- og nedvejning sker inden for en af følgende vægtgrænser:

• 0-2.000 kg
• 2.001-2.500 kg
• 2.501-3.000 kg
• 3.001-4.000 kg.
• Over 4.000 kg

Danske grænsenummerplader

SKAT kan tillade, at nye køretøjer, der bliver indkøbt her i landet, og brugte køretøjer, der senest har været registreret her i landet, midlertidigt registreres på danske grænsenummerplader. Derskal ikke betales registreringsafgift. Afgiftspligten indtræder, hvis køretøjet senere skal registreres med almindelige, danske nummerplader. Se § 59 i registreringsbekendtgørelsen.

Udenlandske firmabiler

Hovedreglen i REGAL og lov om registrering af køretøjer er, at herboende ikke må køre i Danmark med et udenlandsk indregistreret køretøj.

Motorkøretøjer, der stilles til rådighed for en herboende, og som overvejende skal anvendes i udlandet, skal dog ikke afgiftsberigtiges efter REGAL, jf. nedenfor.

Fritagelse for afgiftsberigtigelse omfatter udenlandske firmabiler. En udenlandsk firmabil er i denne sammenhæng en firmabil, der bliver stillet til rådighed af en udenlandsk virksomhed for enherboende arbejdstager. Bilen anvendes til kørsel af både privat og erhvervsmæssig karakter, og kørsel såvel i Danmark som i udlandet. Kørsel i udlandet omfatter i denne forbindelse både EU/EØS-landesamt tredjelande. Afgiftsfritagelsen omfatter også herboende selvstændigt erhvervsdrivende.

Der skal kun betales registreringsafgift for en udenlandsk firmabil, hvis firmabilen i det væsentlige bliver anvendt varigt i Danmark. Der gælder både et dagskriterium og et kilometerkriterium forat vurdere, om firmabilen væsentligt anvendes varigt i Danmark. Begge kriterier vurderes i forhold til en samlet 12-måneders periode, og begge kriterier skal være opfyldt, før der indtræderafgiftspligt. For både dagskriteriet og kilometerkriteriet gælder, at der på den ene side bliver set på den samlede kørsel i Danmark, dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel, og på den anden sidepå den erhvervsmæssige brug af firmabilen i udlandet. Privat kørsel i udlandet tæller ikke med i opgørelsen. Se mere om kriterierne nedenfor.

Hvem er omfattet

Afgiftsfritagelsen kan opnås af både herboende arbejdstagere, der er ansat ved en udenlandsk virksomhed, samt herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der enten har etableret eller udøvervirksomhed i et andet EU/EØS-land.

I forhold til en herboende arbejdstager vil reglerne om udenlandske firmabiler kun være relevante i de situationer, hvor den udenlandske arbejdsgiver har hjemsted (hovedsæde) eller fastforretningssted i et andet EU/EØS-land. Det er derfor et krav, at der er en reel og faktisk beskæftigelse i den udenlandske virksomhed, ligesom den udenlandske virksomhed har instruktionsbeføjelsen iforhold til arbejdstageren.

Afgiftsfritagelsen omfatter også herboende selvstændigt erhvervsdrivende, der benytter en dansk eller udenlandsk firmabil. Det afgørende i denne forbindelse er, at der er en grænseoverskridendeøkonomisk aktivitet, og at køretøjet anvendes til brug for udførelsen af den selvstændige erhvervsvirksomhed i udlandet (EU/EØS-land).

Tilladelse til kørsel i udenlandsk firmabil

Der skal ansøges om at blive fritaget for betaling af registreringsafgift ved kørsel i udenlandsk firmabil.

Ansøgningen skal sendes til SKAT.

Tilladelse meddeles efter følgende regler:

• Den udenlandske arbejdsgiver skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af REGAL § 1, stk. 4 og 5. Det skal også fremgå af erklæringen, hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i perioden. Erklæringen skal indeholde oplysninger om navn og bopælsadresse på den arbejdstager, som får køretøjet stillet til rådighed, ansættelsessted og adresse samt en identifikation af køretøjet. Som dokumentation for ansættelsesforholdet kan ansøgningen eksempelvis være vedlagt en ansættelseskontrakt.

• Den selvstændigt erhvervsdrivende skal afgive en erklæring om, at køretøjet er omfattet af REGAL § 1, stk. 4 og 5, da køretøjet anvendes i forbindelse med udøvelse af en grænseoverskridende beskæftigelse. Det skal også fremgå af erklæringen, hvor køretøjet i forhold til dagskriteriet og kilometerkriteriet skal anvendes i perioden. Erklæringen skal desuden indeholde oplysninger om den selvstændigt erhvervsdrivendes bopælsadresse, adressen på forretningsstedet samt identifikation af køretøjet.

SKAT kan i forbindelse med behandlingen af ansøgningen kræve yderligere dokumentation for, at forholdet er omfattet af REGAL § 1, stk. 4 og 5, hvis det er nødvendigt for at behandle ansøgningen. Eksempelvis kan SKAT bede om at se en ansættelseskontrakt som dokumentation for ansættelsesforholdet. Hvis derikke fremgår detaljerede oplysninger om arbejdsgiver af ansættelseskontrakten, må yderligere dokumentation fremlægges, så at det er dokumenteret, hvor arbejdsgiver har hjemsted.

SKAT kan efterfølgende kræve dokumentation for, at betingelserne for anvendelsen af den udenlandske firmabil har været opfyldt. En måde at dokumentere den faktiske kørsel på er fx ved at fremlæggekørebog, udskrifter fra GPS, kvitteringer for kørsel over Øresundsbroen og lignende. I forhold til den selvstændigt erhvervsdrivende vil SKAT også kunne kræve dokumentation i form afordrebekræftelser, salgsfakturaer, indgåede kontrakter eller andet, hvor man kan se, både hvor arbejdet er udført og den tidsmæssige udstrækning heraf.

Hvis det efterfølgende viser sig, at betingelserne for afgiftsfritagelse ikke er opfyldt, vil der blive rejst krav om betaling af registreringsafgift mod ejeren.

Tilladelsen skal opbevares i køretøjet.

Dagskriterium

Dagskriteriet indebærer, at hvis køretøjet inden for en periode af 12 måneder skal anvendes eller faktisk er blevet anvendt 183 dage eller mere i Danmark, så bliver køretøjet anset for at væreanvendt i det væsentlige varigt i Danmark. Modsat gælder det, at hvis køretøjet anvendes mindre end 183 dage i Danmark inden for en periode på 12 måneder, skal der ikke betales danskregistreringsafgift for køretøjet. I praksis betyder kriteriet, at det antal dage, hvor firmabilen anvendes i Danmark, tælles sammen over en 12-måneders periode.

Hvis firmabilen samme dag anvendes både i Danmark og i udlandet gælder følgende:

Hvis anvendelse i udlandet er helt eller delvist erhvervsmæssig, indgår dagen ikke i forhold til de talte dage på dansk territorium i den relevante 12-måneders periode. Det gælder uanset, omanvendelsen i Danmark er af erhvervsmæssig eller privat art.

Hvis anvendelsen i udlandet kun er privat, tæller dagen med i forhold til anvendelsen af køretøjet på dansk territorium. Det gælder uanset, om anvendelsen i Danmark er erhvervsmæssig ellerprivat.

Den rene private anvendelse i udlandet af en firmabil tæller således kun med i forhold til anvendelsen i Danmark, hvis firmabilen samme dag har været anvendt enten privat eller erhvervsmæssigt iDanmark. Har bilen kun været anvendt i udlandet og kun privat, tæller denne dag ikke med hverken i forhold til anvendelsen i Danmark eller i udlandet.

Selv om køretøjet efter dagskriteriet bliver anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark, skal der ikke betales registreringsafgift, medmindre kilometerkriteriet også eropfyldt.

Kilometerkriterium

Et køretøj anses for at være anvendt væsentligt og varigt i Danmark, når motorkøretøjet i erhvervsmæssig henseende inden for en 12-måneders periode skal anvendes eller faktisk er blevet anvendtmindre i udlandet end den samlede kilometermæssige private og erhvervsmæssige kørsel i Danmark.

Ved kilometerkriteriet bliver omfanget af den samlede brug af firmabilen i Danmark vurderet i forhold til omfanget af antal kørte kilometer med firmabilen i udlandet i erhvervsmæssighenseende.

Det betyder, at der bliver lagt vægt på antal erhvervsmæssigt kørte kilometer i udlandet i forhold til den samlede kørsel med firmabilen i Danmark. Dvs. både privat og erhvervsmæssig kørsel indenfor en periode af 12 måneder.

Hvis køretøjet inden for 12-måneders perioden i udlandet i erhvervsmæssig henseende har kørt mindre end den samlede kørsel i Danmark, bliver køretøjet anset for i det væsentlige at være anvendtvarigt i Danmark.

Privat kørsel i udlandet eksempelvis ved ferier eller weekendophold tæller ikke med i forhold til antal kørte kilometer i udlandet.

Kørsel i henholdsvis Danmark og udland

Den erhvervsmæssige kørsel i udlandet omfatter den erhvervsmæssige kørsel på udenlandsk territorium samt kørsel mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i udlandet, inklusive den del, derforegår i Danmark. Den samlede kørsel i Danmark er i denne sammenhæng privat og erhvervsmæssig kørsel på dansk territorium, fratrukket den del af kørslen, - mellem bopælen i Danmark og denudenlandske arbejdsplads - der foregår i Danmark.

Kørsel mellem bopæl og arbejde indgår derfor i opgørelsen af den erhvervsmæssige kørsel. Ved kørsel fra bopælen i Danmark til eksempelvis arbejdspladsen i Tyskland vil hele turen blive anset forat være erhvervsmæssig kørsel i udlandet, både i forhold til dagskriteriet og i forhold til kilometerkriteriet.

Selv om køretøjet efter kilometerkriteriet bliver anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark, skal der ikke betales registreringsafgift, medmindre dagskriteriet også eropfyldt.

Eksempler på kørselsmønster

En herboende arbejdstager kører dagligt (dvs. mandag til fredag) mellem bopælen i Danmark og arbejdspladsen i Tyskland, og samtidig benyttes køretøjet privat i Danmark i weekenden. Den dagligekørsel mellem bopæl og arbejde foregår både i Danmark og i Tyskland. Efter dagskriteriet tæller denne kørsel ikke med som kørsel i Danmark. Ved 45 arbejdsuger i et år, bliver bilen således efterdagskriteriet brugt erhvervsmæssigt 225 dage årligt i udlandet og 140 dage i Danmark. Da firmabilen bliver brugt i mindre end 183 dage i Danmark, vil køretøjet efter disse regler ikke i detvæsentlige blive anvendt varigt i Danmark, og vil dermed ikke være afgiftspligtigt.

En herboende arbejdstager er ansat ved et svensk firma, som sælger på det danske marked. Arbejdstageren kører derfor primært i Danmark, men kører ca. en gang ugentligt til Sverige for at deltage imøder og lignende.

Da firmabilen efter dagskriteriet anvendes ca. 50 dage årligt i udlandet og ca. 315 dage i Danmark, bliver firmabilen brugt i flere end 183 dage i Danmark, og vil efter dagskriteriet således i detvæsentlige blive anvendt varigt i Danmark.

Hvis firmabilen også efter kilometerkriteriet bliver brugt mest i Danmark, er køretøjet afgiftspligtigt efter REGAL. Hvis bilen ved hvert besøg i Sverige kører 400 kilometer, køres der i alt20.000 kilometer som erhvervsmæssig udenlandsk kørsel. Hvis den erhvervsmæssige kørsel i Danmark udgør 18.000 kilometer, og den private kørsel i Danmark udgør 10.000 kilometer, vil den samlede kørseli Danmark i alt udgøre 28.000 kilometer. Firmabilen bliver i dette tilfælde anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark og er omfattet af afgiftspligten.

En herboende selvstændigt erhvervsdrivende har sin virksomhed i Malmø, men leverer hovedsageligt tjenesteydelser i Danmark. Den selvstændigt erhvervsdrivende er en gang ugentligt i Malmø ierhvervsmæssigt øjemed.

Firmabilen bliver anvendt ca. 50 dage erhvervsmæssigt i udlandet og ca. 315 dage i Danmark, og i følge dagskriteriet bliver firmabilen anset for i det væsentlige at blive anvendt varigt i Danmark.Hvis firmabilen kører 50 gange af 200 kilometer, dvs. 10.000 kilometer, til Malmø, mod en samlet kørsel i Danmark på 30.000 kilometer, køres der mest i Danmark. Både dagskriteriet ogkilometerkriteriet er opfyldt, og firmabilen vil være omfattet af pligten til at betale registreringsafgift.

Dispensation

Hvis et afgiftsberigtiget køretøj efter en 12-måneders periode faktisk ikke i det væsentlige har været anvendt varigt i Danmark, vil den betalte forholdsmæssige registreringsafgift kunnetilbagebetales. Dette forudsætter, at der bliver sendt en ansøgning om tilbagebetaling til SKAT.

SKAT kan efter udløbet af en 12-måneders periode i ganske særlige tilfælde fravige dagskriteriet og kilometerkriteriet. Det vil sige, at hvis der i løbet af en 12-måneders periode indtræder nogleganske særlige omstændigheder, der medfører, at et ellers afgiftsfrit køretøj alligevel bliver omfattet af afgiftspligten, kan SKAT efter en konkret vurdering fravige afgiftskravet. Bestemmelsen kanefter en konkret vurdering benyttes i den situation, hvor den herboende arbejdstager eksempelvis har barselsorlov eller er blevet indlagt på hospitalet i en periode og derfor ikke har kunnet anvendefirmabilen i udlandet i perioden.

Se REGAL § 1, stk. 4 om afgiftsfritagelse for motorkøretøjer, der stilles til rådighed af en udenlandskvirksomhed. Se også REGAL § 3a om betaling af kvartalsafgift for firmabiler.

Bemærk

Hvis det viser sig, at køretøjet i det væsentlige skal bruges varigt i Danmark, og derfor er omfattet af afgiftspligten i REGAL, kan SKAT efter ansøgning tillade en ratevis (kvartalsvis) betalingaf afgift. Dette svarer til ordningen for firmabiler og udlændingebiler.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse	Afgørelsen i stikord	Yderligere kommentarer
Landsretsdomme
SKM.2015.771.ØLRx	Sagen omhandlede, om appellanten hæftede for betaling af registreringsafgift vedrørende fem biler i henhold til den dagældende registreringsafgiftslovs § 19, stk. 2. Landsretten fandt, at appellanten måtte anses for selvstændigt erhvervsdrivende i Tyskland, og at han derfor var omfattet af registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4. Landsretten fandt imidlertid, at appellanten hverken havde løftet bevisbyrden for, at bilerne skulle anvendes i Tyskland i den erhvervsmæssige virksomhed, eller at kilometerkriteriet kunne føre til afgiftsfritagelse. Herefter hæftede appellanten for registreringsafgiften. Endelig fandt landsretten, at spørgsmålet om opgørelsen af størrelsen af registreringsafgiften, som følge at der efterfølgende var betalt registreringsafgift vedrørende fire af de fem biler, var et nyt spørgsmål. Spørgsmålet havde imidlertid en sådan sammenhæng med sagens hovedspørgsmål, at det kunne prøves under sagen i medfør af skatteforvaltningslovens § 48, stk. 1, 2. pkt., fordi appellanten ellers kunne lide et uforholdsmæssigt retstab. I den forbindelse fandt landsretten, at skattemyndighederne måtte anses for forpligtet til at tage stilling til, hvilken betydning den betalte registreringsafgift har for appellantens hæftelse. Sagen blev herefter hjemvist for fire af sagens biler, idet landsretten ikke fandt spørgsmålet egnet til afgørelse under retssagen. Byrettens dom i SKM2014.714.BR vedrørende den sidste og femte bil blev stadfæstet.
SKM2015.93.ØLR	Appellanten, som var ansat i et fransk selskab, der ejede sagens fransk indregistrerede køretøj, fandtes at være bruger af køretøjet. Landsretten fandt endvidere, at appellanten havde fast bopæl i Danmark i sagens relevante periode, og at han ikke kunne anses for også at have bopæl i Frankrig. Den dokumentation, som appellanten havde fremlagt for at løfte bevisbyrden for bopæl i Frankrig, belyste i stedet et forretnings- eller ferieophold i Frankrig. Køretøjet var derfor registreringspligtigt og registreringsafgiftspligtigt. Landsretten stadfæstede dermed byrettens dom.	Stadfæstelse af SKM2013.420.BR
SKM2014.524.VLR	SKATs tilbagekaldelse af tidligere meddelt afgiftsfritagelse for en tysk indregistreret firmabil samt opkrævning af registreringsafgift blev stadfæstet, idet bilen blev anset for faktisk at have været anvendt i det væsentlige i Danmark. Retten fandt, at bilejeren, der drev virksomhed både i Danmark og i Tyskland, ikke på tilstrækkelig vis havde godtgjort, at hans erhvervsmæssige kørsel i Tyskland havde haft et sådan omfang, at betingelserne for afgiftsfritagelse var opfyldt. Ved meddelelsen i 2009 om afgiftsfritagelse havde bilejeren ikke opnået en retsbeskyttet forventning om, at hans kørsel i bilen ville være omfattet af fritagelsesbestemmelsen for firmabiler i registreringsafgifts-loven.	Stadfæstelse af SKM2013.299.BR
Byretsdomme
SKM2014.714.BR	Sagen handlede om, hvorvidt sagsøgeren hæftede for betaling af registreringsafgift på samlet kr. 13.313.005 vedrørende fem biler i henhold til den dagældende registreringsafgiftslov § 19, stk. 2. Sagsøgeren ejede et tysk selskab, som havde været ejer af de fem biler. For fire af bilerne havde selskabet erklæret, at de ville blive anvendt af sagsøgeren som ansat i selskabet i forbindelse med ejendomsvirksomhed i Tyskland, mens det sidste køretøj ifølge selskabet ville blive anvendt af sagsøgerens ægtefælle, ligeledes som ansat i selskabet. Retten fandt, at hverken sagsøgeren eller dennes ægtefælle havde haft en reel eller faktisk beskæftigelse i det tyske selskab, som kunne begrunde, at de blev anset for arbejdstagere eller selvstændigt erhvervsdrivende efter EU-retlige principper. Herefter blev sagsøgeren anset for den reelle ejer af alle fem biler, og hæftede dermed for registreringsafgiften i medfør af den dagældende registreringsafgiftslov § 19, stk. 2, idet betingelserne for registreringsafgiftsfritagelse ikke var opfyldt.
SKM2014.603.BR	Sagen drejede sig om to forskellige problemstillinger, dels om sagsøgeren, der var polsk statsborger, var registrerings- og afgiftspligtig af en polsk indregistreret personbil, der var taget i brug her i landet, dels om betingelserne for at benytte køretøjet afgiftsfrit i Danmark efter reglerne om udenlandske firmabiler var opfyldt. Sagsøgeren var indrejst til Danmark fra Polen i marts 2007 og havde siden da boet og været folkeregistertilmeldt i Danmark hos sin danske ægtefælle sammen med sine to mindreårige børn, som også gik i skole i Danmark. I 2009, som sagen vedrørte, havde sagsøgeren arbejdet såvel i Danmark som i Polen, hvor hun havde startet en virksomhed. Retten fandt, at sagsøgeren havde oprettet det varige midtpunkt for sine livsinteresser i Danmark på det tidspunkt i 2009, hvor køretøjet første gang blev benyttet i Danmark, og at hun derfor var hjemmehørende i Danmark i registreringsbekendtgørelsens forstand. Sagsøgeren var derfor registrerings- og afgiftspligtig af køretøjet ved ibrugtagningen. Sagsøgeren havde anført, at køretøjet ikke var typegodkendt i Danmark og derfor slet ikke kunne indregistreres i Danmark, hvortil retten imidlertid bemærkede, at det ikke er afgørende for afgiftspligten, om køretøjet rent faktisk kan indregistreres. Om spørgsmålet om afgiftsfri kørsel i køretøjet efter reglerne om udenlandske firmabiler bemærkede retten, at uanset, om en henvendelse fra sagsøgeren til SKAT måtte anses som en ansøgning om tilladelse til afgiftsfri kørsel i Danmark - hvilket var bestridt af Skatteministeriet - var henvendelsen indgivet efter køretøjets ibrugtagning i Danmark og dermed efter afgiftspligtens indtræden. Reglerne om udenlandske firmabiler, som forudsatte at der før afgiftspligtens indtræden blev ansøgt om og givet tilladelse til afgiftsfri kørsel, kunne derfor ikke finde anvendelse
SKM2013.612.BR	Et som veterankøretøj afgiftsberigtiget køretøj fandtes på baggrund af de foretagne senere ændringer i form af montering af kompressor samt ændringer af baghjulsophænget ved montering af "Hijackers" og "Tractionsbars" ikke længere at være identisk med det oprindeligt indregistrerede køretøj i afgiftsmæssig henseende.
Landsskatteretskendelser
SKM2014.667.LSR	SKATs afslag på anmodning om tilladelse til kørsel i Danmark med en polsk indregistreret bil blev stadfæstet. Klageren havde familiemæssig tilknytning til Polen og erhvervsmæssig tilknytning til Danmark. Da klageren ikke havde godtgjort, at han regelmæssigt vendte hjem til Polen, havde han bopæl i Danmark og var ikke berettiget til at føre et udenlandsk motorkøretøj i Danmark.
SKM2013.193.LSR	SKATs afslag på anmodning om afgiftsfritagelse for en udenlandsk firmabil blev stadfæstet. Kørslen til udlandet blev anset for ikke at være erhvervsmæssig. Der blev lagt vægt på, at familen deltager i kørslen og opholdene, hvorved der er et ikke uvæsentligt privat islæt. Registreringsafgiftslovens § 1, stk. 4, omfatter alene en selvstændig erhvervdrivende og dennes brug af køretøjet for udførelse af den selvstændige erhversvirksomhed i et andet EU/EØS-land, og klagerens samlevers brug af den pågældende bil i hans selvstændige erhvervsvirksomhed kan ikke i relation til klagerens erhvervsvirksomhed anses for erhvervsmæssig kørsel.
Afgørelser fra Skatteankestyrelsen
SKM2014.794.SANST	Skatteankestyrelsen stadfæstede SKATs afgørelse om tilbagekaldelse af tilladelse til afgiftsfritagelse af udenlandsk firmabil, da der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation for erhvervsmæssig kørsel i udlandet i et omfang, der berettigede til afgiftsfritagelse.
Skatterådet
SKM2015.327.SR	Skatterådet kunne ikke bekræfte, at erhvervsmæssig kørsel mellem spørgers bopæl og Københavns Lufthavn i en udenlandsk indregistreret firmabil, kunne betragtes som kørsel mellem bopæl og arbejdsplads, og dermed som kørsel i udlandet i forhold til opgørelsen af kilometerkriteriet.