Dette afsnit beskriver reglerne for beskatningen af fri bil, når medarbejderen helt eller delvis betaler for rådigheden over bilen.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit C.A.5.14.1.9 Udgifter i forbindelse med firmabil.
Hvis den ansatte betaler firmaet for råderetten over bilen, reduceres den skattepligtige værdi af den fri firmabil med beløbet.
Reduktionen kan ikke overstige den skattepligtige værdi af firmabilen.
Den ansatte skal betale for råderetten
Det er uden betydning, om betalingen foretages ratevis over året eller som en samlet sum. Hvis betalingen ikke falder ratevis i takt med lønudbetalingerne, skal firmaet dog foretage A-skattetræk i lønnen i forhold til det beløb, der faktisk er indgået i det forløbne år på lønberegningstidspunktet.
Firmaet skal indtægtsføre den ansattes betalinger for råderetten.
Ligningsrådet udtalte i en konkret sag, at medarbejdere der i begrænset omfang lejer en virksomheds biler, skal beskattes af fri bil. Medarbejderne skal i så fald beskattes af værdien af fri bil med fradrag af den foretagne egenbetaling (lejen). Se LL § 16, stk. 4. se TfS 1994, 730 LR.
Betaler den ansatte 500 kr. om måneden til arbejdsgiveren for den private brug af en "ny firmabil" til 200.000 kr., opgøres den skattepligtige værdi af den fri firmabil til 50.000 kr. - 6.000 kr. = 44.000 kr. Hertil lægges altid et miljøtillæg, se herom i C.A.5.14.1.6.
Lejer en medarbejder en kassevogn af arbejdsgiveren i en enkelt weekend til brug for privat flytning, skal medarbejderen beskattes af fri bil med fradrag af lejebetalingen. Er der tale om et specialindrettet køretøj, sker beskatningen efter LL § 16, stk. 3. Se afsnit C.A.5.14.1.13 om særlige køretøjer.
Betaler de ansatte eller hovedaktionæren for brug af en firmabil ændrer det ikke på, at der er tale om fri bil, der skal beskattes. Se SKM2011.514.BR.
Udgangspunktet for beskatningen af fri firmabil efter LL § 16, stk. 4, er, at firmaet betaler alle omkostninger til firmabilen, herunder udgifter til benzin (bortset fra tilfælde af sameje).
Beløb, som den ansatte selv betaler til fx køb af benzin til firmabilen, kan som udgangspunkt ikke reducere den skattepligtige værdi.
I en afgørelse om fri firmabil udtalte Landsskatteretten, at udgangspunktet for beskatning af fri firmabil var, at firmaet betalte alle omkostninger til firmabilen, herunder udgifter til benzin. Beløb, som den ansatte selv betalte til fx køb af benzin til firmabilen, kunne således ikke reducere den skattepligtige værdi. En reduktion i den skattepligtige værdi forudsatte derfor, at den ansatte betalte firmaet med beskattede midler. Se TfS 1997, 658 LSR.
Told- og Skattestyrelse har dog udtalt, at den ansatte og arbejdsgiveren ved at benytte en særlig fremgangsmåde har mulighed for at opnå en reduktion af den skattepligtige værdi af fri bil med den ansattes køb af benzin. Fremgangsmåden er, at den ansatte formelt ikke betaler for benzinen, men overlader de originale bilag til arbejdsgiveren, der samtidig indtægtsfører et tilsvarende beløb som modtaget egenbetaling fra den ansatte. Den ansattes egenbetaling sker således ved, at arbejdsgiveren ikke udbetaler det beløb, den ansatte har lagt ud for arbejdsgiveren til betaling af benzin. Se TfS 1996, 488 TSS.
Der er ret til fradrag for transport mellem sædvanlig bopæl og arbejdsplads. Se LL § 9 C, stk. 7. Denne fradragsret gælder ikke skattepligtige med firmabil til rådighed for privat kørsel. Se Ligningsvejledningen, C.A.5.14.4.3 om fradrag for befordring efter LL § 9 C, stk. 7, når befordringen betales af arbejdsgiveren.
Se som eksempel herpå en sag, hvor Landsretten fandt, at skatteyderen ikke havde ret til fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og arbejde, fordi han havde fri bil stillet til rådighed. Se SKM2004.207.ØLR.
Den indkomstforhøjelse, der eventuelt foretages efter LL § 9 C, stk. 7, som modvægt til et selvangivet fradrag for transport mellem hjem og arbejde, reducerer ikke den skattepligtige værdi af fri firmabil.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
Da skatteyderen fandtes at have haft fri bil stillet til rådighed, kunne han ikke anses for berettiget til at tage fradrag for udgifter til befordring mellem hjem og arbejde. Ikke fradrag for befordring. | ||
Byretsdomme | ||
Byretten fastslog bl.a. at, betaler de ansatte eller hovedaktionæren for brug af en firmabil ændre det ikke på, at der er tale om fri bil, der skal beskattes. | ||
Landsskatteretten | ||
TfS 1997, 658 LSR | Udgangspunktet for beskatning af fri firmabil var, at firmaet betalte alle omkostninger til firmabilen, herunder udgifter til benzin. Beløb, som den ansatte selv betalte til fx køb af benzin til firmabilen, reducerede ikke den skattepligtige værdi. En reduktion i den skattepligtige værdi forudsatte derfor, at den ansatte betalte arbejdsgiveren direkte med beskattede midler. Ikke reduktion for benzin. | |
SKAT | ||
TfS 1996, 488 TSS | Den ansatte og arbejdsgiveren kan ved at benytte en særlig fremgangsmåde få mulighed for at opnå en reduktion af den skattepligtige værdi af fri bil med den ansattes køb af benzin. Fremgangsmåden er, at den ansatte formelt ikke betaler for benzinen, men overlader de originale bilag til arbejdsgiveren, der samtidig indtægtsfører et tilsvarende beløb som modtaget egenbetaling fra den ansatte. Reduktion for benzin. | |
TfS 1994, 730 LR | Medarbejdere, der i begrænset omfang lejer en virksomheds biler, skal beskattes af fri bil. Medarbejderne skal i så fald beskattes af værdien af fri bil med fradrag af den foretagne egenbetaling (lejen), jf. LL § 16, stk. 4. Reduktion for lejebetaling. |