C.A.5.16.2.1 Ansatte uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform

Afsnittet beskriver reglerne for beskatning af sommer- eller fritidsbolig, der stilles til rådighed af en arbejdsgiver for ansatte i ansættelsesforhold uden væsentlig indflydelse på egen aflønningsform.

Afsnittet indeholder:

Definition: Sommerbolig

"Sommerbolig" dækker i dette afsnit over enhver form for bolig, der har karakter af fritidsbolig, herunder sommerhus, fjeldhytte, ferielejlighed og lignende.

Regel

Stiller en arbejdsgiver som led i et ansættelsesforhold en sommerbolig til rådighed, som den ansatte ikke betaler fuldt vederlag for, skal den ansatte beskattes af værdien af boligen. Der er tale om B-indkomst jf. kildeskattebekendtgørelsens § 18 modsætningsvis. Ansatte uden bestemmende indflydelse på egen aflønning er ikke omfattet af den personkreds, som er nævnt i AMBL § 2, stk. 2, nr. 4, hvorfor der ikke er arbejdsmarkedsbidragspligt, jf. AMBL § 2, stk. 1.

I ugerne 22-34 er den skattepligtige værdi 0,5 pct. pr. uge af den danske ejendomsværdi. Er der tale om en sommerbolig i udlandet, er den skattepligtige værdi 0,5 pct. pr. uge af en sammenlignelig udenlandsk ejendoms ejendomsværdi pr. 1. oktober før rådighedsåret. Hvis der ikke er ansat en ejendomsværdi anvendes handelsværdien reguleret som nævnt i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, pr. 1. oktober året før rådighedsåret.

For årets øvrige uger sættes værdien til 0,25 pct. af samme beregningsgrundlag. Se LL § 16, stk. 5.

Indberetningspligt

Arbejdsgiveren har pligt til at indberette, at den ansatte har haft sommerbolig til rådighed. Samtidig skal arbejdsgiveren oplyse værdien af rådigheden. Se § 14, stk. 2 i bekendtgørelse om indberetningspligter mv. efter SKL Bek. 890 af 10. juli 2015.

Sommerboliger omfattet af reglen

Det er en forudsætning for beskatning, at sommerboligen stilles til rådighed af den ansattes arbejdsgiver. Dette gælder også, hvis boligen stilles til rådighed af en feriefond, hvor arbejdsgiveren har en direkte, væsentlig indflydelse. Et eksempel på, at arbejdsgiveren har en direkte, væsentlig indflydelse, er, at arbejdsgiveren igennem tilskud har medvirket i væsentlig grad til at dække udgifterne til boligerne.

Der er tale om en samlet konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvor der tages hensyn til disse og andre relevante forhold. Se SKM2002.536.LR, hvor Ligningsrådet bl.a. lagde til grund, at en fond, der skulle stå som ejer af en feriebolig, ikke var tilstrækkelig uafhængig af arbejdsgiveren. Ligningsrådet lagde vægt på en lang række forhold og nåede frem til, at arbejdsgiveren havde en sådan økonomisk væsentlig indflydelse på fonden, at ferieboligen reelt måtte anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren. Den enkelte ansatte skulle derfor beskattes af brugen efter LL § 16, stk. 5.

I SKM2009.414.SR fastslog Skatterådet, at hvis arbejdsgiveren indskød ejendomme i en fond, skulle de ansatte, der fik rådighed over boligerne, beskattes efter LL § 16, stk. 5, uanset at fonden var selvfinansierende fremover. Dette gælder også, hvis arbejdsgiveren støtter fonden med mere end grundkapitalen på 300.000 kr. Hvis arbejdsgiveren kun indskød grundkapitalen skulle de ansatte beskattes efter SL § 4, litra a, hvis de ikke betalte markedslejen.

I SKM2009.705.BR fastslog byretten, at en sommerbolig også omfattede tilstødende arealer, uanset at der havde været planer om at udstykke arealet til fem parceller, som dog aldrig var blevet gennemført.

Boliger, der ikke er omfattet

LL § 16, stk. 5 gælder ikke for en bolig, der stilles til rådighed af en

på den pågældendes arbejdsplads, medmindre arbejdsgiveren betaler så stor en del af foreningens udgifter, at boligen reelt må anses for at være ydet af arbejdsgiveren.

I nogle primær- og tidligere amtskommuner er der feriefonde, som ejer sommerhuse, der stilles til rådighed for ansatte i den pågældende kommune. Fondens midler stammer som oftest fra feriegodtgørelser, der ikke er hævet, og fondens formål er som regel at opkøbe og udleje feriehuse til de ansatte i disse lokale forvaltningsorganisationer. I disse tilfælde er boligen ikke stillet til rådighed af en arbejdsgiver. Selvom kommunen administrerer udlejningen af fondens feriehuse, er det ikke den kommunale arbejdsgiver, der stiller boligen til rådighed for den ansatte. En eventuel beskatning skal i sådanne tilfælde ske efter reglerne om gavebeskatning i SL § 4, litra c.

Støtte, som Arbejdsmarkedets Feriefond yder, har ikke karakter af vederlag for personligt arbejde, og reglerne for beskatning af personalegoder gælder derfor ikke for denne støtte. Se udtalelse fra skatteministeren i TfS1994.70.

Værdiansættelsen

Den skattepligtige værdi fastsættes som tidligere nævnt pr. uge. Er boligen til rådighed i mindre end en uge foretages en forholdsmæssig fordeling af den skattepligtige værdi, men sådan at værdiansættelsen som minimum omfatter et døgn.

Det er en forudsætning, at firmaet betaler alle udgifter vedrørende boligen. Hvis den ansatte betaler firmaet for råderetten i brugsåret, skal den skattepligtige værdi af sommerboligen sættes ned med det betalte beløb. Ejer firmaet og den ansatte i sameje den sommerbolig, der stilles til rådighed for privat brug, skal den ansatte indkomstbeskattes af firmaets andel af sommerboligen. Ejes fx en sommerbolig til 400.000 kr. i lige sameje mellem firmaet og den ansatte, sættes værdien af den del af sommerboligen, som firmaet stiller til rådighed for den ansatte i uge 30, til 0,5 pct. af 200.000 kr. = 1.000 kr. Betaler firmaet imidlertid en større del af omkostningerne ved sommerboligen end det, der svarer til firmaets ejerandel, skal den ansatte beskattes efter LL § 16, stk. 5, som om sommerboligen var ejet 100 pct. af firmaet.

Ligningsrådet har taget stilling til den skattemæssige værdiansættelse af ferielejlighed med bytteret. Arbejdsgiveren havde erhvervet brugsret til en (dyr) ferielejlighed i en uge årligt med bytteadgang til en (billigere) ferielejlighed i fire uger årligt. Ligningsrådet fandt, at den ansatte skulle beskattes efter LL § 16, stk. 5, af den ferielejlighed, der faktisk blev stillet til rådighed. Se TfS 2000,733LR.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser m.v.

Skemaet viser relevante afgørelser på området.

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

Byretsdomme

SKM2009.705.BR

Sagsøgerne var hovedaktionærer i et selskab, der stillede en sommerbolig til rådighed for sagsøgerne. Selskabet lejede sommerbolig af et andet selskab ejet af sagsøgernes fader. Sommerboligen var beliggende på en grund, der i en udateret udstykningsplan var opdelt i 5 parceller. Udstykningen var aldrig gennemført.

Sagsøgerne gjorde gældende, at selskabet i henhold til lejekontrakt alene havde lejet 1 parcel af grunden, og at de således kun skulle beskattes af ejendomsværdien af denne del af grunden.

Retten lagde til grund, at lejekontrakten efter sin ordlyd omfattede hele grunden, og at der ikke på ejendommen i øvrigt med hegn eller på anden måde var foretaget en opdeling af ejendommen. Der var ikke grundlag for at fastslå, at sagsøgernes rådighed over ejendommen var begrænset til den ene parcel.

SKAT

SKM2009.414.SR

Indskyder arbejdsgiver ejendomme i en medarbejderstyret fond, der udlejer boligerne til ansatte, skal disse beskattes efter LL § 16 stk. 5. Der skal også ske beskatning, hvis arbejdsgiveren indskyder mere end grundkapitalen, der er nødvendig til fondens køb af arbejdsgiverens ejendomme.

Der skal ikke beskattes efter LL § 16, stk. 5, hvis fonden via ekstern finansiering selv anskaffer de pågældende ejendomme.

SKM2004.463.LR

Personale, der fik stillet en erhvervslejlighed til rådighed i kortere perioder til private formål, skulle beskattes efter reglerne for sommerbolig i LL § 16, stk. 5.

SKM2002.536.LR

Feriebolig skulle beskattes efter reglerne i LL § 16, stk. 5. Arbejdsgiveren havde en sådan væsentlig økonomisk indflydelse på den fond, der skulle stå som ejer af boligen, at boligen reelt måtte anses for at være stillet til rådighed af arbejdsgiveren.