C.B.2.14.2.8.4.4 Nedskrivning af henstandssaldoen - ledelsens sæde flyttes til udlandet

Henstandsbeløbet efter ABL § 39 A nedskrives også med den skat, som personen har betalt på aktier på beholdningsoversigten som følge af SEL § 5, stk. 5, jf. LL § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c. Saldoen nedskrives, når skatten er betalt. Saldoen kan ikke nedskrives til mindre end 0 kr. Se ABL § 40, som blev indsat ved lov nr. 254 af 30. marts 2011, og har virkning fra og med den 11. marts 2011.

Eksempel

En person er flyttet fra Danmark til Schweiz. Personen havde oprindeligt en henstandssaldo på 28, som alene vedrørte aktier i selskab X. Henstandssaldoen er delvis betalt som følge af udbytteudlodninger fra selskab X, så henstandssaldoen nu er på 21,5. Der er betalt 6,5 af den oprindelig beregnede avanceskat på aktierne i selskabet.

Ledelsens sæde i selskab X flyttes nu til Schweiz. Likvidationsprovenuet ved flytningen af ledelsens sæde er på 100. Udbyttebeskatningen er efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten med Schweiz (fra og med 2011) maksimeret til 15 pct. Beskatningen efter SEL § 5, stk. 5, 1, pkt., kan derfor opgøres til 15. Denne beskatning nedbringes efter 2. pkt. i SEL § 5, stk. 5, med den betalte skat efter fraflytningsbeskatningsreglerne til (15-6,5) 8,5.

Udbyttebeskatningen på 8,5 nedbringer henstandssaldoen efter ABL til (21,5-8,5) 13

Se også

Se også afsnit C.D.1.5.1.1 om "Generelle regler om skattepligtens ophør", hvor SEL § 5, stk. 5, beskrives.