C.C.6.8.6 Afskrivning på udbytteretter

Dette afsnit handler om afskrivning på en udbytteret, hvor det er aftalt, at erhvervelsen skal være finansieret med løbende ydelser efter LL § 12 B.

Afsnittet indeholder:

Hovedregel

Ved anskaffelse af goodwill og andre immaterielle rettigheder, herunder en udbytteret, kan erhververen foretage skattemæssige afskrivninger på det erhvervede formuegode. Se AL § 40, stk. 2, 1. pkt.

Erhververen kan fra og med det indkomstår, hvor der er indgået endelig aftale om overdragelsen, som hovedregel afskrive anskaffelsessummen i sin skattepligtige indkomst med 1/7 årligt. Se AL § 40, stk. 2.

Rettigheder,

kan dog afskrives med en sats, der svarer til, at anskaffelsessummen afskrives med lige store årlige beløb over beskyttelsesperioden.

Se også

Se afsnit C.C.2.4.5.2 om afskrivning på goodwill og andre immaterielle rettigheder.

Undtagelsen

Erhververen af en udbytteret kan ikke afskrive på anskaffelsessummen, når erhververen er identisk med yderen af en løbende ydelse, dvs. når afståelsen/erhvervelsen er omfattet af bestemmelsen i LL § 12 B, stk. 7. Se AL § 40, stk. 2, 3. pkt.

Praksis efter den tidligere LL § 16 F, stk. 2, som er ophævet og afløst af AL § 40, stk. 2, gav yderen af den løbende ydelse ret til i et vist omfang at afskrive på en afløsningssum, der blev betalt til modtageren af ydelsen, for at bringe udbytteretten til ophør. Denne adgang er der ikke grundlag for at opretholde, da LL § 12 B, stk. 7, nu regulerer den skattemæssige behandling af yderen i den situation, hvor den løbende ydelse ophører ved, at der betales en afløsningssum.

I AL § 40, stk. 6, er indsat en bestemmelse om, at AL § 40, stk. 6, 1. og 2. pkt., ikke kan bruges ved salg eller opgivelse af en udbytteret, hvor beskatning sker efter LL § 12 B, stk. 6.

Baggrunden for dette er, at der i LL § 12 B er fastsat regler, der regulerer beskatningen ved de oprindelige parters afståelse af en løbende ydelse. Disse regler hænger sammen med bestemmelsens regler om opgørelse af saldo mv., hvorefter det af yderen betalte og kontantomregnede vederlag fragår yderens saldo.

Senere erhververes afståelse af udbytteretter er derimod fortsat omfattet af AL § 40, ligesom en sådan erhverver, kan afskrive efter hovedreglen i AL § 40, stk. 2.