Dette afsnit handler om undtagelsen til momsfritagelsen for udlejning og bortforpagtning af fast ejendom, nærmere bestemt momspligten ved udlejning af parkeringsplads.
Afsnittet indeholder:
Udlejning af parkerings- og garageplads til køretøjer er momspligtig.
Begrebet "udlejning af pladser til parkering af køretøjer" omfatter udlejning af ethvert areal, der er bestemt til parkering af køretøjer, herunder lukkede garager. Se sag C-173/88, Morten Henriksen.
Momspligten for udlejning af parkeringsplads til køretøjer finder anvendelse på pladser til parkering af alle transportmidler, herunder både. Se EF-domstolens dom i sag C-428/02, Fonden Marselisborg Lystbådehavn.
Udlejning af staldplads/hestebokse er momsfritaget, som udlejning af fast ejendom. Se TfS1994, 746MNA.
En forhøjet parkeringsafgift, der bliver opkrævet som betaling for uberettiget parkering i et privat ejet parkeringsanlæg, er momspligtig.
Den forhøjede afgift, der bliver opkrævet med hjemmel i et aftalelignende forhold, er anset som vederlag for en ydelse omfattet af momsloven.
Se TfS1995, 332ØLD og stadfæstelsen af Højesteret TfS1996, 357HD.
Kontrolafgift udstedt ved ulovlig parkering på private pladser er i sin helhed omfattet af momspligten. Det gælder, uanset om den ulovlige parkering er sket på pladser med betalingsparkering, pladser med gratisparkering eller på pladser, hvor der ikke må parkeres. Se SKM2006.535.SR.
Udlejning af pladser til parkering af køretøjer er momsfritaget, når udlejningen sker i nær tilknytning til en momsfritaget udlejning af fast ejendom.
Dette er tilfældet, hvis
Se sag C-173/88, Morten Henriksen.
Efter EF-domstolens præjudicielle afgørelse sag C-173/88, Morten Henriksen, har Højesteret fastslået, at en udlejer af et garageanlæg er momspligtig, når udlejer ikke ejer nogen af de nærliggende huse men kun garagerne. En sådan udlejning sker ikke i nær tilknytning til momsfritaget udlejning af fast ejendom. Se UfR1990, 72H.
Udlejning af parkeringspladser til en andelsboligforenings andelshavere er et momsfrit accessorium til momsfri udlejning af fast ejendom. Se den beskrevne praksisændring nedenfor.
Landsskatteretten antog, at forholdet mellem andelsboligforeninger og andelshavere ikke var udlejning og derfor ikke var omfattet af momsfritagelsen for udlejning af fast ejendom i ML § 13, stk. 1, nr. 8. Allerede af den grund kunne udlejningen af parkeringspladserne til foreningens andelshavere ikke være et momsfrit accessorium til momsfri udlejning af fast ejendom. Se SKM2007.882.LSR.
Praksis ifølge SKM2007.882.LSR ændres dog.
Herefter er andelsboligforeningers levering af brugsrettigheder til andelshaverne mod betaling af boligafgift omfattet af momsfritagelsen for udlejning af fast ejendom. Se landsskatteretskendelse af 28. september 2010, j. nr. 10-00946.
Praksisændringen har virkning fra 1. april 2011. Se SKM2010.712.SKAT.
Udlejning af liggepladser til både på land er momspligtig udlejning af parkeringsplads til køretøjer, og udlejning af bådeplads på vand er tilsvarende momspligtig udlejning af parkeringsplads.
Sejlklubbers udlejning af liggeplads på land er sidestillet med udlejning af parkeringsplads, der er omfattet af momspligten. Se MNA 1979, 601.
Udlejning af havne- og beddingspladser er momspligtig efter lovens momspligt for udlejning af camping- og parkeringsplads. Se AFG 739/1980.
Både er køretøjer og udlejning af liggepladser på land er dermed momspligtig udlejning af parkeringsplads. Se Vestre Landsret dom af den 8. juli 2005. SKM2001.48.LSR ændres herved. Se også SKM2001.18.TSS og SKM2001.100.TSS om anken.
Momspligten for udlejning af parkeringsplads til køretøjer finder anvendelse på pladser til parkering af alle transportmidler, herunder både.
Udlejning af liggepladser på land er momspligtig udlejning af parkeringsplads til køretøjer, herunder både.
Udlejning af bådeplads på vand svarer til momspligtig udlejning af parkeringsplads, idet et område dækket med vand kan anses for fast ejendom, der kan udlejes eller bortforpagtes.
Se sag C-428/02, Fonden Marselisborg Lystbådehavn.
Udlejning af havneplads (fortøjningsareal, herunder eventuelle landanlæg (fortøjningsbro, kajanlæg)), til stationære husbåde er momsfritaget, jf. momslovens § 13, stk. 1, nr. 8. Se SKM2013.208.SKAT.
Se også D.A.5.8.4.1.2 Definition: Udlejning og bortforpagtning af fast ejendom.
En velgørende eller almennyttig forenings udlejning af bådpladser til medlemmer er momsfritaget. Se ML § 13, stk. 1, nr. 22. Se SKM2003.19.TSS.
Kommunerne er afgiftspligtige ved betalingsparkering i parkeringshuse. Se SKM2002.166.TSS og SKM2006.370.LSR.
Kommunerne er ikke afgiftspligtige af betalingsparkering på offentlig vej. Se den beskrevne praksisændring nedenfor om betalingsparkering på offentlig vej.
Tidligere var kommunerne afgiftspligtige af indtægter ved betalingsparkering på offentlig vej. Se ML § 3, stk. 2, nr. 3. Se SKM2002.166.TSS.
Praksis ifølge SKM2002.166.TSS ændres dog.
Herefter er en kommune som offentlig myndighed ikke en afgiftspligtig person ved opkrævning af parkeringsafgift efter vejloven § 107, stk. 2 om offentlige veje. Kommunen er ved opkrævning af parkeringsafgift ikke i en retlig konkurrencesituation med momspligtige erhvervsvirksomheder. Se SKM2006.370.LSR.
Herefter er kommunerne således
Se SKM2006.598.SKAT.
I områder, hvor der er indført parkeringsrestriktioner i nærmere afgrænsede tidsrum, er der for beboere og håndværkere indført mulighed for at parkere alligevel trods restriktionen. Beboere og håndværkere skal betale et gebyr til kommunen for administration ved udstedelse af en parkeringslicens, eksempelvis:
Kommunerne er ikke afgiftspligtige af gebyrer for administration ved udstedelse af disse beboerlicenser og erhvervslicenser. Opgaven bliver udført i kraft af kommunens egenskab af offentlig virksomhed og ikke i konkurrence med erhvervsvirksomheder. Se ML § 3, stk. 2, nr. 3.
Den årlige afgift, som i nogle tilfælde bliver opkrævet ud over ekspeditionsgebyret, er betaling for parkering. Afgiften skal derfor behandles efter ovenstående regler om betalingsparkering.
Se SKM2002.166.TSS.
Har en kommune ved en fejl opkrævet moms på gebyr for administration ved udstedelse parkeringslicenser, dvs. i strid med SKM2002.166.TSS, skal momsen ikke betales tilbage til kommunen i det omfang tilbagebetalingen medfører en berigelse for kommunen.
Når momsen er opkrævet i strid med SKM2002.166.TSS, skal momsen således ikke betales tilbage til kommunen, da kommunen har overvæltet momsen på de beboere, håndværkere mv., som har betalt et gebyr for administrationen ved udstedelse af parkeringslicenserne.
Se SKM2009.529.LSR.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
EU-domme | ||
C-428/02, Fonden Marselisborg Lystbådehavn | Ved Vestre Landsrets kendelse af 15. november 2002 i sagen vedrørende SKM2001.48.LSR blev EF-domstolen bedt om at komme med en fortolkning af dagældende artikel 13, punkt B, litra b, herunder af bestemmelsens nr. 2, i det 6. momsdirektiv. EF-domstolen afsiger den 3. marts 2005 dom i sagen. Det fremgår af dommen, at 6. momsdirektivs artikel 13, punkt B, litra b, skal fortolkes således, at begrebet udlejning af fast ejendom omfatter udlejning af bådepladser på vand og liggepladser på land til både på et havneareal. Begrebet køretøjer omfatter alle transportmidler, herunder både. På baggrund af EF-domstolens dom i sag C-428/02, Fonden Marselisborg Lystbådehavn, tager sagsøgte i sagen SKM2001.48.LSR bekræftende til genmæle overfor Skatteministeriets påstand. Sagsøgte anerkender, at udlejning af liggepladser (vinteropbevaring af både) er momspligtig som parkeringspladser. Vestre Landsret har i overensstemmelse hermed afsagt dom den 8. juli 2005. Som det fremgår af EF-domstolens dom i sag C-428/02, Fonden Marselisborg Lystbådehavn, finder EF-domstolen, at
| Se |
C-173/88, Morten Henriksen | Begrebet "udlejning af pladser til parkering af køretøjer" omfatter udlejning af ethvert areal, der er bestemt til parkering af køretøjer, herunder lukkede garager. Udlejning af pladser til parkering af køretøjer er ikke undtaget fra momsfritagelsen, når udlejningen sker i nær tilknytning til en momsfritaget udlejning af fast ejendom. Dette er tilfældet, hvis - for det første - pladsen til parkering af køretøjer og den faste ejendom, der er bestemt til anden brug, hører til samme bebyggelse, og hvis - for det andet - begge de nævnte ejendomme udlejes til den samme lejer af én og samme ejer. | Se UfR 1990, 72H |
Højesteretsdomme | ||
UfR1990, 72H | Højesteret fastslår på baggrund af EF-domstolens præjudicielle afgørelse sag C-173/88, Morten Henriksen, at udlejer af det konkrete garageanlæg er momspligtig. Udlejer ejer ikke nogen af de nærliggende huse men alene garagerne. Udlejningen sker således ikke i nær tilknytning til momsfritaget udlejning af fast ejendom. | Se sag C-173/88, Morten Henriksen |
TfS1996, 357HD | En forhøjet parkeringsafgift, der bliver opkrævet som betaling for uberettiget parkering i et privat ejet parkeringsanlæg, er momspligtig. Den forhøjede afgift, der opkræves med hjemmel i et aftalelignende forhold, findes at måtte anses som vederlag for en ydelse omfattet af momsloven. | Stadfæster TfS1995, 332ØLD |
Landsretsdomme | ||
TfS1995, 332ØLD | En forhøjet parkeringsafgift, der bliver opkrævet som betaling for uberettiget parkering i et privat ejet parkeringsanlæg, er momspligtig. Den forhøjede afgift, der opkræves med hjemmel i et aftalelignende forhold, findes at måtte anses som vederlag for en ydelse omfattet af ML. | Stadfæstes i TfS1996, 357HD |
Landsskatteretskendelser | ||
En kommune har opkrævet moms af gebyr for administration ved udstedelse parkeringslicenser. Kommunens betaling af moms er sket i urigtig formening om skyld, se SKM2002.166.TSS, men momsen skal ikke tilbagebetales, idet kommunen har overvæltet momsen på beboere, håndværkere mv. som har betalt et gebyr for administrationen ved udstedelse af parkeringslicenserne. | ||
Forholdet mellem andelsboligforeninger og andelshavere kan ikke betragtes som udlejning og derfor ikke er omfattet af momsfritagelsen for udlejning af fast ejendom i ML § 13, stk. 1, nr. 8. Allerede af den grund kan udlejningen af parkeringspladserne til foreningens andelshavere ikke anses for at være et momsfrit accessorium til momsfri udlejning af fast ejendom. | Ændret se SKM2010.712.SKAT | |
En kommune er som offentlig myndighed ikke en afgiftspligtig person i relation til opkrævning af parkeringsafgift med hjemmel i vejloven § 107, stk. 2 om offentlige veje, da der ikke foreligger en retlig mulig konkurrencesituation i forhold til erhvervsvirksomheder. Landsskatteretten har i samme sag truffet afgørelse om, at kommunen er en afgiftspligtig person i relation til opkrævning af parkeringsafgift med hjemmel i vejloven § 107, stk. 1 om særligt indrettede offentlige parkeringspladser og -anlæg. Kommunerne kan anses for, at levere parkering i konkurrence med privat udbud af parkeringspladser i parkeringshuse. | ||
Udlejning af bådplads i en havn er momspligtig, da udlejningen ikke kan karakteriseres som udleje af fast ejendom efter ML § 13, stk. 1, nr. 8. Der er ikke tale om et afgrænset og identificerbart område. Udlejning af bådeplads på land (vinteropbevaring) må derimod karakteriseres som momsfri udlejning af fast ejendom. Både er ikke køretøjer og udlejningen er dermed ikke momspligtig udlejning af parkeringsplads. | Se sag C-428/02, Fonden Marselisborg Lystbådehavn | |
TfS1994, 746MNA | Udlejning af staldplads for heste er ikke længere anset for momspligtig udlejning af parkeringsplads. Udlejning af staldplads/hestebokse er herefter omfattet af fritagelsesbestemmelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 8, 1. pkt., som udlejning af fast ejendom. | |
MNA1979, 601 | Sejlklubbers udlejning af bådeplads er anset som havnevirksomhed, der er omfattet af afgiftspligten efter ML § 2, stk. 2. Sejlklubbers udlejning af liggeplads på land er sidestillet med udlejning af parkeringsplads, der også er omfattet af afgiftspligten efter ML § 2, stk. 3, punkt h, 2. pkt. | Se sag C-428/02, Fonden Marselisborg Lystbådehavn |
SKAT | ||
Landsskatteretten har i kendelse af 28. september 2010, j. nr. 10-00946 ændret praksis i forhold til SKM2007.882.LSR. I den forbindelse er udsendt styresignal SKM2010.712.SKAT, hvorefter andelsboligforeningers levering af brugsrettigheder til andelshaverne mod betaling af boligafgift er omfattet af momsfritagelsen for udlejning af fast ejendom. Den ændrede praksis træder i kraft 1. april 2011. | ||
Kommunerne er
| ||
Kontrolafgift udstedt ved ulovlig parkering på private pladser i sin helhed er omfattet af momspligten. Det gælder uanset om den ulovlige parkering er sket på pladser med betalingsparkering, pladser med gratisparkering eller på pladser, hvor der ikke må parkeres. | ||
Told- og Skattestyrelsen henviser til den præjudicielle forespørgsel sag C-428/02, Fonden Marselisborg Lystbådehavn og anfører på baggrund af en konkret henvendelse, at udlejning af havneplads til en husbåd er momspligtig. Der skal således betales moms af pladslejen. Se SKM2004.14.TSS. | ||
Told- og Skattestyrelsen udtaler sig om omfanget af momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22, for velgørende eller på anden måde almennyttige foreninger m.fl.s levering af varer og ydelser i forbindelse med aktiviteter. Sejlklubbers udlejning af bådpladser, liggeplads på land, havne- og beddingpladser er momspligtige, selvom udlejningen kun sker til foreningens medlemmer efter Mn. 601/79 og Mn. 739/80. En velgørende eller almennyttig forenings udlejning af bådpladser i tilfælde, hvor udlejningen sker til medlemmer, vil ikke være salg af forretningsmæssig karakter, der er undtaget fra momsfritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22, 3. pkt. Udlejning til ikke-medlemmer vil derimod som udgangspunkt være forretningsmæssig havnedrift. Er udlejningen til andre end medlemmer m.v. imidlertid af ubetydeligt omfang, er det Styrelsens opfattelse, at udlejningen i sin helhed er omfattet af fritagelsen i ML § 13, stk. 1, nr. 22, efter bestemmelsens 1. og 2. pkt. Også her vil det bero på en konkret bedømmelse, hvornår udlejningen er ubetydelig. | ||
Kommunerne er afgiftspligtige af indtægter ved betalingsparkering på offentlig vej efter ML § 3, stk. 2, nr. 3, fordi kommunerne leverer i konkurrence med erhvervsvirksomheder. | Ændret se SKM2006.370.LSR og SKM2006.598.SKAT | |
Kommunerne er ikke afgiftspligtige af gebyr for administration ved udstedelse af parkeringslicenser, da opgaven bliver udføret i kraft af kommunens egenskab af offentlig virksomhed og ikke i konkurrence med erhvervsvirksomheder. Se ML § 3, stk. 2, nr. 3. | ||
Styrelsen oplyser, at Skatteministeriet indbringer Landsskatterettens kendelse af 6. december 2000, TfS2001, 159.LSR (gengivet i SKM2001.48.LSR) med påstand om at udlejning af liggepladser på land (vinteropbevaring af både) er momspligtig. | Se sag C-428/02, Fonden Marselisborg Lystbådehavn | |
Styrelsen oplyser, at Skatteministeriet overvejer spørgsmålet om anke af Landsskatterettens kendelse af 6. december 2000, (efterfølgende gengivet i SKM2001.48.LSR), der delvist ændrer hidtidig praksis. Efter hidtidig praksis er udlejning af bådeplads, liggeplads på land og havne-/beddingspladser momspligtig. Havne m.fl. betaler således moms af pladsleje, herunder eventuelt indskud eller deposita, der bliver opkrævet ved udlejning til faste lejere, samt af havnepenge, der opkræves ved gæstesejleres benyttelse af havnen. | Se sag C-428/02, Fonden Marselisborg Lystbådehavn | |
AFG 739/1980 | Ministeriet for skatter og afgifter meddeler, at udlejning af havne- og beddingspladser er afgiftspligtig efter lovens afgiftspligt for udlejning af camping- og parkeringsplads. Afgift skal efter ML § 3, stk. 1, punkt b, svares af foreningen, selv om afsætningen udelukkende sker til foreningens medlemmer. Afgift skal svares af foreningen, selv om afsætningen udelukkende sker til foreningens medlemmer. | Se om den senere indførte ML § 13, stk. 1, nr. 22 i SKM2003.19.TSS |