I dette afsnit beskrives reglerne om fredskovpligt efter skovloven og de skattemæssige konsekvenser af fredskovpligt.
Afsnittet indeholder:
Når et areal er fredskovpligtigt, betyder det, at den, der ejer arealet, til enhver tid har pligt til at anvende det til skovbrugsformål. De fredskovpligtige arealer kaldes fredskove. En fredskov skal dyrkes erhvervsmæssigt efter skovlovens regler. Fredskovpligtige arealer skal efter skovloven drives efter reglerne om god og flersidig skovdrift. Fredskovpligten medfører, at der skal foretages genplantning efter hugst, og at genplantningen skal bestå af træarter, der kan danne sluttet skov af højstammede træer. Se skovloven, der senest er offentliggjort ved LBK nr. 946 af 3. juli 2013. Se også Den juridiske vejledning, afsnit C.C.
Spørgsmålet om, hvorvidt skoven er drevet erhvervsmæssigt, afgøres efter skattelovgivningens almindelige regler.
De fleste skove i Danmark er fredskove. Fredskovpligten medfører som udgangspunkt, at arealet i fremtiden skal anvendes til skov.
Pligten medfører derfor en række begrænsninger i ejerens råden over ejendommen og ejendommens undergrund. Når handelsværdien for en skovejendom skal fastsættes, spiller det derfor en væsentlig rolle, om skoven er fredskovpligtig.
Fredskovpligten er ikke tinglyst på ejendommen. De fredskovpligtige arealer er alene noteret i matriklen. Naturstyrelsen kan tillade, at fredskovpligten på en skovejendom ophæves, fx fordi arealet skal bebygges.
Det kan kun ske under forudsætning af, at der lægges fredskovpligt på et andet areal (erstatningsskov) efter Naturstyrelsens godkendelse.
For at det kan gennemføres, betaler den oprindelige indehaver af arealet, der er beplantet med fredskov, et beløb til indehaveren af det areal, hvor den erstattende fredskov skal placeres. Rent teknisk frikøber den første fredskovsejer en byrde på ejendommen, mens den nye fredskovsejer bliver betalt for at påtage sig en byrde.
Det er SKATs opfattelse, at den oprindelige fredskovsejer kan lægge beløbet til anskaffelsessummen. For den nye fredskovsejer bliver rådighedsindskrænkningen efter Skatteministeriets opfattelse et delsalg af ejendommen, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.