C.H.2.1.6.6 Erhvervelse eller afståelse af fast ejendom ved gave eller arveforskud

Dette afsnit beskriver den skattemæssige behandling af overdragelse af fast ejendom ved gave eller arveforskud.

Afsnittet indeholder:

Regel

Overdragelse af fast ejendom som gave eller arveforskud sidestilles med salg. Erhvervelse af fast ejendom ved gave eller arveforskud sidestilles med køb. Se EBL § 2, stk. 2.

Erhvervet ved gave eller arveforskud

Er en afstået fast ejendom erhvervet ved gave eller arveforskud, benyttes den værdi, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat ved erhvervelsen, som udgangspunkt for beregningen af fortjeneste ved afståelsen. Har erhvervelsen ikke været gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig, anvendes ejendommens værdi i fri handel på erhvervelsestidspunktet som udgangspunkt. Se EBL § 3, stk. 1.

Afståelse sket ved gave eller arveforskud

Er afståelse sket ved gave eller arveforskud, betragtes den værdi, der lægges til grund ved beregningen af gaveafgift eller indkomstskat i forbindelse med overdragelsen, som afståelsessum. Er overdragelsen hverken gaveafgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes værdien i fri handel på overdragelsestidspunktet som overdragelsessum. Se EBL § 3, stk. 2.

Ingen gaveanmeldelse

Hvis der ikke er indgivet gaveanmeldelse rettidigt til SKAT, kan SKAT fremtvinge anmeldelsen ved sagsanlæg ved domstolene.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse

Afgørelsen i stikord

Yderligere kommentarer

SKAT

SKM2010.803.SR

Omstødelse efter arvelovens § 31, stk. 1, af en gave (ejendom), der var ydet i 2007 fra en nu afdød far til sin ene datter med den konsekvens, at gaven var ugyldig, ville medføre, at den fortjeneste, som faderen havde opgjort ved overdragelsen i indkomståret 2007, skulle annulleres. Annullering af beregnet skat.