Afstås en fast ejendom ved jordombytning, sidestilles det som udgangspunkt med salg af fast ejendom efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven.
Der gælder særlige regler for opgørelsen af den skattepligtige fortjeneste ved jordombytning af ubebyggede arealer, der foretages som led i en jordfordelingssag efter jordfordelingsloven eller i forbindelse med en ekspropriation efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation af fast ejendom, lov om offentlige veje eller lov om planlægning. Reglerne gælder, når angivne betingelser er opfyldte. Se EBL § 7, stk. 1.
Se også afsnit (C.H.2.1.12) om reglerne ved jordombytning i jordfordelingssag med videre.