Dette afsnit beskriver reglerne om forhøjelse af den opgjorte anskaffelsessum ved delafståelse af fast ejendom.
Afsnittet indeholder:
Der gælder særlige regler for regulering af anskaffelsessummen ved delsalg af landbrugsejendomme mv., der er erhvervet før den 19. maj 1993. Se afsnit (C.H.2.1.9.10).
Når anskaffelsessummen ved delafståelse af en fast ejendom skal opgøres, tages der udgangspunkt i anskaffelsessummen for hele ejendommen, som den er opgjort efter reglerne i EBL § 4 (kontantomregning og indgangsværdier) og eventuelt pristalsreguleret efter reglerne i EBL § 4 A.
Se også afsnit (C.H.2.1.9.5) om opgørelse af anskaffelsessummen ved delafståelse.
I de tilfælde, hvor ejeren kun afstår en del af en fast ejendom, skal det faste tillæg til anskaffelsessummen beregnes forholdsmæssigt med udgangspunkt i det faste tillæg på 10.000 kr., der gælder ved afståelse af hele ejendommen. Se EBL § 5, stk. 1, og afsnit (C.H.2.1.9.6.2).
Tillægget beregnes som:
10.000 kr. x anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås/anskaffelsessummen for hele ejendommen
Betingelserne for beregning af det faste tillæg på 10.000 kr., som er nævnt i afsnit (C.H.2.1.9.6.2) om afståelse af hele ejendommen, gælder også ved delsalg.
Delsalg af landbrugsejendomme mv., skovbrugsejendomme og blandet benyttede ejendomme, er omfattet af EBL § 9.
Når der er tale om afståelse af en del af en
hvor stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen er omfattet af EBL § 9, stk. 1, om skattefrihed af fortjenesten for denne del af ejendommen, beregnes der et forholdsmæssigt 10.000 kr.-tillæg.
Tillægget beregnes som:
10.000 kr. x anskaffelsessummen for den del af ejendommen, der afstås, nedsat med den del af anskaffelsessummen, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen
anskaffelsessummen for hele ejendommen, nedsat med den del af anskaffelsessummen, der vedrører stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen
Det er ikke en forudsætning for denne beregning af 10.000 kr.-tillægget, at stuehuset med tilhørende grund og have eller ejerboligen indgår i delsalget.
Beregningen af en forholdsmæssig andel af 10.000-kr.-tillægget i forbindelse med opgørelsen af fortjenesten ved afståelse af en del af en fast ejendom skal ske på grundlag af enten
Se TfS 1999, 758 DEP.
Salg af nyudstykkede parceller skulle skatteretligt kvalificeres som helsalg, når den endelige og bindende aftale var indgået efter, at udstykningen var approberet. Sælgers erhvervelse af parcellerne var sket på det tidspunkt, hvor de faktisk var erhvervet som del af en større ejendom. 10.000 kr.-tillæg skulle gives år for år og skulle reduceres forholdsmæssigt for de år, hvor de udstykkede grunde endnu var en del af en større ejendom. Tillægget kunne ikke gives for udstykningsåret, hvis de udstykkede parceller var afstået i det år, hvor udstykningen var approberet. Se SKM2005.189.LSR.
På en grund, der var erhvervet i 1980, blev der i 1981 opført en bygning, der brændte i 1983. For den periode, hvor skatteyderen ejede både grunden og bygningen, skulle der ske en forholdsmæssig fordeling af 10.000 kr.-tillægget mellem grund og bygning efter værdiforholdene mellem disse. Se Skd. 1985.73.224.
Ved et senere salg af restejendommen kan ejeren kun tillægge den endnu ikke udnyttede del af det faste tillæg for årene inden delsalget til den del af anskaffelsessummen, der vedrører restejendommen. For de efterfølgende år gives der fuldt 10.000 kr.-tillæg, hvis der ikke senere sker delsalg fra ejendommen.
Betingelserne for beregning af tillæg for afholdte udgifter til forbedringer mv. ved afståelse af hele ejendommen gælder tilsvarende ved delsalg. Se EBL § 5, stk. 2, og afsnit (C.H.2.1.9.6.2) om forhøjelse af anskaffelsessummen.
Tillægget for afholdte forbedringsudgifter mv. skal reduceres ved delsalg.
Som tillæg til anskaffelsessummen kan der kun medregnes udgifter til forbedringer mv., som kan henføres til den afståede del af ejendommen.
Endvidere kan udgifterne kun medregnes til anskaffelsessummen i det omfang, de i det enkelte kalenderår overstiger den forholdsmæssige del af 10.000 kr.-tillægget, der er opgjort som nævnt ovenfor. Se EBL § 5, stk. 2.
Ved et senere salg af restejendommen, kan ejeren kun tillægge den beregnede, men endnu ikke tillagte del, af tillægget for forbedringsudgifter mv. til den del af den resterende anskaffelsessum, der vedrører restejendommen.
Anskaffelsessummen skal forhøjes med betalingen for visse mælkekvoter efter særlige regler. Se EBL § 5, stk. 3.
Reglerne for regulering af anskaffelsessummen med mælkekvoter er nærmere beskrevet i afsnit (C.H.2.1.9.11).
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsskatteretskendelser | ||
EBL § 5, stk. 1, rummer ingen mulighed for at forhøje 10.000 kr.-tillægget forholdsmæssigt på grundlag af en tidligere arealoverførsel. | ||
Ved opgørelse af fortjenesten ved salg af ejendom, hvortil der var sket en arealoverførsel, kunne der ikke ske en forholdsmæssig forhøjelse af 10.000 kr.-tillægget som følge af arealoverførslen. | ||
Beregning af 10.000 kr.-tillægget ved delsalg i forskellige situationer. |