Dette afsnit indeholder reglerne for henstand med betalingen af skat af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, der er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven.
Afsnittet indeholder:
SKAT kan efter ansøgning tillade, at der gives henstand med betalingen af skatten af fortjeneste ved afståelse af fast ejendom, når omstændighederne, herunder navnlig hensynet til videreførelsen af en erhvervsvirksomhed, taler derfor. Se EBL § 12, stk.1.
Henstand kan gives, uanset på hvilken måde fortjenesten er opstået (salg, skade mv.).
Tilladelse til henstand kan omfatte den del af skatten, som forholdsmæssigt falder på fortjenesten på den afståede ejendom. Se EBL § 12, stk. 3.
Skatten beregnes som en forholdsmæssig andel af hver af de skatter, der indgår i skatteberegningen efter PSL §§ 6, 7 og 8, i det omfang en fortjeneste indgår i beregningsgrundlaget for skatten.
Det samlede beløb, der kan gives henstand med, udgør derfor summen af den forholdsmæssige andel af de kommunale indkomstskatter, sundhedsbidrag, bundskat og topskat efter fradrag af personfradrag, der kan henføres til fortjeneste ved afståelse af fast ejendom.
For juridiske personer eller andre, hvor skatten beregnes med en proportional skatteprocent, beregnes henstandsbeløbet som en forholdsmæssig andel af skatten.
Henstandsordningen er betinget af følgende:
Sikkerheden kan fx bestå i et skadesløsbrev med oprykkende prioritetspanteret i den nyerhvervede ejendom efter de prioriteter, der indestår ved overtagelsen, men inden for kontantejendomsværdien. Sikkerhed kan dog også stilles i form af bankgaranti eller lignende.
For at få henstand skal anskaffelsessummen for den eller de genanskaffede faste ejendomme mindst svare til afståelsessummen for den afståede ejendom. Ganske uvæsentlige differencer er dog ikke til hinder for, at der kan gives henstand.
Se EBL § 12, stk. 2 og 3.
Er fortjenesten konstateret i anledning af en skade, udløber fristen for at genanskaffe dog først med udgangen af det indkomstår, der følger efter det, hvor erstatningen er endeligt fastsat. Når der er ganske særlige omstændigheder, kan fristerne for at genanskaffe forlænges efter ansøgning. Se EBL § 12, stk. 4.
Henstanden gives i øvrigt på nærmere vilkår, der fastsættes i hvert enkelt tilfælde. Som vejledning for praktiseringen af henstandsordningen gælder følgende:
Henstandsbeløbet vil blive krævet forrentet fra det tidspunkt, hvor skattebeløbet er forfaldent til betaling. Forrentningen skal ske med en rentesats på 1 pct. p.a. over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 6 pct. p.a. Renteudgiften kan fratrækkes i den skattepligtige indkomst.
Endvidere vil henstandsbeløbet i almindelighed blive krævet afdraget inden for et tidsrum af 15 år fra forfaldstidspunktet. Hvor skatten af fortjenesten stammer fra en forsikrings- eller erstatningssum for brand eller anden skade, kan der dog gives afdragsfri henstand, indtil den skattepligtige har afhændet den genanskaffede (genopførte) ejendom.
Ansøgning om henstand skal sendes til SKAT.