Dette afsnit handler om beskatning af ejendomme, der er pålagt frigørelsesafgift.
Afsnittet indeholder:
Ejendomme, der før den 1. januar 2004 blev pålagt en frigørelsesafgift, vil på salgstidspunktet være omfattet af de almindelige regler i ejendomsavancebeskatningsloven. Der gives dog et fradrag, der udgør det dobbelte af frigørelsesafgiften, og dette fradrag modregnes i den opgjorte fortjeneste.
Se i den sammenhæng afsnittet "Konsekvenser af ophævelsen for allerede ydet henstand og betalt frigørelsesafgift" i de generelle bemærkninger til lov nr. 458 af 9. juni 2004 om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove og af lov om planlægning samt ophævelse af ejerlejlighedsavancebeskatningsloven og frigørelsesafgiftsloven.
Hvis frigørelsesbeløbet ikke er indbetalt, omfatter beskatningen ved afståelsen af ejendommen derfor både frigørelsesafgiften og den regulerede fortjeneste efter ejendomsavancebeskatningsloven.
Enkelte bestemmelser i frigørelsesafgiftsloven er overført til planloven eller videreført som overgangsbestemmelser.
Der er tale om følgende:
En kommune var udelukket fra at gøre brug af valgmuligheden i overgangsbestemmelsen i § 19, stk. 6, i ændringsloven (lov nr. 458 af 9. juni 2004), da kommunen i medfør af reglerne i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, ikke er skattepligtig efter reglerne i EBL. Se SKM2014.306.ØLR.
Afgørelse samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Landsretsdomme | ||
Sagen angik spørgsmålet om, hvorvidt H1 Kommune som ejer af fast ejendom kunne benytte reglerne i en overgangslov og få en meddelt henstand med betaling af en pålagt frigørelsesafgift erstattet med beskatning efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven. Dette ville for kommunen indebære en de facto eftergivelse af den pålignede og skyldige afgift, da kommunen som skattesubjekt generelt er fritaget for beskatning (herunder ejendomsavancebeskatning). Den påberåbte overgangsbestemmelse sondrede efter sin ordlyd ikke mellem forskellige former for ejere. Landsretten fandt det mest nærliggende at fortolke overgangsloven således, at det var en betingelse for at anvende den påberåbte bestemmelse, at skatteyderen i det hele taget var skattepligtig af ejendomsavancer, således at der ved anvendelse af overgangsbestemmelsen (fortsat) ville ske beskatning af den indtil da afgiftsbelagte værdistigning. Lovmotiverne støttede denne lovfortolkning, da det efter forarbejderne ikke var hensigten, at beskatningen af værdistigningen skulle bortfalde, men blot at den skulle ske på et senere realisationstidspunkt gennem beskatning af ejendomsavancen. Der var heller ikke støtte i forarbejderne for at antage, at det havde været lovgivers hensigt at frigøre kommuner for allerede pålagt afgift. Da H1 Kommune ikke var skattepligtig efter reglerne i ejendomsavancebeskatningsloven, var kommunen derfor udelukket fra at tilvælge reglen i overgangsloven med eftergivelse til følge. |