Dette afsnit beskriver beregningen af nedslag for udenlandsk indkomst og skat, når den selvstændige har valgt beskatning efter virksomhedsskattelovens afsnit 1.
Afsnittet indeholder:
Når en udenlandsk indkomst indgår i virksomhedsordningen, skal der gives lempelse i den danske skat, hvis indkomsten bliver dobbeltbeskattet. Nedslaget for den udenlandske indkomst sker på grundlag af de beløb, der er overført fra virksomheden til personlig indkomst eller kapitalindkomst. Hvis der spares op i virksomheden, skal virksomhedsskatten også lempes.
Der opstår typisk dobbeltbeskatning ved, at en person,
For en person, der er hjemmehørende her i landet, kan dobbeltbeskatningen løses enten ved hjælp af
Lempelse efter en dobbeltbeskatningsaftale kan ske efter metoderne:
Regler om lempelse efter creditmetoden findes i LL § 33. Denne bestemmelse kan også bruges af begrænset skattepligtige her til landet.
Metoderne til lempelsen af dobbeltbeskatning kan nærmere beskrives sådan:
Når en udenlandsk indkomst skal lempes efter metoden "eksemption med progressionsforbehold efter gammel metode", indgår den udenlandske indkomst ikke i den skattepligtige indkomst. Den udenlandske indkomst skal derimod indgå i skatteberegningen.
Ved lempelse efter metoden "eksemption med progressionsforbehold efter ny metode" indgår den udenlandske indkomst i den skattepligtige indkomst.
Ved begge metoder får den selvstændige et nedslag i de pålignede skatter, der udgør den del af den samlede danske skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
De to eksemptionsmetoder giver samme lempelse. Forskellen ligger alene i den betydning, det har i forskellige sammenhænge, at den skattepligtige indkomst efter den gamle metode er mindre.
Størrelsen af den udenlandske skat er uden betydning, fordi størrelsen af lempelsen alene er afhængig af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst.
Efter creditmetoden indgår den udenlandske indkomst i opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dobbeltbeskatningen bliver ophævet ved, at Danmark giver nedslag i de beregnede skatter med det mindste beløb af:
Metoden giver credit for hele den udenlandske skat, når den er mindre end den danske skat af den udenlandske indkomst. Når den udenlandske skat er større end den danske skat af den udenlandske indkomst, giver metoden kun credit for et beløb, der udgør den danske skat af den udenlandske indkomst.
I xSKM2016.604.BRx skulle en skatteyder, der drev virksomhed i flere lande, opgøre sin virksomhedsindkomst under ét, jf. VSL § 2, stk. 3. Da den samlede virksomhedsindkomst var negativ, kunne der ikke gives credit i dansk skat for betalt skat i et af landene.
I alle metoderne skal beregningen af lempelsen ske med udgangspunkt i denne brøk:
udenlandsk indkomst x dansk skat
den samlede skattepligtige indkomst
Hvis lempelsen skal ske efter creditmetoden, skal der tages hensyn til den udenlandske skat, hvis den er mindre end den lempelse, der er beregnet efter ovenstående brøk. Den danske skat skal lempes med det mindste af de to beløb.
Når både udenlandske og danske indkomster indgår i virksomhedsindkomsten, opgøres den udenlandske indkomst som den del af den skattepligtige virksomhedsindkomst, der relaterer sig til den udenlandske virksomhed. Brøken ser herefter sådan ud:
(dansk skat x skattepligtig virksomhedsindkomst x (udenlandsk indkomst / overskud efter AM-bidrag)) / (samlet skattepligtig indkomst) |
Udenlandsk virksomhedsindkomst skal lempes særskilt for hver af de skatteberegninger, der fremgår af personskatteloven, fx topskat, bundskat, kommuneskat, sundhedsbidrag. Se PSL §§ 6 - 8 c.
Der skal også beregnes en lempelse for virksomhedsskatten.
Når der udelukkende er tale om udenlandske indkomster fra samme land, er udgangspunktet for lempelsesberegningerne disse brøker:
Beregning af nedslag i kommunale skatter og sundhedsbidrag:
(Kommunale skatter x skattepligtige hævninger x (udenlandsk indkomst / overskud efter AM-bidrag)) / (skattepligtig indkomst) |
Skatteværdien af personfradrag er trukket fra i de kommunale skatter. Den skattepligtige hævning er hævningen af årets overskud efter AM-bidrag.
Beregning af nedslag i bundskat:
(bundskat x skattepligtig hævning x (udenlandsk indkomst / overskud efter AM-bidrag)) / (personlig indkomst + positiv eller negativ kapitalindkomst) |
Beregning af nedslag i topskat:
(topskat x topskattegrundlag fra hævning x (udenlandsk indkomst / overskud efter AM-bidrag)) / (personlig indkomst + heri fratrukne indbetalinger til kapitalpension + positiv kapitalindkomst) |
Topskatten i brøken er efter fradrag af eventuelt resterende skatteværdi af personfradrag. Topskattegrundlag fra hævning er hævningen af årets overskud til beskatning som personlig indkomst efter AM-bidrag og tillagt hævning af årets kapitalafkast, i det omfang det indgår i topskattegrundlaget.
xSom det fremgår af ovenstående brøker, er det en generel forudsætning for, at der gives nedslag i de nævnte skattearter, at der er hævet beløb fra virksomheden, som indgår i den skattepligtige indkomstx.
Beregning af nedslag i virksomhedsskat:
(virksomhedsskat x opsparet overskud x (udenlandsk indkomst / overskud før AM-bidrag)) / (opsparet overskud) |
xSom det fremgår af ovenstående brøker, vil nedslaget udelukkende blive givet i virksomhedsskatten, hvis ingen andel af overskuddet er overført til den skattepligtige indkomst. Er den samlede virksomhedsindkomst 0 eller negativ, vil der således ikke skulle beregnes nedslag (hverken i virksomhedsskatten eller øvrige skattearter) for eventuel positiv udenlandsk indkomst, der indgår i virksomhedsindkomsten. Se også SKM2016.604.BR.x
Den udenlandske indkomst, der skal lempes, skal opgøres efter danske regler. Det er derfor uden betydning for lempelsen, om rentekorrektion indgår i virksomhedsindkomsten eller i den personlige indkomst. Rentekorrektionen er en del af den danske opgørelse af den udenlandske indkomst. Den indgår derfor i skatten af den indkomst, der skal lempes. Se TfS 1997.830 DEP.
Der er ikke fastsat regler i virksomhedsskatteloven om fordelingen af rentekorrektionen mellem dansk og udenlandsk indkomst.
Formålet med rentekorrektionen er at modvirke, at private renteudgifter kan trækkes fra i den personlige indkomst. Det stemmer derfor overens med rentekorrektionens formål at fordele rentekorrektionen forholdsmæssigt mellem virksomhederne på grundlag af nettorenteudgifterne, forhøjet med kurstab og nedsat med kursgevinster. Ved at anvende nettorenteudgifterne som fordelingsnøgle sker korrektionen der, hvor renteudgifterne er trukket fra.
Se også afsnit
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Byretsdomme | ||
xEn skatteyder, der anvendte virksomhedsskatteordningen, drev virksomhed i flere lande. Den samlede virksomhedsindkomst var negativ, men i Sverige gav virksomheden overskud, og der var betalt skat i Sverige. Når en skatteyder vælger at anvende virksomhedsskatteordningen, forudsætter såvel ordlyden af som formålet med bestemmelsen i LL § 33, stk. 1, om creditlempelse, at der betales indkomstskat i Danmark af den i udlandet beskattede indkomst i virksomhedsordningen, før der foreligger en dobbeltbeskatning, som kan føre til fradrag i skatteyderens indkomstskat i Danmark. Eftersom det samlede resultat af virksomhederne i virksomhedsordning var negativt, var der ikke beregnet nogen virksomhedsskat i Danmark, og der var heller ikke på anden måde svaret indkomstskat i Danmark af overskuddet i den svenske del af virksomhedsordningen. Skatteyderen kunne derfor ikke opnå creditlempelse for den i Sverige betalte skat.x | Tidligere instans SKM2015.648.LSR. |