C.C.5.4.1 Generelt om kapitalafkastordningen for aktier og anparter

Dette afsnit beskriver reglerne for anvendelse af ordningen, formålet med ordningen og hvilke aktier og anparter ordningen ikke kan anvendes på. Der gives også et eksempel på anvendelse af ordningen.

Afsnittet indeholder:

Regel

Reglerne for denne særlige kapitalafkastordning står i VSL § 22 c. Reglerne giver en erhvervsdrivende, der erhverver aktier eller anparter i et selskab, mulighed for at beregne et kapitalafkast.

Reglen kan bruges på alle aktier og anparter, undtagen

Hvem er omfattet af reglen?

Erhvervsdrivende, der køber en erhvervsmæssig virksomhed, der drives i selskabsform, kan bruge reglen.

Den erhvervsdrivende skal have ejet aktierne eller anparterne i mindre end 11 år. Ordningen kan højst løbe i 10 år efter købet af aktierne eller anparterne. Se VSL § 22 c, stk. 2, nr. 7.

Se også

Se også afsnit C.C.5.4.2 for en nærmere beskrivelse af betingelserne for brug af ordningen, herunder ejerandele eller indflydelse.

Formålet med ordningen

Formålet med ordningen er at sidestille køb af et selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, med køb af en personligt ejet virksomhed i relation til skatteværdien af fradrag for renteudgifter.

Ved køb af en personligt ejet virksomhed kan virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen bruges. Det betyder, at køberen (den selvstændigt erhvervsdrivende) får fuld skatteværdi af fradraget for de renteudgifter, der er forbundet med købet.

Ved køb af en virksomhed, der drives i selskabsform, kan aktierne eller anparterne ikke indgå i virksomhedsordningen eller kapitalafkastordningen.

Se også

Bemærk

For at begrænse ordningen til egentlige virksomhedsovertagelser er der fastsat en række krav, som skal være opfyldt for, at den selvstændige kan bruge ordningen. Ordningen kan også bruges ved successive erhvervelser af aktier og anparter.

Fradrag for renteudgifter af lån til køb af aktier eller anparter

Den særlige kapitalafkastordning giver den selvstændige mulighed for på skematisk vis at få fuld skatteværdi af fradraget for de renteudgifter, der kan anses for at være gået til købet af aktierne eller anparterne. Det sker ved, at der beregnes et kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter, som trækkes fra i den personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten. Der bliver ikke trukket noget fra i beregningsgrundlaget for AM-bidrag. Se VSL § 22 c, stk. 1.

For at undgå problemer med afgrænsningen af hvilket lån eller hvor meget af et lån, der er anvendt til aktie- eller anpartserhvervelse, kan renteudgifter til køb af aktier eller anparter trækkes fra i den personlige indkomst inden for rammerne af den særlige kapitalafkastordning. Fradraget er derfor ikke et direkte fradrag for renteudgifter af lån til aktie- eller anpartserhvervelse som led i en virksomhedsovertagelse

Fradragsretten er ikke afhængig af, hvilken rækkefølge forskellige dispositioner foretages i. Det bliver ikke afgørende, om den selvstændige først optager et lån, køber aktier for låneprovenuet, og derefter køber en ejendom for kontante midler, eller om han eller hun køber ejendommen for låneprovenuet og bagefter køber aktierne for det kontante beløb.

Se også

Se også afsnit C.C.5.4.3 om beregning af kapitalafkast i kapitalafkastordningen for aktier og anparter.

Eksempel på betydning af skatteberegning ved brug af ordningen

Eksemplet viser fordelene ved brug af VSL § 22 c, stk. 2, nr. 3 a.

Eksemplet kan kun bruges i år 1, fordi forudsætningerne kan ændres i de efterfølgende 9 år, afhængigt af bl.a. renteudgifternes størrelse. Dog er principperne de samme for de efterfølgende år.

A ønsker pr. 1. januar x2017x at erhverve halvdelen af en virksomhed, der er drevet i selskabsform. A erhverver 50 pct. af aktiekapitalen mod betaling af 2.000.000 kr. A optager i denne forbindelse et lån i et pengeinstitut på 1.000.000 kr. til en rente på 7 pct. p.a. og de resterende 1.000.000 kr. bliver betalt kontant.

Købesum for 50 pct. af aktiekapitalen

2.000.000 kr.

Heraf lånefinansieret ved banklån til 7 pct. p.a.

1.000.000 kr.

Renteudgifter

70.000 kr.

Uden brug af den særlige kapitalafkastordning:

Renteudgifter

-70.000 kr.

Ændring i kapitalindkomst

-70.000 kr.

Fradragsværdi ved ændret kapitalindkomst, sundhedsbidrag, kommune- og kirkeskat (fx 33,3 pct. i en gennemsnitskommune)

-23.310 kr.

Nettoudgift for A uden brug af den særlige kapitalafkastordning

46.690 kr.

Hvis nettoudgiften skal finansieres via udbytter, skal selskabsindkomsten før 25 pct. selskabsskat udgøre

103.206 kr.

Beløb til udbytte efter selskabsskat, hvoraf aktieindkomstskatten udgør 42 pct.

80.501 kr.

Ved brug af den særlige kapitalafkastordning:

Renteudgifter

-70.000 kr.

Kapitalafkast (værdien af aktier x kapitalafkast på fx 1 pct. x2017x. Satsen for x2017x foreligger p.t. ikke)

20.000 kr.

Ændring i kapitalindkomst

-50.000 kr.

Ændring i personlig indkomst

-20.000 kr.

Skat af ændret kapitalindkomst (fx 33 pct. i en gennemsnitskommune)

-16.500 kr.

Fradragsværdi ved ændret personlig indkomst (fx 51,5 pct. i en gennemsnitskommune)

-10.300 kr.

Nettoudgift for A

43.200 kr.

Hvis nettoudgiften skal finansieres via udbytter, skal selskabsindkomsten før 22 pct. selskabsskat udgøre

99.309 kr.

Beløb til udbytte efter selskabsskat, hvoraf aktieindkomstskatten udgør 42 pct.

74.482 kr.

1) Det forudsættes, at kapitalindkomsten beskattes som positiv nettokapitalindkomst med en skattesats på 51,5 pct.

Fradragsværdi ved valg af ordningen (-16.500 - 10.300 kr.)

26.800 kr.

Fradragsværdi uden valg af ordningen

23.310 kr.