Dette afsnit handler om gennemsnitsmetoden i KGL § 26, stk. 3.
Afsnittet indeholder:
Den gennemsnitlige anskaffelsessum skal anvendes ved opgørelse af gevinst og tab på visse typer fordringer. Se KGL § 26, stk. 4.
Gennemsnitsmetoden gælder for: | ...med; |
|
|
Den gennemsnitlige anskaffelsessum beregnes for samtlige fordringer. Reglen gælder for fordringer i både danske kroner og fremmed valuta.
Reglen finder anvendelse for gevinst og tab på fordringer, når afståelsen sker den 27. januar 2010 eller senere.
Se også om gennemsnitsmetoden i afsnit
Personer og dødsboer, der driver næringsvirksomhed med finansiering skal anvende den gennemsnitlige anskaffelsessum ved opgørelse af gevinst og tab på gæld, der er udstedt på samme vilkår af samme udsteder. Se KGL § 26, stk. 3.
Den gennemsnitlige anskaffelsessum beregnes for samtlige gældsforhold. Reglen gælder for gæld både i danske kroner og i fremmed valuta.
Reglen finder anvendelse for gevinst og tab på gæld, når indfrielsen sker den 27. januar 2010 eller senere.
Se også afsnit om gennemsnitsmetoden i afsnit C.B.1.7.2 Opgørelse af gevinst og tab på gæld for personer.
To eller flere fordringer i samme valuta anses for udstedt på ens vilkår, når der er identitet med hensyn til valuta, rente og løbetid. Se. TfS 1999, 192 (DEP).
Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta. Se TfS 1999, 172 (DEP).
En valutakonto anses for en fordring i fremmed valuta. Renterne anses for erhvervet på tilskrivningstidspunktet til valutakursen på dette tidspunkt. Den løbende rentetilskrivning på en valutakonto påvirker dermed den gennemsnitlige anskaffelsessum på kontoen (fordringen). Indsættes der et beløb på en valutakonto (fordring), skal der beregnes nye gennemsnitlige anskaffelsessummer. Den valutakurs, der skal anvendes, er valutakursen på det tidspunkt, hvor der indsættes/tilskrives på kontoen.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
SKAT | ||
TfS 1999, 192 (DEP) | Departementet udtaler, at det som hovedregel kan siges, at to eller flere fordringer i fremmed valuta er udstedt på samme vilkår, når valuta, rente og løbetid er identiske. | |
TfS 1999, 172 (DEP) | En euro-redenominering i danske kroner er en afståelse og stiftelse af en ny fordring, idet der i denne situation ændres valuta. Euro-deltagende landes nationale valutaer anses for én og samme valuta. |