Dette afsnit beskriver ikrafttrædelsesregler om indgangsværdier, når der skiftes princip for indkomståret 1998 eller senere.
Personer og dødsboer, som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet, skal ved opgørelse af gevinst og tab anvende
Se KGL § 42, stk. 9, 1. pkt.
Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning fra. Se KGL § 42, stk. 9, 2. pkt.
Hvis personen eller dødsboet efter reglerne i KGL § 42, stk. 11-15, har valgt at benytte indgangsværdier i stedet for den faktiske anskaffelsessum henholdsvis værdien ved forpligtelsens påtagelse, anvendes den valgte indgangsværdi som primoværdi.
Personer eller dødsboer som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse. Se KGL § 42, stk. 10.
Selskaber mv., som for indkomståret 1998 eller senere skifter fra lagerprincippet til realisationsprincippet, skal ved opgørelse af gevinst og tab anvende
Se KGL § 41, stk. 10, 1. pkt.
Ved ændring fra realisationsprincippet til lagerprincippet anvendes fordringens anskaffelsessum eller forpligtelsens værdi ved stiftelsen, som værdien primo for det første indkomstår, hvor ændringen har virkning fra. Se KGL § 41, stk. 10, 2. pkt.
Hvis selskabet efter reglerne i KGL § 41, stk. 14-17, har valgt at benytte indgangsværdier i stedet for den faktiske anskaffelsessum eller værdien ved forpligtelsens påtagelse, anvendes den valgte indgangsværdi som primoværdi.
Selskaber mv. som efter tidligere gældende regler har fået tilladelse til at anvende en anden opgørelsesmåde end realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fordringer og gæld, bevarer denne tilladelse. Se KGL § 41, stk. 12, 1. pkt. Dette gælder ikke realkreditinstitutter mv. og livsforsikringsselskaber. Se KGL § 41, stk. 12, 2. pkt.