Skatteforlaget

    

C.B.1.7.14 Realkreditinstitutters mv. opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld

Dette afsnit handler om realkreditinstitutters mv. opgørelse af gevinst og tab på fordringer og gæld.

Afsnittet indeholder:

• Opgørelsesprincipper og værdiansættelse
• Gevinst og tab på fordringer
• Gevinst og tab på gæld
• Kredsen af skattepligtige omfattet af KGL § 27
• Ikrafttrædelse.

Opgørelsesprincipper og værdiansættelse

Lagerprincippet

Realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed, Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark og aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, skal anvende lagerprincippet på samtlige fordringer og gæld. Det vil sige, at lagerprincippet skal anvendes både for udlånsvirksomheden og for fondsbeholdningen. Se KGL § 25, stk. 5.

Se afsnit C.B.1.6.13 om fradrag for nedskrivninger på udlån og hensættelser på garantier mv. for pengeinstitutter og realkreditinstitutter mv.

Realisationsprincippet

Efter KGL § 41, stk. 11 kan aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, uanset reglerne i § KGL 25, stk. 5, vælge at anvende realisationsprincippet på

• lån i fremmed valuta og
• de obligationer i danske kroner med en pålydende rente, som er lig med eller højere end mindsterenten, der er udstedt til finansiering heraf.

Adgangen til at vælge realisationsprincippet er betinget af, at

• lånet er ydet efter rentestøtteordningen om skibsbygning på danske værfter på baggrund af en kontrakt, der er indgået inden den 1. januar 1998, og
• aktieselskabet, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut, også anvender realisationsprincippet på de indgåede swapaftaler.

Ændre opgørelsesmetoder

Realkreditinstitutter mv. kan ikke få tilladelse til at anvende andre opgørelsesmåder.

Værdiansættelse af fordringer

I KGL § 27 er der regler om værdiansættelse af realkreditinstitutternes beholdning af pantebreve og andre fordringer, der indgår i udlånsvirksomheden.

Værdiansættelse af institutternes øvrige fordringer, gæld og finansielle kontrakter ansættes til markedsværdi.

Gevinst og tab på fordringer

KGL § 27, stk. 1, indeholder en regel for værdiansættelsen af fordringer, der indgår i realkreditinstitutternes mv. udlånsvirksomhed.

Baggrund

Udgangspunktet efter kursgevinstloven er, at fordringer og gæld ansættes til markedsværdien. Markedsværdien af gæld (obligationer) er obligationernes kursværdi. Fastlæggelsen af markedsværdien på fordringer (pantebreve) skal bl.a. ske ud fra en vurdering af kreditrisikoen på pantebrevet. Det vil sige, at værdiansættelsen af pantebrevene skal ske under hensyn til hver enkelt låntagers økonomiske forhold.

Dette forhold, men især låntagernes solidariske hæftelse og en højere kreditvurdering af realkreditinstitutterne mv. betyder, at en anvendelse af markedsværdien typisk vil føre til højere værdier på gælden (obligationerne) end på fordringerne (pantebrevene). Resultatet vil blive en skattemæssig asymmetri, uanset at der er symmetri på betalingssiden.

Realkreditinstitutterne mv. er kendetegnet ved, at deres udlånsvirksomhed fungerer under et balanceprincip, og dermed er der symmetri mellem indbetalinger og udbetalinger.

For at imødegå denne asymmetri skal realkreditinstitutterne mv. ved værdiansættelsen af pantebrevene anvende det beløb, pantebrevene kan indfries til i stedet for markedsværdien. Ved indfrielsesbeløbet forstås indfrielsesomkostninger, eksklusive kursskæring, rentebeløb på obligations- og lånesiden samt omkostninger. For de hidtil udbudte produkter vil indfrielsesbeløbet typisk svare til kursværdien af obligationsrestgælden på de underliggende obligationer. Se KGL § 27.

For konverterbare lån skal værdiansættelsen ske uden hensyn til, at debitor altid kan indfri lånet til gældens indfrielseskurs. Gældens indfrielseskurs kan ikke anvendes som maksimumsværdi. Hvis de udstedte obligationer ligger over gældens indfrielseskurs, skal pantebrevet dermed følge med op i værdi.

Gevinst og tab på gæld

Realkreditinstitutterne mv. skal værdiansætte den gæld (obligationerne), der indgår i deres udlånsvirksomhed, til markedsværdien.

I forhold til fordringer (pantebreve), som kan indfries ved indlevering af de underliggende obligationer, kan der ved

• betaling af ordinære afdrag
• refinansiering eller
• hel eller delvis ekstraordinær indfrielse,

opstå den situation, at betalingen på pantebrevet ligger i èt indkomstår, mens udtrækningen af obligationerne først sker i det næste indkomstår.

For at imødegå dette periodiseringsproblem skal den del af gælden, der modsvarer indfrielsen eller refinansieringen, allerede på indfrielses-/betalingstidspunktet, ansættes til gældens indfrielseskurs (udtrækning) henholdsvis gældens dagskurs (annullering eller opkøb til annullering). Se KGL § 27, stk. 2.

Kredsen af skattepligtige omfattet af KGL § 27

Værdiansættelsesreglen gælder for

• realkreditinstitutter, der er omfattet af lov om finansiel virksomhed. Se KGL § 27, stk.1
• Kreditforeningen af kommuner og regioner i Danmark
• aktieselskaber, der er omfattet af lov om et skibsfinansieringsinstitut.

Værdiansættelsesreglen gælder også for andre, der opfylder følgende betingelser i KGL § 27, stk. 3, hvis

• der er tale om udlån med sikkerhed som nævnt i KGL § 22, stk. 1, 5. pkt.
• udlånene er ydet af andre selskaber end dem, der er omfattet af KGL § 27, stk. 1, eller en person eller et dødsbo, der driver næringsvirksomhed ved finansiering.
• selskabet, personen eller dødsboet har valgt at opgøre gevinst og tab på fordringer og gæld efter lagerprincippet.

KGL § 27, stk. 3 er indsat ved lov nr. 577 af 6. juni 2007 § 11, nr. 12.

KGL § 27, stk. 3 finder anvendelse på obligationer og værdipapirer, der udstedes, og lån, der ydes eller overtages den 1. juli 2007 eller senere.

Ikrafttrædelse

KGL § 27, stk. 1 og 2 er indsat ved lov nr. 439 af 10. juni 1997 og har virkning fra indkomståret 1998.