C.A.5.17.7.3.4 Krav om individuel aftale

Dette afsnit beskriver betingelsen, om at der skal være en individuel aftale.

Afsnittet indeholder:

Regel

Det er en betingelse, at den ansatte og det selskab, hvor den pågældende er ansat, har aftalt, at LL § 7 H ,skal anvendes. Se LL § 7 H, stk. 2, nr. 1.

Der skal indgås aftale med hver enkelt ansat, som modtager aktier mv. Aftalen skal være indgået med arbejdsgiverselskabet, uanset om aktierne mv. modtages fra dette selskab eller et selskab, der er koncernforbundet hermed. Aftalekravet betyder, at reglerne i LL § 7 H kun kan anvendes, hvis der er enighed om aftalen mellem arbejdsgiverselskabet og den ansatte.

Vederlaget skal være entydigt identificeret i aftalen. Derudover skal aftalen bl.a. indeholde svar på følgende spørgsmål:

Der skal være tale om fremtidigt vederlag. En allerede erhvervet bonus kan ikke overføres til en medarbejderaktieordning efter LL § 7 H. Skatterådet har afvist at lade en bonus indgå i en medarbejderaktieordning, da der allerede var erhvervet ret til bonussen forinden aftalen om overførsel. Se SKM2010.261.SR.

Hvis betingelsen om en individuel aftale ikke er opfyldt, er konsekvensen, at de tildelte aktier mv. omfattes af de almindelige regler om beskatning på retserhvervelsestidspunktet eller på udnyttelsestidspunktet, hvis betingelserne i LL § 28 er opfyldt. Dermed får selskabet modsvarende fradragsret, hvis betingelserne herfor er opfyldt. De tildelte aktier mv. kan eventuelt være omfattet af reglerne i LL § 7 A, forudsat at betingelserne for anvendelse af denne bestemmelse er opfyldt.

Oversigt over afgørelser, domme, kendelser, SKAT-meddelelser med videre

Skemaet viser relevante afgørelser på området:

Afgørelse
samt evt. tilhørende SKAT-meddelelse
Afgørelsen i stikordYderligere kommentarer
SKAT
SKM2010.261.SRDet kunne ikke aftales, at en andel af bonus, som kom til udbetaling i 2009, kunne overføres til en medarbejderaktieordning.

Skatterådet fastslog, at der allerede var erhvervet ret til bonussen forinden aftale om overførsel.

Skatterådet bekræftede, at det kan aftales, at bonussen fremover indgår i medarbejderaktieordningen og dermed vil kunne omfattes af LL § 7 H.