C.A.5.17.7.3.9 Medarbejderaktier må ikke udgøre en særlig aktieklasse

Det er en betingelse, at aktier, der modtages af ansatte, herunder aktier, som den ansatte kan erhverve eller tegne i henhold til modtagne købe- eller tegningsretter, ikke udgør en særlig aktieklasse, jf. LL § 7 H, stk. 2, nr. 5.

Hvorvidt der foreligger en særlig aktieklasse, skal afgøres ud fra de selskabsretlige regler. Der er ikke tale om en skattemæssig afgrænsning. Fx betyder en indløsningsklausul for medarbejderaktier ved fratræden ikke, at der foreligger en særlig aktieklasse for medarbejderaktier. Betingelsen skal være opfyldt hele tiden. Hvis der efterfølgende oprettes en særlig aktieklasse, betyder det, at betingelsen ikke er opfyldt, og LL § 7 H kan dermed ikke anvendes.