Afsnittet beskriver sondringen mellem afgørelse og faktisk forvaltningsvirksomhed.
Afsnittet indeholder:
Se også afsnit A.A.2.2., afgørelsesbegrebet
Der er tale om faktisk forvaltningsvirksomhed, når RIM giver afslag på at deltage i
Det betyder, at en klage om RIMs afslag ikke kan indbringes for Landsskatteretten eller anden myndighed.
Da RIM overtager kreditorbeføjelserne, når en fordring overdrages til inddrivelse i RIM, må RIMs beslutning vedrørende, inddrivelse, afskrivninger m.v. anses for at være truffet på vegne af kreditor. RIMs afgørelse om afskrivning af krav er derfor ikke sådanne afgørelser om inddrivelse af fordringer, der efter INDOG § 17 kan påklages til Landsskatteretten. Se SKM2012.104.LSR
RIMs afgørelser om afdragsvis betaling eller henstand med betalingen overfor en igangværende virksomhed kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed. Se SKM2010.833.LSR.
Landsskatteretten har i SKM2007.618.LSR truffet afgørelse om, at fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, der ligeledes kan påklages til Landsskatteretten.
Det er en afgørelse, når RIM fastsætter en afdragsordning efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Se SKM2007.451.SKAT.
En afdragsordning, der efter § 5, stk. 3, 3. pkt. er fastsat efter bekendtgørelsens kapitel 6 om betalingsevnevurdering, er også en afgørelse, hvor der skal gives klagevejledning om adgang til klage til Landsskatteretten
Ombudsmanden har den 31. maj 2007 udtalt, at
"Efter min opfattelse er fastsættelse af en afdragsordning med baggrund i tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, en afgørelse fordi beslutningen opfylder de almindelige forvaltningsretlige kriterier for hvornår der er tale om en afgørelse. En afgørelse i forvaltningslovens forstand er karakteriseret ved at beslutningen træffes af en forvaltningsmyndighed, at beslutningen retter sig mod fysiske eller juridiske personer, og at beslutningen ensidigt - og på baggrund af forvaltningsmyndighedens offentretlige hjemmelsgrundlag - fastlægger hvad der er eller skal være ret i det konkrete tilfælde. Restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af en afdragsordning på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, opfylder alle 3 kriterier. Der er endvidere næppe tvivl om fastsættelsen af en afdragsordning er et forhold af væsentlig betydning for de berørte borgere. Det er derfor efter min opfattelse klart at restanceinddrivelsesmyndighedens fastsættelse af en afdragsordning på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, er en afgørelse. Det er endvidere ret åbenbart at det ikke er af betydning for om en beslutning er en afgørelse i forvaltningslovens forstand om beslutningen er skønsmæssig eller fuldt lovbunden, dvs. udtømmende reguleret i skrevne regler."
RIM skal derfor give klagevejledning, når RIM fastsætter en afdragsordning på baggrund af tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5 stk. 1. Klagevejledningen skal opfylde de krav, der fremgår af inddrivelsesbekendtgørelsens §§ 38 og 39. Se SKM2007.332.SKAT.
I en afgørelse om, at en skyldner skulle betale afdrag på sin gæld til det offentlige, tog SKAT forbehold om at ville modregne i overskydende skat og børnefamilieydelse.
Landsskatteretten afviste at behandle en klage, idet de udtalte, at et forbehold for at foretage modregning er ikke en afgørelse, der kan påklages til Landsskatteretten. Et forbehold indebærer alene, at der kan foretages modregning, ikke at der faktisk vil blive foretaget modregning. Se SKM2008.1011.LSR
Foretages der modregning i overskydende skat mm. er dette en afgørelse. se SKM2013.475.LSR.
Skemaet viser relevante afgørelser på området:
Afgørelse samt | Afgørelsen i stikord | Yderligere kommentarer |
Byretsafgørelser | ||
Byretten fandt, at SKATs anmodning om underskrivelse af en gældserkendelse ikke indeholdte en afgørelse, men en opfordring til at underskrive gældserkendelsen for at afbryde forældelse for at undgå en udlægsforretning med deraf følgende omkostninger. | ||
Landsskatteretskendelser | ||
Landsskatteretten afviste en klage fra en fordringshaver over SKATs afskrivning af restancer, der var oversendt til RIM til inddrivelse. | ||
Landsskatteretten afviste en klage angående en afdragsordning for en igangværende virksomhed. Der blev lagt vægt på, at inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1, alene omfatter personer, herunder afdragsordninger for afmeldte virksomheder, og at afdragsordninger for igangværende virksomheder aftales som led i SKATs faktiske forvaltningsvirksomhed. | ||
I en afgørelse om, at en skyldner skulle betale afdrag på sin gæld til det offentlige, tog SKAT forbehold om at ville modregne i overskydende skat og børnefamilieydelse. Landsskatteretten afviste at behandle en klage over dette modregningsforbehold. | ||
Landsskatteretten har i sagen truffet afgørelse om, at fastsættelse af lønindeholdelsesprocenten efter inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, er en afgørelse i forvaltningslovens forstand, der ligeledes kan påklages til Landsskatteretten. | ||
Ombudsmandssager | ||
FOB 2016-3 | Ombudsmanden har udtalt, at SKATs pålæg af rykkergebyr i forbindelse med udsendelse af rykkerskrivelse er et udtryk for faktisk forvaltningsvirksomhed. Men stillingtagen til eventuelle indsigelse af rykkergebyret er en afgørelse |