Skatteforlaget |
|
G.A.3.1.2.5 Indeholdelsesprocenten – regler og beregningsmetoder
Dette afsnit beskriver reglerne om lønindeholdelsesprocenten, samt hvordan RIM beregner denne.
Afsnittet indeholder:
- Regel
- Omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten
- Beregning af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering
- Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten
- Den maksimale lønindeholdelsesprocent
- Den reducerede lønindeholdelsesprocent
Se også
Se også afsnit G.A.3.1.2.10, særskilt lønindeholdelse, der beskriver, hvordan RIM beregner den særskilte lønindeholdelse.
Regel
Lønindeholdelse sker med en procentdel (lønindeholdelsesprocenten) af den beregnede eller godskrevne A-indkomst reduceret med fradragsbeløbet efter skattekortet. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 2.
Indeholdelsesprocenten kan gradueres efter indkomstens størrelse. Jf. INDOG § 10, stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenhængen mellem indkomsten og indeholdelsesprocenten. Dette er sket i inddrivelsesbekendtgørelsen.
Lønindeholdelsesprocenten fastsættes i forhold til skyldners indkomst. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Da lønindeholdelse imidlertid skal foretages over eSkattekortet og dermed foretages i forhold til det samme trækgrundlag, som A-skat indeholdes af, skal der foretages en omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten.
Omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten
Lønindeholdelsesprocenten fastsættes som
- afdragsprocenten efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1
- ganget med indkomsten efter samme bestemmelse
- divideret med en på grundlag af indkomsten efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 5, stk. 1 opgjort A-indkomst inkl. A-indkomst omfattet af inddrivelsesbekendtgørelsen § 12
- reduceret med fradragsbeløb opgjort på årsbasis efter skattekortet.
Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 2. pkt.
Af SKM2008.495.SKAT fremgår det, at RIM til brug for omregningen af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten, skal anvendes følgende oplysninger:
Eksempel på omregning af afdragsprocenten til lønindeholdelsesprocenten (2010-sats).
- Skyldners nettoindkomst er 163.200 kr.
- Afdragsprocenten er 13 % (ikke forsørger).
- Indeholdelse i henhold til afdragsprocenten (tabeltræk) udgør årligt 21.216 kr.
- Skyldners trækprocent er 40.
Det månedlige skattekortfradrag er 4.000 kr. Det årlige skattekortfradrag udgør 12 x 4.000 kr. = 48.000
Nødvendig oplysning | Bemærkninger |
Skyldners nettoindkomst | Nettoindkomst opgøres efter bestemmelsen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1. Nettoindkomsten beregnes i SKAT´s TastSelv. Jf. SKM2008.5.SKAT |
Afdragsprocenten | Afdragsprocenten fastsættes i henhold til tabellen i inddrivelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1 |
Skyldners trækprocent i henhold til det nuværende eSkattekort | Skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet findes enten i
|
Skyldners skattekortfradrag på årsbasis i henhold til eSkattekortet. | Oplysninger om skyldners skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet findes enten i
|
Skyldners teknisk beregnede A-indkomst | Se nærmere hvordan den tekniske A-indkomst beregnes i nedenstående eksempel. |
Den tekniske beregning af A-indkomsten sker efter følgende beregningsmodel: Nettoindkomst - årlige skattekortfradrag |
Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende teknisk beregnet A-indkomst:
163.200 kr. - 48.000 kr.
------------------------------------ x 100 + 48.000 kr. = 240.000 kr.
100 - 40
Afdragsprocenten omregnes til lønindeholdelsesprocenten således: Nettoindkomsten x afdragsprocenten |
Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:
163.200 x 13
----------------------------- = 11,05 % (nedrundes til 11 %)
240.000 - 48.000
Lønindeholdelse udgør herefter årligt 21.120 kr. (11 % af 192.000 kr.)
Beregning af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering
Til brug for beregningen af lønindeholdelsesprocenten efter en konkret betalingsevnevurdering skal følgende oplysninger anvendes:
| Nødvendig oplysning | Bemærkninger |
|---|---|
| Det månedlige afdrag. | Det månedlige afdrag er beregnet på baggrund af en konkret betalingsevneberegning efter reglerne i inddrivelsesbekendtgørelsens kapitel 6. |
| Den månedlige A-indkomst og trækgrundlaget | Den månedlige A-indkomst skal forstås som det beløb, der skal betales A-skat af. Trækgrundlag er det beløb, som der efter skattefradraget rent faktisk trækkes skat af. |
Eksempel på A-indkomst og trækgrundlaget Indtægt 20.000 kr. + værdien af evt. fri bil. 4.000 kr. - ATP-bidrag 30 kr. - Eget pensionsbidrag 1.500 kr. Bruttoindkomst 22.470 kr. - AM-bidrag 1.797 kr. A-indkomst (Indtægt der skal betales skat af) 20.673 kr. - Månedsfradrag ifølge eSkattekort 3.025 kr. Trækgrundlaget 17.648 kr. | |
| Skyldners månedlige skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet | Oplysninger om skyldners månedlige skattekortfradrag i henhold til eSkattekortet findes enten i
|
Eksempel på omregning af lønindeholdelsesprocenten
- Det månedlige afdrag efter betalingsevneberegningen udgør 4.630 kr.
- Den månedlige A-indkomst udgør 20.673 kr.
- Det månedlige skattekortfradrag er 3.025 kr.
- Trækgrundlaget er 17.648 kr.
Lønindeholdelsesprocenten beregnes således:Månedlige afdrag x 100 |
Med de ovenfor nævnte tal giver det følgende lønindeholdelsesprocent:
4.630 x 100
------------------------ = 26,2 % (nedrundes til 26 %)
20.673 - 3.025
Der vil herefter blive lønindeholdt 4.588 kr. mdl. svarende til 26 % af 17.648 kr. (trækgrundlaget). Det kan ikke forventes, at det lønindeholdte beløb fuldstændigt vil svare til det beløb, som er fremkommet ved betalingsevneberegningen, som det mulige månedlige afdragsbeløb.
Nedrunding af lønindeholdelsesprocenten
Hvis den beregnede lønindeholdelsesprocent ikke er et helt tal, nedrundes den til nærmeste hele procent. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 3. pkt.
Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocentens fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, skal lønindeholdelsesprocenten nedrundes til nærmeste hele procent, hvis den ikke udgør et helt tal.
Eksempel
I et tidligere eksempel udgør lønindeholdelsesprocenten 11,05 %.
Efter nedrunding vil lønindeholdelsesprocenten udgøre 11 %.
Den maksimale lønindeholdelsesprocent
Den samlede indeholdelsesprocent efter KSL § 48, stk. 4, kan ikke overstige 100 procent. Jf. inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 4. pkt.
Det vil sige, at uanset om lønindeholdelsesprocenten fastsættes på baggrund af tabeltræk eller en konkret betalingsevneberegning, kan den samlede indeholdelsesprocent, det vil sige trækprocenten lagt sammen med lønindeholdelsesprocenten, ikke overstige 100 %.
Eksempel:
Hvis skyldners trækprocent i henhold til eSkattekortet udgør 40 %, kan lønindeholdelsesprocenten højest udgøre 60 %. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, eller § 13, stk. 1
Selv om lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 13, stk. 1, måtte udgøre fx 65 %, kan der kun ske lønindeholdelse med 60 %.
Hvis lønindeholdelsesprocenten i henhold til inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3 eller § 13, stk. 1, medfører, at den samlede indeholdelsesprocent overstiger 100, skal RIMs afgørelse om lønindeholdelse træffes med den procent, der kan rummes indenfor de 100 efter fradrag af trækprocenten i henhold til eSkattekortet. Det skal fremgå af afgørelsen når dette er tilfældet.
Den reducerede lønindeholdelsesprocent
Den reducerede lønindeholdelsesprocent kan anvendes, når RIM må antage, at lønindeholdelsesprocent, fastsat efter inddrivelsesbekendtgørelsen § 8, stk. 3, 2.-4. pkt., vil føre til væsentlig overdækning af gælden. Se inddrivelsesbekendtgørelsens § 8, stk. 3, 5. pkt. og § 13, stk. 1, 4. pkt.
I forbindelse med fastsættelse af en reduceret lønindeholdelsesprocent foreslår RIM, at lønindeholdelsesprocenten fastsættes således, at der er sikkerhed for, at der lønindeholdes tilstrækkeligt til at dække restance inklusiv renter og omkostninger.
Muligheden for at kunne fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent følger af forarbejderne til L 120, (Konsekvensændringer som følge af lov om et indkomstregister). I disse forarbejder er det blandt andet anført, at:
"Med den foreslåede ordning (lønindeholdelse over eSkattekortet) kan der opstå situationer, hvor der er lønindeholdt mere, end der er fornødent til dækning af de krav, lønindeholdelsen skal dække."
"Det er således ikke muligt, som i dag, at udstede et restancekort, der angiver, hvor meget der skal indeholdes inden indeholdelsen bortfalder. Dermed er det ikke muligt at lade lønindeholdelsen stoppe automatisk, når et vist beløb er nået. Lønindeholdelsen vil naturligvis stoppe, når Det Fælles Lønindeholdelsesregister konstaterer, at de krav, der foretages lønindeholdelse for, er dækket."
Det anførte i forarbejderne dækker over det forhold, at der foretages for meget lønindeholdelse i den måned, hvor restancen bliver færdigbetalt. Lønindeholdelse over eSkattekortet vil i forbindelse med slutafregningen medføre, at skyldner kan have et større eller mindre beløb til gode hos SKAT, som hurtigst muligt skal udbetales til skyldner efterfølgende.
Bestemmelsen om en reduceret lønindeholdelsesprocent kan herefter finde anvendelse i 2 situationer:
- Der foretages en længerevarende lønindeholdelse hos skyldner. Der resterer nu en restgæld, der er væsentlig mindre end det beløb, der indeholdes ved lønindeholdelsen. I denne situation kan RIM i forbindelse med den sidste lønindeholdelse for beløbet (slutafregningen) fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent.
Bemærk
Der må ikke fastsættes en reduceret lønindeholdelsesprocent, hvis der er truffet andre afgørelser om lønindeholdelse, der vil blive aktive, når den verserende lønindeholdelse har ført til indfrielse af gælden.
- RIM har modtaget en mindre restance til inddrivelse, fx en P-afgift. Restancen er væsentlig mindre end det beløb, der vil blive lønindeholdt hos skyldner ved én gang lønindeholdelse. I denne situation kan RIM fastsætte en reduceret lønindeholdelsesprocent, der fastsættes således, at der alene lønindeholdes det beløb, der er nødvendigt til dækning af restancen inklusiv eventuelle renter og omkostninger.