Afsnittet indeholder:
Ejendomsforbehold (herunder konsignationsaftaler, se nedenfor) og underpant i motorkøretøjer (herunder de såkaldte EU-knallerter ("45-knallerter")), påhængs- og sættevogne til biler og campingvogne skal tinglyses i bilbogen. Se TL § 42 d, stk. 1. Også retsforfølgning i sådanne køretøjer skal tinglyses, forudsat at skyldneren ikke er berøvet rådigheden over køretøjet. Se § 42d, stk.1, 2. pkt. Under retsforfølgning hører bl.a. udlæg, arrest og konkurs. Undtaget fra tinglysningskravet er håndpant, tilbageholdsret, brugsrettigheder, herunder leasing, og ejendomsret.
Ejendomsforbehold i de i TL § 42c nævnte køretøjer skal dog ikke tinglyses for at opnå beskyttelse mod retsforfølgning, hvis køretøjet hverken er, eller tidligere har været registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer. Se TL § 42 d, stk. 2. Bestemmelsen tager sigte på at undtage ejendomsforbehold i konsignationsaftaler mellem importører og forhandlere af nye biler mv. fra tinglysningskravet, for så vidt angår beskyttelse mod retsforfølgning. I stedet skal de sædvanlige betingelser for at anerkende en sådan beskyttelse ved konsignation være opfyldt, herunder kravet om regelmæssig afregning og kontrol hermed. Se G.A.3.2.2.1.3.6.7. I forhold til købere af nye biler mv. spiller disse ejendomsforbehold ingen rolle, da de netop ikke er til hinder for videresalg. Reglen omfatter kun endnu ikke registrerede biler mv., og ejendomsforbehold ifølge konsignationsaftaler er således ikke generelt undtaget fra tinglysningskravet i TL § 42 d, stk. 1.
Retsforfølgning, herunder udlæg, foretaget efter 1. juni 1993 skal som sagt altid tinglyses for at opnå omsætningsbeskyttelse, medmindre der er sket rådighedsberøvelse. Se TL § 42 d, stk. 1, 2. pkt. Modsat tidligere skal der ikke længere betales tinglysningsafgift i forbindelse med tinglysning af retspant, herunder udlæg. Se tinglysningsafgiftslovens § 1 nr. 2.
Hvis en skyldner, der af pantefogeden lovligt er tilsagt til en udgående udlægsforretning, ikke møder frem til udlægsforretningen, og skyldneren ejer en bil, der ikke er til stede på skyldners adresse, må pantefogeden alligevel kunne foretage udlæg i skyldnerens bil, hvis skyldner er registreret i Centralregisteret for Motorkøretøjer som ejer (og ikke udelukkende som bruger), idet bilen da må siges at være tilstrækkeligt identificeret i relation til RPL § 508. Pantefogeden skal dog efterlade en besked om udlægget af hensyn til tredjemands evt. bedre ret, samt skyldnerens mulighed for at varetage sine interesser, fx i forbindelse med en genoptagelse af udlægsforretningen, hvor skyldneren ønsker at anvende påvisningsretten efter RPL § 517, stk. 1.
Tinglyste rettigheder i motorkøretøjer mv. bortfalder efter forløbet af 10 år fra tinglysningen, medmindre der forinden er anmeldt ny tinglysning. Den underliggende fordring forældes derimod i medfør af forældelsesloven efter 3 år, medmindre den hviler på et særligt retsgrundlag. Dette indebærer, at den i RPL § 526 anførte forældelsesfrist på 1 år for udlæg i løsøre ikke gælder for udlæg i biler mv. Se tillige RPL § 526, stk. 5. Reglen i RPL § 526, stk. 4, 2. pkt., hvorefter et udlæg i løsøre bortfalder 8 uger efter hindringens (anke, kære eller tredjemands ret) ophør, gælder heller ikke for udlæg i de i § 42c nævnte køretøjer.
For prioritetsstillingen for udlæg i biler er det heller ikke RPL § 526, stk. 1 og 2 (tidspunktet for udlæggets foretagelse, når det er et pantefogedudlæg), der er afgørende, men derimod tinglysningen af udlægget. Et udlæg anses for tinglyst, når det er indført i bilbogen, og der er afsendt meddelelse fra tinglysningskontoret, om at dokumentet er tinglyst. Se TL § 42g, stk. 1. Hvis udlægget tinglyses, regnes retsvirkningerne allerede fra tidspunktet for udlæggets anmeldelse til tinglysning. I modsætning til tidligere, er det nu selve tidspunktet, hvor det elektroniske udlægsdokument kommer frem til tinglysningskontoret, der er afgørende for prioritetsstillingen. Udlægget indføres herefter direkte i tingbogen med angivelse af klokkeslæt.
Udlægshaveren har ikke krav på, at det udlagte aktiv fratages skyldneren, før der er indgivet begæring om tvangsauktion. Se RPL § 523, stk. 1. Hvis udlægshaveren påtænker straks at indgive en sådan begæring, kan det udlagte dog fratages skyldneren under udlægsforretningen. Det samme er tilfældet, hvis skyldneren er i færd med at ødelægge eller forringe det udlagte aktiv eller ikke overholder en afdragsordning. Hvis en bil, hvori der er foretaget udlæg, ikke er frataget skyldneren, skal den derfor først afhentes, når der inden for ovennævnte forældelsesfrist på 10 år indgives begæring om tvangsauktion.
For andet løsøre end motorkøretøjer mv. er der som nævnt oprettet en central edb-baseret personbog til afløsning af de hidtidige decentralt og manuelt førte personbøger. Der er bl.a. med henblik på koordinering af reglerne om bilbogen og om personbogen foretaget en række ændringer i tinglysningslovens kapitel 7. Centraliseringen betyder, at der hurtigt kan skabes et overblik over, om udlægsegnede løsøregenstande er underpantsat, eller om en påstået ægtepagt eksisterer.
Tinglysning af rettigheder vedrørende andet løsøre end motorkøretøjer mv. kan kun finde sted, når der er udtrykkelig hjemmel dertil.
Følgende skal tinglyses i personbogen:
For både bilbogen og personbogen er der mulighed for online-forespørgsler efter forudgående opkobling på systemet, ligesom selve tinglysningen foregår digitalt.
Underpantsætning af løsøre, både biler mv. og andet løsøre, bortfalder efter 10 år, medmindre der forinden er anmeldt ny tinglysning. Se TL § 47, stk. 9. Reglen svarer til bortfaldsreglen for tinglyste rettigheder over biler. Se TL § 42g, stk. 2. For begge reglers vedkommende er det dog en forudsætning, at den underliggende fordring ikke må være selvstændigt forældet efter forældelsesloven.
Ved udlæg i biler skal man være opmærksom på, at udlægget tillige omfatter en eventuel erstatningssum for bilen i tilfælde af, at denne skades eller går tabt.
Forsikringsselskaberne har pligt til at efterse bilbogen, inden erstatningssummen udbetales. Se FAL § 57, stk. 2. Der må dog antages at være en bagatelgrænse, hvis det må formodes, at panthavers retsstilling ikke forringes.