Skatteforlaget |
|
G.A.3.2.2.1.3.7 Hvad er en fordring?
En fordring er et krav, som en person eller et selskab (kreditor) har mod en anden part (debitor). En fordring består typisk i et pengebeløb, men den kan også bestå i andet. Den kan fx bestå i, at debitor skylder en arbejdsydelse, eller i at der skal leveres en ting. Et gaveløfte betyder, at man skal give den lovede gave, som fx kan være en ting.
Bemærk
I relation til retsplejelovens regler er en fordring et krav på betaling af en pengeydelse.
En lang række af fordringer er baseret på dokumenter i form af pantebreve, fakturaer og kontrakter mv., mens andre krav ikke foreligger i skriftlig form. Fælles for alle fordringer er, at de indeholder et krav om, at debitor skal betale eller give en ting/ydelse. Der er ikke i lovgivningen stillet formkrav til fordringer.
Efter RPL § 508 skal en fordring kunne identificeres, for at man kan foretage udlæg i den. Det betyder kun, at der er et krav om, at man kan bevise, at fordringen eksisterer, men ikke at den fx foreligger i skriftlig form mv.
Eksempel
Som eksempler på fordringer kan nævnes:
- obligationer og præmieobligationer
- pantebreve i fast ejendom eller løsøre
- indeståender i pengeinstitutter
- udestående ifølge fakturaer
- tilgodehavende ifølge gensidigt bebyrdende kontrakt
- tilgodehavender ifølge afregninger
- arvekrav
- tilgodehavender bestående af gevinster
- erstatningskrav for såvel tingsskade som for personskade
- lån af penge
- koncerninterne skattekrav, fx et datterselskabs tilgodehavende hos administrationsselskabet i form af ikke-betalt skatteværdi af et udnyttet underskud