En køberet kan udnyttes til køb af aktier (levering), men køberetten kan også sælges, afvikles ved differenceafregning eller udløbe uudnyttet.
Køberetter, der ikke er omfattet af ligningslovens LL § 7A, § 7 H eller § 28, skal beskattes efter de almindelige regler om retserhvervelse. Det betyder, at medarbejderen skal beskattes af værdien af køberetterne på retserhvervelsestidspunktet. Se LL § 16. Værdien af køberetterne beskattes som lønindkomst.
Værdien af køberetten opgøres til markedsværdien på retserhvervelsestidspunktet med fradrag af en eventuel egenbetaling. En eventuel egenbetaling skal ske med beskattede midler.
Hvis køberetten først retserhverves på udnyttelsestidspunktet (tidspunktet hvor aktien købes), opgøres værdien som forskellen mellem markedskursen og udnyttelseskursen.
Der skal beregnes og betales AM-bidrag af værdien af køberetten. Se AMBL § 2, stk. 2, nr. 7.
Medarbejderen bliver beskattet efter aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, når der er erhvervet endelig ret til køberetterne.
Se også afsnit