Dokumentets metadata

Omkostningsgodtgørelse - omfanget af skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2.

Ansøgning om omkostningsgodtgørelse blev ikke imødekommet, da der hverken før eller efter ikrafttrædelsen af skatteforvaltningsloven § 55, stk. 2, ydes omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten over SKATs afgørelser efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1.

Klagen vedrører afslag på anmodning om omkostningsgodtgørelse.

Landsskatterettens afgørelse
SKAT har afslået klagerens anmodning om omkostningsgodtgørelse.

Landsskatteretten stadfæster SKATs afgørelse.

Sagens oplysninger
Klageren har oplyst, at han købte en bil af mærket BMW X5 i Tyskland i oktober 2008, og at han på samme tidspunkt flyttede til Sverige.

I perioden oktober til december 2008 blev der 5 gange udstedt løse prøveskilte til bilen i Danmark dækkende 26 dage.

Den 28. december 2008 blev bilen standset af politiet i Danmark. Bilen var på standsningstidspunktet påsat tyske prøveplader, og det var klageren, der kørte bilen.

I januar 2009 blev bilen registreret hos den svenske trafikstyrelse. Bilen blev dog først sat i trafik i Sverige den 12. marts 2009.

Den 11. marts 2009 blev bilen standset af politiet i Danmark. Bilen var på standsningstidspunktet påsat svenske plader.

Bilen blev den 13. marts 2009 standset af politiet i København. Klageren, der førte bilen, oplyste til politiet, at han havde boet i Sverige fra september til december 2008, at han havde boet hos sin mor i Danmark siden december 2008, at han var ved at lede efter et andet sted at bo i Sverige, og at han var elev i Danmark. Politiet beslaglagde herefter bilen.

Klageren fik den 14. marts 2009 ny bopæl i Sverige.

Ved kendelse af 7. maj 2009 anførte byretten, at beslaglæggelsen af klagerens bil ikke kunne opretholdes, da betingelserne for beslaglæggelse efter toldlovens § 83 ikke var opfyldt. Klageren havde således hverken etableret bopæl eller hjemsted i Danmark.

Skattecentret meddelte klageren ved afgørelse af 24. august 2009, at klagerens bil var omfattet af registreringspligten i Danmark, jf. registreringsbekendtgørelsens § 3, stk. 1, nr. 1, jf. § 7, stk. 1, og at bilen derfor skulle have været indregistreret og afgiftsberigtiget i Danmark, inden klageren benyttede bilen til kørsel i Danmark, jf. registreringsafgiftslovens § 1. Klageren blev som følge heraf opkrævet 228.392 kr. i registreringsafgift.

Klagerens advokat påklagede skattecentrets afgørelse til Landsskatteretten.

Ved afgørelse af 28. april 2010 nedsatte Landsskatteretten registreringsafgiftskravet mod klageren til 0 kr. Landsskatteretten anførte, at klagerens bil ikke var registreringspligtig i Danmark, da klageren ikke på tidspunktet for standsningen den 13. marts 2009 kunne anses for at have bopæl i Danmark. Landsskatteretten henviste til færdselslovens § 72, stk. 1, 1. og 2. punktum, og § 76 samt § 3, stk. 1, nr. 2, § 7 og § 13 i registreringsbekendtgørelsen. Det fremgik af afgørelsen, at den var truffet af en kontorchef og en fuldmægtig fra Landsskatteretten.

I afgørelsen havde Landsskatteretten ikke afgivet en vejledende udtalelse om medholdsgraden i henhold til skatteforvaltningslovens § 56.

Klagerens advokat anmodede ved brev af 29. april 2010 på vegne af klageren om omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten med 26.250 kr. inklusiv moms.

Ved afgørelse af 5. juli 2010 meddelte SKAT klageren, at hans anmodning om omkostningsgodtgørelse ikke kunne imødekommes, da udgifterne ikke var godtgørelsesberettigede, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, da klagen til Landsskatteretten vedrørte registreringsafgiftspligt, og der ikke ved afgørelsen havde deltaget læge retsmedlemmer.

Klagerens advokat anmodede ved brev af 6. juli 2010 SKAT om at genoptage afgørelsen med den begrundelse, at sager om registrering af køretøjer ikke i henhold til skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, skulle være forelagt læge retsmedlemmer, førend der kunne gives omkostningsgodtgørelse, jf. teksten i loven: "bortset fra hæftelsessager, og sager om registrering af køretøjer".

SKATs afgørelse
SKAT har fastholdt afgørelsen af 5. juli 2010.

Det fremgår af bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007 med ændring, jf. bekendtgørelse nr. 799 af 20. august 2009, at klage over afgørelser vedrørende registreringsbekendtgørelsen behandles uden medvirken af ordinære retsmedlemmer.

Da klagen vedrører en afgørelse efter registreringsbekendtgørelsen, og der ikke har deltaget læge retsmedlemmer i afgørelsen, er de ansøgte udgifter ikke godtgørelsesberettigede, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, og bemærkningerne til lovforslag L 149, folketingssamling 2009/2010.

Klagerens påstand og argumenter
Klagerens repræsentant har fremsat påstand om, at klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse imødekommes.

Tilføjelsen: "og sager om registrering af køretøjer" er indsat i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, efter, at sagen er afsluttet i Landsskatteretten. Tilføjelsen bør ikke have tilbagevirkende kraft.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse
Af skatteforvaltningslovens § 52, stk. 1, og § 55, stk. 1 og 2, (lovbekendtgørelse nr. 175 af 23. februar 2011) fremgår følgende:

"§ 52. Der ydes en godtgørelse på 50 pct. af de udgifter, som en person omfattet af § 53 ifølge regning skal betale eller har betalt til sagkyndig bistand m.v. som nævnt i § 54 i de sager, der er nævnt i § 55. Dog ydes en godtgørelse på 100 pct., hvis den pågældende person i sagen har fået fuldt medhold eller medhold i overvejende grad.

§ 55. Godtgørelse ydes i følgende tilfælde:

1) Ved klage til skatteankenævnet eller til Landsskatteretten.

(...)

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, nr. 1, gælder dog ikke sager, der påklages til Landsskatteretten vedrørende told, afgifter eller arbejdsgiverkontrol, bortset fra hæftelsessager, og sager om registrering af køretøjer, når sagen efter retspræsidentens bestemmelse efter § 13, stk. 3, 1. pkt., skal afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer."

Der ydes således ikke omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med en sag, der påklages til Landsskatteretten, hvis sagen vedrører registrering af køretøj, og sagen efter skatteforvaltningslovens § 13, stk. 3, 1. punktum, afgøres uden deltagelse af læge retsmedlemmer.

Af § 1, stk. 1, nr. 106, i bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007 om afgørelse af visse klager i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer med senere ændring fremgår følgende:

"§ 1. Klage over følgende afgørelser behandles uden medvirken af ordinære retsmedlemmer:

(...)

106) Registreringsafgiftsloven bortset fra afgørelser om, hvorvidt et motorkøretøj er afgiftspligtigt efter denne lovs § 1, stk. 2 og 3, og §§ 7 og 7a, omfanget af en afgiftsfritagelse efter denne lovs § 2, og § 3, stk. 1-3, afgiftens beregning efter denne lovs §§ 4-6, samt den afgiftspligtige værdi efter denne lovs § 8."

Den omhandlede sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt klagerens bil er afgiftspligtig efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1. Klagen over Skattecentrets afgørelse af 24. august 2009 skulle derfor behandles i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, således som dette også er sket ved Landsskatterettens afgørelse af 28. april 2010. Der er derfor som udgangspunkt ikke omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten, jf. skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2.

Sætningen: "sager om registrering af køretøjer" blev indført i skatteforvaltningslovens § 55, stk. 2, ved lov nr. 545 af 26. maj 2010. Det fremgår af denne lovs § 4, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli 2010.

Loven var således ikke trådt i kraft på tidspunktet for klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten den 29. april 2010.

Indtil den 1. november 2005 kunne følgende afgørelser truffet af ToldSkat i 1. instans påklages direkte til Landsskatteretten, jf. dagældende § 29 a i registreringsafgiftsloven (lovbekendtgørelse nr. 977 af 2. december 2002):

"Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans af

- Spørgsmål om, hvorvidt et motorkøretøj er afgiftspligtigt efter § 1, stk. 2 og 3, og §§ 7 og 7 a,

- Spørgsmål om omfanget af en afgiftsfritagelse efter § 2 og § 3, stk. 1 - 3,

- Spørgsmål om afgiftens beregning efter §§ 4 - 6 og

- Spørgsmål om den afgiftspligtige værdi efter § 8.

Stk. 2. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3 A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 1."

Andre afgørelser om registreringsafgift, truffet af de regionale told- og skattemyndigheder, kunne indtil den 1. november 2005 påklages til Told- og Skattestyrelsen. Told- og Skattestyrelsens afgørelser kunne ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Fra 1. november 2005 kunne alle afgørelser om registreringsafgift, truffet af told- og skatteforvaltningen, påklages direkte til Landsskatteretten, jf. lov nr. 427 af 6. juni 2005 og lov nr. 428 af 6. juni 2005.

Af de almindelige bemærkninger til forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, skatteforvaltningsloven og opkrævningsloven (www.ft.dk. Lovforslag L54, folketingssamling 2005-2006) fremgår blandt andet følgende:

"2.2. Klage:

(...)

Klager som nævnt i den tidligere § 29 a i registreringsafgiftsloven afgøres fortsat med medvirken af særligt motorsagkyndige, mens øvrige klager afgøres som kontorsager i Landsskatteretten.

Såvel før som efter den 1. november 2005 betales gebyr for at indgive klage til Landsskatteretten over afgørelser som nævnt i tidligere § 29 a i registreringsafgiftsloven, og staten yder omkostningsgodtgørelse til klager for udgifter ved at klage.

Der bliver ikke ydet omkostningsgodtgørelse vedrørende udgifter forbundet med andre klager til Landsskatteretten over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter registreringsafgiftsloven, og der betales ikke gebyr for disse klager."

Endvidere fremgår følgende af bemærkningerne til den førnævnte lov nr. 545 af 26. maj 2010 (www.ft.dk. Lovforslag 149, folketingssamling 2009/2010):

"3.2.2. Lovforslagets indhold

(...)

På følgende punkter indebærer forslaget en videreførelse af gældende ret:

- Landsskatteretten er fortsat klageinstans for SKATs og politiets afgørelser. Landsskatteretten behandler sagerne uden medvirken af retsmedlemmer, og der er ikke adgang til omkostningsgodtgørelse.

(...)

Til nr. 14

Bestemmelserne i skatteforvaltningslovens kapitel 19 giver som udgangspunkt adgang til godtgørelse for udgifter til førelse af sager ved Landsskatteretten. Dog kan der efter § 55, stk. 3, ikke opnås omkostningsgodtgørelse i sager, som Landsskatterettens præsident har udvalgt til behandling uden medvirken af læge retsmedlemmer efter hjemlen hertil i § 13, stk. 3.

Efter den gældende retstilstand, hvor køretøjsregistreringssagerne ikke omfattes af skatteforvaltningsloven, er der ikke adgang til omkostningsgodtgørelse i sådanne klagesager ved Landsskatteretten, men den ændring i § 1, der er foreslået ved nr. 1 ovenfor, vil som udgangspunkt medføre, at der bliver adgang til omkostningsgodtgørelse.

Landsskatterettens præsident har besluttet, at disse klagesager ikke skal behandles under medvirken af læge retsmedlemmer, jf. bekendtgørelse nr. 1262 af 24. oktober 2007 om afgørelse af visse klager i Landsskatteretten uden medvirken af ordinære retsmedlemmer, som ændret ved bekendtgørelse nr. 799 af 20. august 2009. I forlængelse heraf foreslås det, at der indsættes en reference i § 55, stk. 3, til køretøjsregistreringssagerne. Hermed vil disse sager både aktuelt og efter en senere ikrafttræden af registreringsloven være undtaget fra omkostningsgodtgørelse. Forslaget indebærer dermed en videreførelse af den gældende retstilstand."

Da der således ikke før ikrafttrædelsen af lov nr. 545 af 26. maj 2010 blev ydet omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klage til Landsskatteretten over told- og skatteforvaltningens afgørelser efter registreringsafgiftslovens § 1, stk. 1, er det med rette, at SKAT har afslået klagerens ansøgning om omkostningsgodtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med klagen til Landsskatteretten.

SKATs afgørelse stadfæstes derfor.