Dokumentets metadata

Fradrag for driftsomkostninger - selskab - rette omkostningsbærer - uddannelse af østeuropæere

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt sagsøgeren i medfør af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, var berettiget til fradrag for udgifter, der hævdedes at være afholdt til uddannelse af et antal østeuropæiske personer.Byretten fastslog, at sagsøgeren ikke var berettiget til driftsomkostningsfradrag, idet sagsøgeren hverken havde dokumenteret, at udgiften var afholdt til det hævdede formål, eller at der med udgiftsafholdelsen var tale om varetagelse af selskabets interesser.

Parter

H2 A/S
(Advokat Keld Frederiksen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Sune Riisgaard)

Afsagt af byretsdommer

Lillian Lund Tinggaard

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 2. oktober 2008, drejer sig om, hvorvidt H2 A/S som en driftsomkostning kan fradrage udgifter til uddannelse af østeuropæisk personale.

Sagen er hovedforhandlet sammen med

BS 53/2009 H1.1 A/S mod Skatteministeriet,
BS 963/2008 B mod Skatteministeriet og
BS 964/2008 A mod Skatteministeriet.

Påstande

H2 A/S har nedlagt følgende påstande:

Principalt:

H2 A/S's skatteansættelse for indkomståret 2000 nedsættes med kr. 370.140 fra kr. 803.042 til kr. 432.902.

Subsidiært:

Sagsøgers skatteansættelse for indkomstårene nedsættes med et mindre beløb end anført under den principale påstand.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Sagens omstændigheder

Landsskatteretten afsagde den 1. juli 2008 følgende kendelse:

"...

Landsskatterettens afgørelse

Skattepligtig indkomst

Indkomståret 2000

Skatteforvaltningen har ikke godkendt fradrag for udgifter i forbindelse med uddannelse af østeuropæere i Danmark.

Selskabet har selvangivet fradrag med 370.140 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har drøftet sagen med Landsskatterettens sagsbehandler på et møde. C har repræsenteret klageren på et retsmøde.

Sagens oplysninger

A, B og C er brødre. A ejer alle anparter i H1 ApS, der ejer alle aktier i H1.1 A/S. Han er direktør i H1 ApS og H1.1 A/S. B ejer aktierne i H2 A/S, hvor han er direktør. Han er derudover ansat i H1.1 A/S. Ifølge selskabernes regnskaber ejer de ikke selskaber eller andele i selskaber i udlandet.

Brødrene har sammen stiftet det østeuropæiske selskab H3.

C har forklaret, at på grund af de høje lønomkostninger i Danmark ønskede virksomheden at flytte produktionen til Østeuropa, og man undersøgte, hvordan dette kunne gøres. Virksomheden havde kontakt til forskellige østeuropæiske virksomheder gennem årene og deltog indtil 1996 i et V-t-V-program, der gav tilskud til uddannelse af østeuropæerne. Herefter afholdt virksomheden selv alle udgifter til uddannelse og flytning af produktionen. Det blev besluttet at købe en igangværende østeuropæisk virksomhed, og den 10. november 2000 blev ABC-brødrene registreret som ejere af H3, der havde ca. 20 ansatte.

Selskabet har selvangivet fradrag med 370.140 kr. for en udgift, der er debiteret på konto 2360, "Kursister". Bogføringen er dateret den 30. juni 2000. Udgiften er krediteret på konto 5760, "Mellemregn. H1 ApS". Ifølge H1 ApS' konto 4370, "Gæld Østeuropa" skyldte H1 ApS pr. 30. juni 2000 370.140 kr. Ifølge H1 ApS' kontospecifikationer for konto 4370 for november 2002 og november 2001 skyldte selskabet 370.140 kr. På den sidste specifikation er teksten ændret fra "Udlæg Østeuropa" til "Mellemregning C".

Selskabet har oplyst, at C afholder udgifterne som udlæg, og at dette bogføres på Cs mellemregning med H1 ApS. Årsagen er, at man i koncernen har vedtaget, at der kun skal være en mellemregningskonto mellem B, A og C på den ene side og selskaberne på den anden side, idet man herved bevarer et bedre overblik over foretagne udlæg. Herefter bogføres udlæg mellem selskaberne afhængig af, hvilket selskab udgiften reelt vedrører.

Selskabet har fremlagt 11 A4-ark med teksterne:

"...

I have received from H1.1 A/S dkr. [beløb] for food and staying-expenses.

Date: [dato] Signature: [underskrift]

..."

Flere af underskrifterne er ulæselige. Der er ikke angivet adresser eller andre oplysninger, der kan identificere modtageren. De enkelte A4-ark indeholder mellem 2 og 5 kvitteringer for udbetalinger. Der er i alt kvitteret for 43 udbetalinger på i alt 370.140 kr. til 13 forskellige personer. Udbetalingerne ligger i området fra 4.020 kr. til 13.850 kr. 21 af udbetalingerne er ikke daterede. 4 udbetalinger er dateret "09/06". De resterende 18 er dateret i sidste halvdel af 1999.

Selskabet har forklaret, at udgifterne dækker betaling til østeuropæere i forbindelse med deres uddannelsesophold i Danmark. Østeuropæerne skulle som ansatte i østeuropæiske selskaber producere H2 A/S' produkter i Østeuropa.

Selskabet har oplyst, at der er tale om udgifter i forlængelse af et virksomhed-til-virksomhed-projekt (V-t-V) under den daværende Erhvervsfremme Styrelse. Det fremgår af Erhvervs- og Byggestyrelsens hjemmeside, at V-t-V-programmet kørte i perioden 1994-98, og at målsætningen med programmet var at støtte udviklingen af små og mellemstore virksomheder i Østeuropa gennem etablering af samarbejde med danske virksomheder.

B har underskrevet en rapport fra selskabet den 29. februar 1996. Det fremgår af rapporten, at projektets sidste fase sluttede den 15. januar 1996.

Der er fremlagt en række fakturaer udstedt af H3 til H2 A/S i 2000, 2001 og 2002.

Skatteforvaltningens afgørelse

Der er ikke godkendt fradrag for det selvangivne beløb.

Sammenhængen med indkomsterhvervelsen er ikke dokumenteret eller sandsynliggjort. Bilagene er af intern karakter og kan ikke tillægges dokumentationsværdi. Der mangler oplysninger om modtager og datoer, og der er ikke sammenhæng med de bogførte oplysninger. Der er kvitteret for modtagelse samtidig med, at beløbet figurerer som skyldigt.

Selskabet er et handelsselskab med minimal omsætning med udlandet. Udgifterne til udenlandske personer kan derfor ikke være afholdt for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten i selskabet.

Hvis udgifterne ses i relation til koncernens øvrige selskaber - herunder selskabet i Østeuropa - vil selskabet ikke være rette omkostningsbærer.

Udgiften anses for en udlodning til B.

I en udtalelse til klagen har skatteforvaltningen anført, at der er transaktioner mellem de danske selskaber og de østeuropæiske selskaber, at de danske og de østeuropæiske selskaber alle ejes af ABC-brødrene, at C hverken bor i Danmark eller er skattepligtig til Danmark, og at han ikke ejer danske eller udenlandske selskaber, at C ikke er ansat eller lønnet af de danske selskaber, der er ejet af ABC-brødrene, og at der ikke er oplysninger om eller dokumentation for Cs tilknytning til ABC-selskaberne.

Klagerens påstand og argumenter

Der er nedlagt påstand om, at det selvangivne fradrag godkendes.

I nærværende sag er der tale om, at C i første omgang har foretaget udlæg for beløbene, som bogføres på mellemregningen mellem C og H1 ApS.

Da det reelt er H2 A/S, som udgifterne vedrører, bogføres udgifterne som en omkostning hos H2 A/S og som en gæld til H1 ApS på mellemregningskontoen.

Det er således ikke korrekt, når skatteforvaltningen anfører, at beløbene bogføres som tilgodehavende på mellemregningskontoen med H1 ApS.

Udgifterne dækker udgifter til mad og ophold i forbindelse med, at østeuropæerne er på uddannelsesophold i Danmark.

Baggrunden for, at H2 A/S foretager en sådan uddannelse af de østeuropæiske arbejdere, der skal producere H2 A/S' produkter i Østeuropa, er, at dette er nødvendigt for, at de pågældende har den fornødne kompetence og ekspertise til at kunne levere varer, som lever op til H2 A/S' kvalitetskrav m.v.

Det er således aftalt mellem H2 A/S og de østeuropæiske selskaber - senest G1 - som et vilkår for samarbejdet, at H2 A/S foretager den fornødne oplæring af medarbejderne.

Ved de indgåede aftaler med østeuropæiske selskaber får H2 A/S således mulighed for at købe varer hos sine østeuropæiske samarbejdspartnere til meget konkurrencedygtige priser.

Udgifterne relaterer sig til en videreførelse af tidligere V-t-V projekter gennemført i samarbejde med Erhvervsfremme Styrelsen.

De bilag, som er fremlagt, er samkopieret. Da projektet kørte i samarbejde med Erhvervsfremme Styrelsen var det fuldstændig identiske bilag, som blev lagt til grund for de afholdte udgifter herunder udgiftsrefusion. Det må således konstateres, at Erhvervsfremme Styrelsen på intet tidspunkt har draget projektet eller de afholdte udgifter i tvivl, men derimod har måttet konstatere, at projekterne har været meget vellykkede.

Skatteforvaltningen har anført, at selskabet har minimal samhandel med udlandet. Før en samhandel kan etableres, er det nødvendigt, at produkterne lever op til visse kvalitetskrav. Derfor har det været nødvendigt at uddanne østeuropæiske arbejdere.

Selskabet har i dag som følge af uddannelsesforløbet en betydelig samhandel med Østeuropa.

Produkter, der tidligere er blevet produceret og købt i Danmark, bliver nu produceret i Østeuropa til en langt billigere pris. Det er ud fra et forretningsmæssigt synspunkt fornuftigt at flytte indkøbene af produkterne til Østeuropa. Der er ikke tale om, at H2 har startet et nyt forretningsområde op i Østeuropa. H2 har fundet billigere leverandører, men det har været nødvendigt at afholde omkostninger (uddannelse af personale), for at leverandørerne kan leve op til kvalitetskravene mv.

Mangel på samhandel med udlandet har været et væsentligt argument fra skatteforvaltningens side for at nægte fradrag. Samhandlen er blevet forklaret og dokumenteret, og dette argument kan således ikke tillægges betydning.

Det er blevet sandsynliggjort og dokumenteret, at afholdelsen af udgifterne til de østeuropæiske arbejdere har nær sammenhæng med indtægtserhvervelsen. Den væsentligste del af de produkter, som H2 har i dag, er således købt i Østeuropa. Denne udvikling er alene muliggjort ved hjælp af den uddannelse af østeuropæiske arbejdere, der har fundet sted (og stadig finder sted).

Selskabets bogføring er endvidere blevet forklaret. Der er ingen uoverensstemmelser i bogføringen af udgifterne til V-t-V. Af administrationsmæssige årsager har man valgt en løsning, der umiddelbart måske kan være svær at gennemskue, men det er den mest enkle for selskaberne. Der er ikke noget fordækt i bogføringen, og skatteforvaltningen kan derfor heller ikke anføre uregelmæssigheder i bogføringen som argument for at nægte selskabet fradrag.

Det er i dag normalt, at selskaber søger udenlandske samarbejdspartnere for at spare penge. Det har H2 også gjort, men det har været nødvendigt at bekoste uddannelsen af de østeuropæiske arbejdere. Det er i alle henseender en almindelig driftsomkostning, jf. statsskattelovens § 6, som selskabet nødvendigvis har fradrag for.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Skatteydere kan fradrage driftsomkostninger, dvs. de udgifter, der i årets løb er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a. Udgiften skal være direkte knyttet til indkomsten, og den skal ligge inden for virksomhedens naturlige rammer. Private udgifter kan ikke fradrages. Det fremgår af statsskattelovens § 6, stk. 2 [§ 6, sidste pkt.red.SKAT].

25 af de i alt 43 udbetalingsbilag er ikke dateret i indkomståret 2000. For så vidt angår de bilag, der er dateret i sidste halvdel af 1999, har H2 A/S ikke bogført udbetalingerne på de datoer, de skulle have fundet sted. Det er derudover ikke muligt at identificere modtagerne ud fra bilagene.

Det er ikke dokumenteret eller tilstrækkeligt sandsynliggjort, at selskabet har afholdt udgifterne, eller at de skulle være direkte knyttet til indkomsterhvervelsen i selskabet. Der er ikke tilstrækkeligt grundlag for at antage, at der er afholdt en udgift i selskabets interesse. På baggrund af selskabets forklaring om baggrunden for udgiften må det lægges til grund, at den er afholdt på grund af Bs interesser i H3.

Landsskatteretten stadfæster derfor skatteforvaltningens afgørelse.

..."

Der er tvivl om, hvem der ejer H3. Der er ikke fremlagt dokumentation for ejerforholdene, men det er oplyst, at selskabet er stiftet af C, formentlig i slutningen af 1990'eme.

H1.1 A/S havde i 1999 en nettoomsætning på 10.246.864 kr., i 2000 på 10.788.016 kr. og i 2001 på 10.881.767 kr.

H2 A/S havde i 1998/1999 en nettoomsætning på 4.175.958 kr., i 1999/2000 på 6.301.791 kr.

Der er fremlagt en kalender trykt på H3s brevpapir, hvoraf fremgår, at B har været i Østeuropa i 2000 fra den 13. august til og med den 21. oktober, i 2001 fra den 26. august til og med den 21. december - dog med undtagelse af perioden fra den 6. til den 11. oktober - i 2002 fra den 2. januar til og med den 28. marts, den 4. april til og med den 29. juni, den 14. juli til og med den 3. august, den 5. august til og med den 18. oktober, den 21. oktober til og med den 6. december, den 9. december til og med den 22. december, samt den 30. december til og med den 21. marts 2003. I perioden herefter og frem til den 25. april 2004 har B opholdt sig 12 enkeltdage i Østeuropa. Kalenderen er efter det oplyste udarbejdet på grundlag af Bs pas. Skatteministeriet har ikke bestridt, at B har opholdt sig i Østeuropa i de angivne perioder, men alene at opholdene har været for H1.1 A/S.

Oplysningerne i kalenderen stemmer ikke overens med oplysninger i brev af 5. september 2005 fra H1.1 A/S's bogholderi om udbetaling af skattefri godtgørelse til B og med Bs lønsedler for perioden. Af disse bilag fremgår at B har opholdt sig i Østeuropa 33 dage i april og maj 2000, 30 dage i juni 2000, 31 dage i juli 2000, 22 dage i august 2000, 91 dage i september, oktober og november 2000 og 31 dage i december 2000, samt 29 dage i januar og februar 2001 og 58 dage i marts og april 2001.

En række bilag for rejseudgifter i form af kontoudtog og fakturaer viser, at en række ansatte i H1.1 A/S i årene 1999 og 2000 har foretaget rejser til Østeuropa, og disse bilag er baggrunden for, at Skatteministeriet i forbindelse med denne sag har anerkendt yderligere fradrag med 44.570 kr. Bs navn fremgår ikke af disse bilag.

Fakturaer udviser et samlet salg fra H3 til H2 A/S i årene 2000 til 2002 på cirka 3,8 millioner kroner, samt videresalg af H3s produkter fra H2 A/S.

Ved dom af 2. august 2000 blev C efter anklagemyndighedens påstand og efter indhentelse af en udtalelse fra Udlændingestyrelsen frifundet for overtrædelse af blandt andet udlændingelovens § 59, stk. 2, ved i 1997 at have beskæftiget 3 østeuropæiske statsborgere i H1.1 A/S, ...3, selv om de ikke havde arbejdstilladelse. Til retsbogen forklarede C blandt andet, at de pågældende havde været under oplæring i Danmark som led i et V-t-V projekt. De fik under opholdet i Danmark fri bolig og 50 kr. om dagen til mad samt noget ekstra, hvis de havde ønsker om fritidsaktiviteter. Udbyttet for H1.1 A/S var en mulighed for at få underleverancer fra Østeuropa af produkter, som kunne indgå i H1.1 A/S's produktion til konkurrencedygtige priser. Undervisningen var ikke særlig intensiv.

H1.1 A/S har den 14. december 2001 rettet henvendelse til Den Danske Ambassade i ...5 om godkendelser og certifikater i Østeuropa, og H1.1 A/S har modtaget en henvendelse fra G8 om informationer i forbindelse med planer om etablering af produktionsafdeling i ...4, Østeuropa.

H1.1 A/S har fremlagt kopier af et større antal kvitteringer primært fra spisesteder og dagligvareforretninger som dokumentation for personaleudgifter på i alt 19.752,70 kr. Ingen af disse er umiddelbart den i Landskatterettens kendelse omtalte faktura på 12.200 kr. vedrørende en julefrokost for virksomhedens medarbejdere. Ikke alle kvitteringer er daterede, visse datoer er i 2000, og af kvitteringerne fremgår ud over fødevarer blandt andet grydesæt, sengetøj, tv, cigaretter, vaskepulver, beklædningsdele, hundeshampoo, sæbebobler, tandpasta og spiritus.

En kvittering udviser en udgift på i alt 2.025 kr. til leje af en campinghytte og campingpas på G2 Camping i 2001.

Kontospecifikationer for rejseudgifter udland for H1.1 A/S viser i 2000 en samlet udgift på 113.939,31 kr. og i 2001 på 125.663,05 kr.

Af en slutrapport fra H1.1 A/S til Den Nordiske Projekteksportsfond sendt den 18. oktober 2000 fremgår, at H1.1 i perioden 1. april 2000 til 30. juni 2000 har gennemført en forundersøgelse i forbindelse med etablering af salgs- og produktionsafdeling i Østeuropa.

Den 30. marts 2001 skrev A til det østeuropæiske udenrigsministerium og anmodede blandt andet om at få tilsendt et ansøgningsskema til ansøgning om permanent opholdstilladelse i Østeuropa for en ansat, B.

Skattesamarbejdet ...3 oplyste i et brev af 25. november 2003 til Landsskatteretten blandt andet, at C ikke er bosiddende eller skattepligtig i Danmark samt ikke ejer danske eller udenlandske selskaber, og at C ikke er ansat eller lønnet af de af ABC-brødrene ejede danske selskaber.

Forklaringer

Der er ikke afgivet forklaringer under sagen.

Parternes argumenter

H2 A/S har til støtte for de nedlagte påstande gjort gældende, at H2 A/S har haft og fortsat har et omfattende samarbejde med selskaber i Østeuropa, jf. bl.a. bilag 5.

Samtlige udgifter er afholdt for at "erhverve, sikre eller vedligeholde" indkomsten hos H2 A/S. I 2000 havde H2 A/S en samlet udgift på kr. 370.140 til bl.a. uddannelse af østeuropæere, samt kost og logi, jf. bl.a. bilag D. Denne udgift er blandt andet afholdt i V-t-V-projektet. Beløbene er hævet og udbetalt efter samme fremgangsmåde, som blev benyttet i 1997. Bilag 6-9 understøtter, at sagsøger har "beskæftiget" østeuropæere i Danmark i 2000. Bilagene virker reelle. Udgifterne har været nødvendige for at sikre samhandelen med Østeuropa, og dermed sikre en fortsat drift af H2 A/S i Danmark. Der var i 2000 samhandel med Østeuropa, og man kan se af omsætningen de senere år, at der var tale om en fornuftig investering. Udgifterne var nødvendige for at udvide forretningen. Statsskattelovens § 6a berettiger dermed til fradrag i indkomsten hos sagsøger. Skatteministeriet har ikke på nogen måde kunnet sandsynliggøre, at udbetalingerne ikke skulle være sket på korrekt vis, hvorfor det anførte bevis fra sagsøgers side, må anses for at være tilstrækkeligt.

Skatteministeriet har til støtte for den nedlagte påstand gjort gældende, at denne sag vedrører spørgsmålet om, hvorvidt H2 A/S er berettiget til fradrag for udgifter, der hævdes at være afholdt til uddannelse af et antal østeuropæiske personer.

Skatteministeriet lægger især vægt på følgende faktiske omstændigheder:

B ejer alle aktierne i H2 A/S, hvor han tillige er direktør (bilag A). B er herudover ansat i H1.1 A/S. Alle aktier i H1.1 A/S ejes af H1 ApS, hvis anparter alle ejes af A. A var frem til januar 2007 og igen fra marts 2007 til maj 2008 direktør i H1 ApS (bilag B). A var endvidere direktør i H1.1 A/S frem til januar 2007 (bilag C). B og A er brødre.

B og As bror, C, har angiveligt stiftet et østeuropæisk selskab i 2000. Selskabet beskæftiger sig med plastproduktion.

De udgifter, som H2 A/S gør gældende at være berettiget til fradrag for, fremgår af den som bilag 2 fremlagte kontospecifikation. Udgiftsposten er benævnt "kursister" og udgør samlet kr. 370.140,- for indkomståret 2000. Underbilagene til kontospecifikationen er fremlagt som bilag D. Heraf fremgår det, at dokumentationen for udgifterne består i, at en række personer tilsyneladende har signeret for at have modtaget beløb til kost og logi. Således er det anført:

"...

I have received from H1.1 A/S dkr. xx for food- and staying-expenses."

..."

Erklæringerne er underskrevet og i nogle tilfælde daterede. Det er i en række tilfælde ikke muligt at læse, hvem der har underskrevet bilagene. Endvidere har den samme person et antal gange skrevet under på at have modtaget betaling for kost og logi den samme dato. Eksempelvis har den samme person underskrevet at have modtaget betaling for kost og logi fem gange den 10. december 1999 for i alt kr. 40.120.

H2 A/S er blevet opfordret (opfordring 1 i svarskriftet) til at dokumentere, at samtlige udgiftsbilag vedrører indkomståret 2000 (1. juli 1999 - 30. juni 2000, idet H2 A/S har forskudt regnskabsperiode). H2 A/S har ikke besvaret opfordringen. H2 A/S's vægring ved at oplyse sagen på dette punkt må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det alene er de udgiftsbilag, der er dateret til indkomståret 2000, der kan henføres til dette år.

H2 A/S har under skriftvekslingen anført, at udgifterne vedrører uddannelse af østeuropæiske medarbejde hos H2 A/S i Danmark. Udgiftsposten dækker omkostningerne til kost og logi i forbindelse med uddannelsesopholdene.

H2 A/S's oplysninger er imidlertid udokumenterede. H2 A/S er blevet opfordret til at dokumentere, at uddannelsen er foretaget af H2 A/S, at fremlægge de aftaler, der omtales i stævningen om uddannelsesopholdene (side 3 midtfor), samt til at dokumentere, hvilke personer der har forestået den pågældende uddannelse. Endvidere er H2 A/S blevet opfordret til at fremlægge det undervisningsmateriale, der er blevet anvendt, samt deltagerlister.

H2 A/S har imidlertid ikke besvaret de stillede opfordringer fyldestgørende og har eksempelvis hverken fremlagt undervisningsmateriale eller deltagerlister. H2 A/S's vægring ved at oplyse sagen på dette punkt må tillægges processuel skadevirkning, jf. retsplejelovens § 344, stk. 2, med den konsekvens, at det ved sagens pådømmelse lægges til grund, at der ikke har fundet undervisningsaktiviteter sted i den pågældende periode.

H2 A/S har oplyst, at de pågældende udgifter formentlig er afholdt over for ansatte i det i Østeuropa stiftede selskab.

Det gøres overordnet gældende, at H2 A/S ikke har dokumenteret, at de pågældende udgifter er afholdt til det hævdede formål. Underbilagene til kontospecifikationen (bilag D) er således under de foreliggende omstændigheder ikke tilstrækkelig dokumentation for, at der af H2 A/S er betalt de anførte udgifter til forskellige østeuropæere i Danmark. Allerede af den grund skal Skatteministeriet have medhold i den nedlagte frifindelsespåstand.

Det gøres endvidere overordnet gældende, at H2 A/S ikke har løftet den selskabet påhvilende bevisbyrde og godtgjort at være berettiget til at fradrage de pågældende udgifter som driftsomkostninger, jf. statsskattelovens § 6. Det bemærkes i den forbindelse, at det må have formodningen imod sig, at et dansk selskab afholder udgifter med kr. 370.140 over for ansatte i en anden virksomhed.

H2 A/S hævder, at udgifterne til kost og logi er afholdt af C, der imidlertid ikke var ansat i H2 A/S. C modtog heller ikke honorar fra H2 A/S. Samtidig har H2 A/S oplyst, at C har opstartet en virksomhed i Østeuropa i den pågældende periode. De personer, der modtog de pågældende beløb, var endvidere efter det oplyste ansat af C i hans østeuropæiske virksomhed. På den baggrund påhviler der H2 A/S en skærpet bevisbyrde, når H2 A/S gør gældende, at de pågældende udgifter er afholdt i selskabets interesse og ikke i det af C i Østeuropa etablerede selskabs interesse, jf. eksempelvis SKM2004.162.HR . Den skærpede bevisbyrde følger også af interessefællesskabet mellem H2 A/S's ejer B og C, jf. eksempelvis SKM2007.496.ØLR .

Der er ingen nærmere oplysninger om den hævdede udførte uddannelse, hvem der har deltaget, hvor den er udført, eller hvem der har udført den. Der foreligger heller ikke aftaledokumenter mellem de østeuropæiske virksomheder og den danske virksomhed - herunder dokumentation for, at den danske virksomhed skulle afholde udgifter i forhold til de østeuropæiske virksomheders medarbejdere. Under disse omstændigheder har H2 A/S ikke påvist et grundlag for driftsomkostningsfradrag, jf. statsskattelovens § 6.

I øvrigt bemærkes det, at H2 A/S heller ikke har dokumenteret den hævdede besparelse ved indkøb fra østeuropæiske virksomheder.

H2 A/S har ikke dokumenteret, at samtlige udgiftsbilag vedrører indkomståret 2000. Tillige af denne grund skal Skatteministeriet have medhold i den nedlagte frifindelsespåstand for de udgifter, der ikke kan henføres til indkomståret 2000, der for H2 A/S vedrører perioden 1. juli 1999 til 30. juni 2000.

Rettens begrundelse og resultat

Retten er enig i at H2 A/S ikke ved fremlæggelse af en række summariske kvitteringer underskrevet af personer, som ikke umiddelbart kan identificeres, og som i adskillige tilfælde har underskrevet flere kvitteringer for sammenlagt store beløb på samme dato, er fremkommet med behørig dokumentation for at udgiften til uddannelse af østeuropæere i Danmark er afholdt, eller at dette er sket i H2 A/S's interesse. Uanset at H1.1 A/S har deltaget i et V-t-V-program er det ikke dokumenteret at de her omhandlede betydelige beløb er afholdt som led i dette eller at udgiften har været direkte knyttet til indkomsterhvervelsen i H2 A/S. H2 A/S har derfor ikke fradragsret for beløbet.

Der afsiges herefter dom efter Skatteministeriets påstand.

H2 A/S skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr. inklusive moms til dækning af udgiften til advokatbistand. Der er herved taget hensyn til sagens omfang og kompleksitet, til at hovedforhandling tidligere er omberammet på dagen på grund af forhold, som H2 A/S bærer risikoen for, til at sagen er hovedforhandlet sammen med tre andre sager med relaterede problemstillinger, og til at der har været to kæremål under sagens forberedelse.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

H2 A/S skal inden 14 dage betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 30.000 kr.