C.G.2.3.2.5 Midler i de ufordelte bonusreserver ved overgang til individbeskatning efter PAL (PAL § 4, stk. 8 og 9)

PAL § 4, stk. 8 er en skematisk opdeling af ufordelte bonusreserver, der sikrer, at pensionskunder i pensionsinstitutter får tilskrevet en forholdsmæssig andel af de ufordelte bonusreserver, uden beskatning, hvis det ikke er muligt at opdele ufordelte bonusreserver i overskud fra rente-, risiko- og omkostningselementerne.

Danske pensionsinstitutter

Hvis det danske pensionsinstitut ikke kan redegøre for, hvordan de ufordelte bonusreserver er fordelt på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne ved overgangen til individbeskatning efter PAL, kan pensionsinstituttet ved overgangen opdele midlerne i ufordelte bonusreserver sådan:

Se PAL § 4, stk. 8

Udenlandske pensionsinstitutter

Udenlandske pensionsinstitutter, der vælger at opgøre det skattepligtige afkast af ordninger omfattet af PAL § 1, stk. 1, nr. 1, efter PAL § 4, stk. 1-6, kan opdele midlerne i ufordelte bonusreserver på ovennævnte måde.

Det er en betingelse for at anvende fordelingen, at pensionsinstituttet på tidspunktet for valget ikke kan redegøre for, hvordan midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne.

Fordelingen skal ske på grundlag af resultaterne de seneste 5 år forud for tidspunktet for valget. Se PAL § 4, stk. 9