C.G.2.3.3.6 Midler i det ufordelte bonusreserver ved overgang til individbeskatning efter PAL (PAL § 4 a, stk. 8 og 9)

Danske pensionsinstitutter kan ved overgangen til beskatning efter PAL opdele midlerne i ufordelte bonusreserver i overensstemmelse med PAL § 4, stk. 8, nr. 1-3., hvis pensionsinstituttet ved overgang til beskatning efter PAL ikke kan redegøre for, hvordan midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne. Se PAL § 4 a, stk. 8.

Udenlandske pensionsinstitutter, der vælger at opgøre det skattepligtige afkast af ordninger omfattet af PAL § 1, stk. 1, nr. 1, efter PAL § 4 a, stk. 1-7, kan opdele midlerne i ufordelte bonusreserver på samme måde som nævnt i PAL § 4, stk. 9. Se PAL § 4 a, stk. 9.

Det er en betingelse for at anvende fordelingen, at pensionsinstituttet på tidspunktet for valget ikke kan redegøre for, hvordan midlerne i de ufordelte bonusreserver fordeler sig på opsparet overskud på rente-, risiko- og omkostningselementerne.

Se også

Se også afsnit C.G.2.3.2.5 "Midler i de ufordelte bonusreserver ved overgang til individbeskatning efter PAL" om opdelingen efter PAL § 4, stk. 8 og 9.