Dette afsnit beskriver, hvordan renteindtægter skal medregnes til beskatningsgrundlaget. Skattepligtige, der opgør beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 3, 6 og 7, skal som hovedprincip opgøre det skattepligtige formueafkast efter skattelovgivningens almindelige principper for retserhvervelse. Efter PAL 15, stk. 1 gælder der dog særlige regler for periodisering af renteindtægter.
Afsnittet indeholder:
Personer med pensionsafkastskattepligtige ordninger i pengeinstitutter med flere, der opgør beskatningsgrundlaget efter PAL § 3, skal medregne de renter, der er forfaldet til betaling i indkomståret.
Dette gælder for renter af
Hæver den skattepligtige sin ordning i pengeinstitutter mv., skal den skattepligtige, udover de forfaldne renter, også medregne de påløbne, ikke-forfaldne renter på ophævelsestidspunktet.
Renteindtægter fra pengeinstitutters puljeordninger skal medregnes til beskatningsgrundlaget jævnfør PAL § 3. Kravene fremgår af § 6 i bekendtgørelse nr. 1138 af 22. oktober 2014 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven.
Rentetilskrivningen sker på baggrund af puljens afkast. Renten vil således være variabel.
Ifølge PAL § 3, stk. 3, er det dog kun hele det årlige nettoafkast, der medregnes, det vil sige efter fradrag af pengeinstituttets udgift til udenlandsk skat vedrørende disse værdipapirer.
Afkastet i puljen skal opgøres efter principperne i PAL § 15, således:
Puljens regnskabsår er kalenderåret.
For nyoprettede puljer omfatter regnskabsperioden tiden fra oprettelsen til og med førstkommende 31. december.
SKAT kan i særlige tilfælde tillade, at reglerne om regnskabsperiode fraviges.
Reglerne om opgørelse af beskatningsgrundlaget i forbindelse med køb og salg af obligationer fremgår af § 7 i bekendtgørelse nr. 1138 af 22. oktober 2014 om visse regler i pensionsafkastbeskatningsloven.
Påløbne renter fra sidste rentetermin indtil afviklingsdagen, hvor obligationerne sælges, skal medregnes til beskatningsgrundlaget i det indkomstår, hvor afviklingsdagen indtræder.
Påløbne renter fra sidste rentetermin indtil afviklingsdagen, hvor obligationerne købes, skal fratrækkes i beskatningsgrundlaget i det indkomstår, hvor afviklingsdagen indtræder.
Da de købte obligationer befinder sig i den skattepligtiges beholdning ved den efterfølgende rentetermin, medregnes hele terminsrenten i dennes beskatningsgrundlag i det indkomstår, hvor renteterminen forfalder.
Renter, der refunderes fra afviklingsdagen og indtil den efterfølgende rentetermin, kan fratrækkes i beskatningsgrundlaget i det indkomstår, hvor obligationerne sælges. Den efterfølgende rentetermin skal herefter medregnes fuldt ud i beskatningsgrundlag i det indkomstår, hvor renteterminen forfalder.
Den godtgjorte rente medregnes fra afviklingsdagen indtil den efterfølgende rentetermin i køberens beskatningsgrundlag i det indkomstår, hvor obligationerne købes.
Renteindtægter, der er påløbet, inden skattepligt efter pensionsafkastbeskatningsloven er indtrådt, medregnes ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 3. Se pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 1.
PAL-skattepligtige pensionsinstitutter, der opgør beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 6 og 7, skal medregne de renteindtægter, der er påløbet i indkomståret. De pensionsinstitutter, der opgør beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 6 og 7, er pensionsinstitutter der er omfattet af PAL § 1, stk. 2 nr. 1-9, det vil sige danske pensionskasser, ATP, LD mv.
Pensionsinstitutionerne skal foretage fuld renteperiodisering i forhold til det respektive indkomstår. Dette gælder både,
Renter af skattebeløb efter PAL §§ 23 og 27 skal medregnes til beskatningsgrundlaget i betalingsåret.
Normalt ind-/udbetales renter efter PAL § 23, først efter, at kontohaverens skattepligt er ophørt. Renterne er derfor hverken skattepligtige eller fradragsberettigede for kontohaveren efter PAL i betalingsåret. Renter skal derimod medregnes til kapitalindkomsten i den almindelige indkomst. Se PSL § 4, stk. 1, nr. 1.
Kun i tilfælde hvor en skattepligtig kontohaver efter PAL § 1, stk. 2, delvist ophæver eller overfører eller på anden måde disponerer over sin pensionsopsparingskonto, kan renter efter PAL § 23, fratrækkes/medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget i betalingsåret.
Renter efter PAL § 23, beregnes, når et pengeinstitut efterfølgende finder, at der er sket fejl i forbindelse med en ophævelse, overførsel m.v. af en skattepligtig pensionsopsparingskonto efter PAL § 1, stk. 1.
Renter efter PAL § 27 skal beregnes, når told- og skatteforvaltningen, landsskatteretten eller domstolene ændrer skattetilsvaret for et givet indkomstår.
Renten efter PAL § 27 beregnes af ændringen i skattetilsvaret fra 20. februar året efter det pågældende indkomstår, til betaling sker, dog skal en ændring af skattetilsvaret, der er indbetalt efter §§22-23 a af et pengeinstitut, et kreditinstitut eller en kapitalpensionsfond, forrentes fra den 8. januar i året efter indkomståret til betaling sker. Renter, der beregnes efter PAL § 27, kan være både en renteindtægt og en renteudgift for den skattepligtige.
Se afsnit C.G.4.5 om kontrol og ændring af opgørelsen.