C.G.3.2.3.3.1 Obligationer (PAL § 15, stk. 1 og stk. 3)

Dette afsnit beskriver typer af obligationer og hvordan beskatningsgrundlaget skal opgøres.

Afsnittet indeholder:

Regel

Skattepligtige, hvis skattepligtige afkast defineres i PAL §§ 3, 6 og 7, er skattepligtige af alt formueafkast. PAL § 15 stk. 1 og 3 beskriver, hvordan renteindtægter og gevinst og tab på obligationer medregnes til beskatningsgrundlaget.

Typer af obligationer

Følgende typer af obligationer er omfattet:

Det er en betingelse, at obligationerne enten er optaget

Hvis børsen eller markedet befinder sig i en stat, der ikke er medlem af EU eller i lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, skal børsen eller markedet være godkendt af Finanstilsynet eller fastsat i investeringsforeningens vedtægter.

Hvis en obligation ikke opfylder disse betingelser, kan der i stedet være tale om "andre fordringer". Se afsnit C.G.3.2.3.3.3 om andre fordringer.

Gevinst eller tab

Den skattepligtige skal medregne både realiseret og urealiseret gevinst eller tab på obligationer, herunder gevinst eller tab ved både indfrielse og salg, til beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 3, 6 og 7. Dette gælder også konvertible obligationer og indeksobligationer. Se afsnit C.G.3.2.2 om opgørelse af beskatningsgrundlaget efter lagerprincippet og afsnit C.G.3.2.3.6 om handelsomkostninger.

Statens præmieobligationer forrentes ikke, men der foretages årlige præmietrækninger. Præmiebeløb skal medregnes i det skattepligtige grundlag som gevinst på obligationer. Se TfS1985.426.

Renteindtægt

Handelsrenter, der betales i forbindelse med køb og salg af obligationer, skal medregnes til beskatningsgrundlaget efter PAL §§ 3, 6 og 7 og skal opgøres efter PAL § 15 stk. 1. Se afsnit C.G.3.2.3.1 om renteindtægter.

Konvertible obligationer

Renteindtægter af konvertible obligationer skal opgøres efter PAL § 15 stk. 1.

Konvertible obligationer kendes i det danske system som obligationer, der er udstedt i medfør af tidligere ASL § 41, eller tidligere APSL § 25. Bestemmelsen omfatter også udenlandske konvertible obligationer, der er udstedt på tilsvarende vilkår.

En konvertibel obligation er et gældsbrev udstedt af et aktie- eller anpartsselskab, som giver långiveren en reel ret til at konvertere sin fordring på selskabet til aktier eller anparter i selskabet.

Ejeren af en konvertibel obligation kan vælge mellem

Konvertible obligationer indeholder dermed både

Ejeren har konverteringsretten på et nærmere fastsat tidspunkt eller inden for et nærmere afgrænset tidsrum.

Hvis låntageren ikke har nogen reel ret til at konvertere sin fordring til aktier, behandles den som en fordring, der er omfattet af kursgevinstlovens regler.

Indeksobligationer

Den grundlæggende forskel på indeksobligationer i forhold til almindelige obligationer er, at indeksobligationers hovedstol og restgæld indekseres med inflationen.

Indekseringen sker ved hjælp af indeksfaktorer, som dagligt oplyses af OMX, den Nordiske Børs, København.

Bemærk

Der har tidligere været skattefrihed for danske indeksobligationer under visse betingelser. Denne skattefrihed er ophørt fra og med indkomståret 2008.